Interview
Læsetid: 2 min.

Hvordan (by)livet opstår

Danskerne efterlyser liv i byen. I stedet for at være ude på gaderne, flytter vi i større lejligheder og mister incitament til at være på gaden. ”Måske er vores ønske om byrummet ikke helt harmoniseret med den måde vi lever vores liv”, siger projektleder i CopenhagenX Eva Ørum, der netop har udgivet en guide til den nye københavnske arkitektur.
Kultur
9. juni 2009
Danskerne efterlyser liv i byen. I stedet for at være ude på gaderne, flytter vi i større lejligheder og mister incitament til at være på gaden. ”Måske er vores ønske om byrummet ikke helt harmoniseret med den måde vi lever vores liv”, siger projektleder i CopenhagenX Eva Ørum, der netop har udgivet en guide til den nye københavnske arkitektur.

Et særtræk ved Dansk og Københavnsk arkitektur, er de mange demokratiske byggerier, hvor det kommende brugere og beboere bliver inddraget tidligt i processen.

”Man lader borgerne være med til at udvikle på de projekter, byrum og bygninger, der bliver til. Flere arkitekter har opbygget en evne til at arbejde tæt sammen med dem der bor i områderne.”

Sådan siger projektleder i CopenhagenX Eva Ørum, der har redigeret guiden Ny dansk arkitektur i Hovedstaden 2009/2010.

Et positivt eksempel på fremgangamåden er Prags Boulevard ved Amagerbrogade, der blev lagt om i 2005. Her deltog lokale beboere i workshops, hvor de kom med input og idéer til byggeriet. Resultatet er blevet en varieret gade, der har hevet et ellers ukendt område frem i beboernes hverdag og bevisthed.

”I guiden har vi taget de interessante eksempler på arkitektur frem, men i store træk overladt bedømmelsen til læseren. Det helt store spørgsmål som mange arbejder med, er hvordan vi får bundet byen sammen gennem rummet mellem byggerierne på en interessant måde.”

Eva Ørum fremhæver videre, at der på trods af succeser rundt om i byen stadig er mange steder, hvor der arbejdes videre med forbedringer.

”Mange arkitekter og byplanlæggere gør sig umage med at skabe en levende by. Men når man tænker på, hvor lang tid har taget for brokvatererne at blive til det, der er nu, er det vel ikke så mærkeligt, at de nye områder ikke bare sprudler fra dag ét”, siger hun.

I tidligere tider er byen blevet til stykvis. Den har udvidet sig lidt efter lidt, og beboerne og bylivet har således haft mulighed for at følge med. I de booms vi har bygget i i dag, udvider vi byrummet mange gange hurtigere.

”Man mener, at det i værste fald kan bremse mangfoldigheden med den hurtige udvikling. Derfor sætter man blandt andet byrummet i fokus, for det er her vi forholder os til folk, der er anderledes end os selv”, siger Ørum og fortæller, at der for eksempel er blevet udskrevet en konkurrence om at tilføre liv til den meget kritiserede Kalvebod Brygge.

Eva Ørum forklarer at de konkrete ting, der bliver gjort er meget variede. Nogle steder er det at placere erhverv i stueetagen, der føjer liv til bydelen i løbet af dagen. Omkring Islands Brygge og Havnebadet har det derimod været en konstant inddragelse af de lokale beboere, der har givet de mest positive resultater.

”Endnu en dansk tendens, er at man forsøger at blande sociale grupper ved for eksempel at blande ældreboliger, familieboliger, lejer-, andels- og ejerboliger i samme bygning. Derved håber man, at skabe modvægt til homogeniseringen af byens beboergrupper”, siger Eva Ørum

Dog pointerer hun, at en af forklaringer på manglende liv i byen, kan være den måde vi lever på i dag. Sammenligner man for eksempel med før velfærdsboomet boede man dengang gerne fem mennesker i en to-værelses.

”Så bliver man nødt til at gå ud på gaderne. I dag er det ikke unormalt, at der bor én person på 100m2 med tagterasse. Vi er selv aktører i bylivet, og måske er vores ønske om byrummet ikke helt harmoniseret med den måde vi lever vores liv”, siger Ørum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Adam Carsten Pedersen

Det er lidt pudsigt lige netop Prags Boulevard skal fremhæves som et godt eksempel på et projekt, der er med til at skabe byliv. Eller et godt eksempel på borgerinddragelse for den sags skyld.

Af alle de projekter, der blev realiseret i forbindelse med Holmbladsgade Kvarterløftet, fremhæver netop Prags Boulevard sig som lidt af en fiasko.

Der var rigtig nok et godt forløb, med gode workshops, hvor beboere, skatere og andre specialinteresser deltog. Men deltagerne har i dag meget svært ved at se hvad, der blev af deres inputs i det endelige projekt.

I stedet skabte Kristine Jensens Tegnestue et på det tidspunkt moderigtigt projekt. Et projekt, der konceptuelt gør sig utroligt godt som diagrammatisk tegning, set fra mågeperspektiv, med masser af cirkler og prikker i glade farver.

Det lykkedes dog aldrig at hæve det fra diagram-nivauet. Optimalt illustreret af billedet af "scenen" - et lille rundt hævet plateau. Det er ikke en scene, det er en signatur for, at her skulle være en scene. Prikken på kortet, der er skaleret op. Og de tre børn på billedet ved denne artikel er første gang, jeg har set den benyttet. Prags Boulevard som sådan syder ikke ligefrem af liv.

Stolene var dog lidt af en genistreg.

Hvis man skulle nævne nogle projekter, der skaber byliv, var det nærliggende Kvarterhus i Jemtelandsgade et oplagt eksempel. Eller selve Holmbladsgade, der siden Kvarterløftet er blomstret op gevaldigt - helt uden kulørte prikker på asfalten.

Adam Carsten Pedersen

Et lille ekstra pip - havde de kulørte prikker så bare holdt sig på Prags Boulevard, men de har jo skabt præcedens i en grad så man dårligt kan få et forslag fra en landskabsarkitekt uden at de optræder... se fx. Nørrebrogade.

Hold nu for hulen op med at lave grafisk design på vores gader! Kom ned i øjenhøjde og skab rum, der faktisk forholder sig til mennesker og funktioner... det er sgu der bylivet er... ind i kampen!