WROCLAW Jerzy Grotowski lignede ikke just en gigastjerne med sit uplejede skæg og sine stærke briller. Men her 10 år efter hans død er myten om ham stærkere end nogensinde, og i den sydpolske by Wroclaw afholdes nu en tre uger lang festival til hans ære. Ikke mindst fordi UNESCO har udnævnt 2009 til Grotowski-år.
Den tidligere så forfulgte og uforståede teaterteoretiker hyldes på teatre overalt i byen. Og på Wroclaws store plads, Rynek, står en foto parade med billeder af de store mestre og teaterensembler, der besøger byen: Peter Brook, Pina Bausch, Roberto Bacci, Anatolij Vasiliev, Tadashi Suzuki, Richard Schechner, Krystian Lupa og altså Eugenio Barba og Odin Teatret fra Danmark.
Wroclaw stråler ellers i solen og ligner alt andet end intellektuelt teater. De kønne, gamle huse rundt om torvet er restaurerede i muntre farver, og restauranterne på torvet serverer gullasch i en lind strøm. Men ind mellem de gamle huse ligger de nye betonkasser, der måtte erstatte krigens udbombede huse. På luftfotografier efter krigen kan man se utallige huse, hvor tagene mangler.
Seriøsiteten fra krigen mærkes i byens folk. De er over en halv million i Wroclaw, men familierne har ikke altid været polske.
Tidligere var byen tysk og hed Breslau, men efter krigen blev titusinder tvangsflyttet, da den tyske grænse rykkedes længere mod vest. Og så fik byen nye tvangsindbyggere østfra, ikke mindst fra Ukraine og Hviderusland.
Den blandede fortid handler også om sorgen over de 20.000 nakkeskud, som Stalin befalede mod sine egne officerer. Udryddelsen holdes i fælles erindring i det store mindesmærke i museumsparken, hvor en kvindeskulptur holder en soldat i sine arme, mens hullet i hans hovede og hans bagbundne hænder peger mod himlen.
Evnen til at bide smerten i sig virker indgroet. Som en taxachauffør udtrykte sig: »Det er hårdt, men det er normalt.« Underforstået: Der er ingen, der truer med at hente ham om natten. Til gengæld bliver han nødt til også at have et rengøringsjob om aftenen og til at arbejde hver søndag. Under parolen: Alt er bedre end under kommunismen.
Det var også kommunismen, der gjorde det svært for Grotowski. Som ung studerede han ikke bare skuespil og instruktion i Krakow og Stanislavskij og Meyerhold i Moskva men han engagerede sig også politisk. Og det gav ham problemer i sit arbejde for at rendyrke teatrets sande essens.
Længslen efter sandhed
The World as a Place of Truth Verden som et sted for sandheden er festivalens titel, fordi Grotowski netop var optaget af forholdet mellem sandhed og fiktion.
»Grotowski siger, at tea tret burde være et sted for sandheden,« siger Eugenio Barba under et interview rundt i Wroclaws gader.
»Grotowski siger netop ikke, at teatret er sandt. Så udsagnet er nærmere en slags længsel.«
Eugenio Barba var den, der fik Grotowskis teatersyn ned på papir. I 1968 udgav han bogen Towards a Poor Thea tre , der indeholdt det første gennemgribende interview med Grotowski og artikler om hans arbejde og som havde det forord af Peter Brook, som skulle blive væsentligt for verdens anerkendelse af Grotowskis svært tilgængelige tanker.
Da Odin Teatret hyldede Grotowski i februar, fortalte Eugenio Barba om, hvor svært det var at få solgt det første oplag på 5.000 eksemplarer. I dag er bogen blevet en bestseller.
Ånden i flasken
Ved en happening i onsdags fejrede Odin Teatret dog sin egen 45 års fødselsdag ved at forære bogens rettigheder til lederen Jaroslaw Fret fra Grotowski Instituttet. Selvfølgelig ikke bare ved at overrække et stykke papir.
Nej, Barba kastede sig selv ud i performerrollen som cocktailmixer. Op med et glas med sukker og citronsaft. Så lidt magi i, altså lidt rødt farvestof. Og så det uundværlige: »Ånden. Vi må have ånden med i det rette forhold,« sagde Barba og hældte godt med vodka i.
»Men det vigtigste er sjælen,« sagde han. Og så rev han side 43 ud af bogen og læste de forjættende linjer op: » Is the holy actor not a dream «. Så blendede han hele herligheden og hældte op til Jaroslaw Fret, der smilende tog en slurk og overtog rettighederne. Dziekuje ! (tak på polsk, red. )
Det er ellers ikke så ligetil at være Grotowskis arvtager. Alle Jaroslaw Frets bevægelser overvåges. Også hans istandsættelse af Grotowski Instituttets gamle lokaler midt på torvet.
»Jeg er ikke del af Grotowski-generation A eller B. Jeg tilhører D-generationen. Derfor må jeg forsøge at bruge sporene fra Grotowski til at skabe en ægte forbindelse til i dag,« siger den fremadstormende Fret mellem nogle surrealistiske læbesofaer i den nyindrettede foyer i Teatr Polsk.
»Dette år skal skabe en reaktualisering af Grotowski. For Grotowskis projekt var meget større end blot at skabe teater. Samtidig er det vigtigt for mig at vise, at der ikke kun var én Grotowski og at der ikke kun er én fortolkning af hans tanker. For mig personligt har det været vigtigt ikke at vente med at afholde denne festival, men at gøre det nu, lige nu. For lige nu er vi omgivet af gæster, der var Grotowskis samtidige Ludwik Flaszen, Eugenio Barba, Peter Brook. Og det vil måske ikke være muligt, hvis jeg valgte at vente nogle årtier. Det er også dette memento, jeg gerne vil give til festivalens gæster: At livet handler om at miste.«
Forvirret og ligegyldig
Kampen om den rigtige Grotowski-tolkning kan næppe undgåes. Derfor gibbede det også sådan, da Barba i februar i Holstebro erklærede, at han som instruktør kun havde kunnet følge Grotowski frem til 1970, nemlig så længe hans arbejde tog udgangspunkt i skuespillerne, netop fordi Odin Teatrets skuespillere er alt for Barba.
Det kunne det polske festivalpublikum så også opleve, da Odin Teatret spillede en nyopsætning af Ur-Hamlet fra Kronborg i 2006 nu igen her i Polen med 30 performere fra Bali og 40 særengagerede skue spillere til Polen.
Forestillingen udspillede sig på Arsenal, byens våbenmuseum, hvis indre gård altså blev omdannet til en slagmark for både Hamlet og hans onkel, men også for en kaotisk horde af mennesker på flugt af krig og fattigdom. Fordi Barbas Hamlet -fortolkning er præget af fokus på stykkets slutning, hvor magten overtages af en skrupelløs hersker og hvor fiktionen fortsætter, når forestillingen tilsyneladende er slut.
»Jeg ser to kræfter på spil lige nu: Forvirring og ligegyldighed,« forklarer Barba.
»Det er interessant, så mistroiske og skeptiske folk er blevet, også i Danmark. I dag har danskerne et meget fjernt forhold til at vise gæstfrihed imod andre,« siger Barba, der selv kom til Danmark i 1966, hvor Holstebro Kommune bød på husly til langhåret laboratorieteater.
Den polske teaterforsker Leszek Kolankiewiscz gik Barba på klingen ved at spørge til Grotowskis skuespiller Ryszard Cieslak (1937-1990), der spillede torturoffer i forestillingen The Constant Prince og som senere blev opfattet som en særling.
Spring fire meter ned
»Hvordan ser du faren for, at instruktøren udnytter sin skuespiller « spurgte Kolankiewisz.
»Instruktøren har magten over skuespilleren,« svarede Barba.
»Jeg kan sige til skuespilleren, at han skal tage tøjet af, og han vil gøre det. Jeg kan også sige til ham, at han skal springe fire meter ned, og der er en god chance for, at han vil gøre det. Skuespillere er ambitiøse, og skuespillere udøver en kunstnerisk dis ciplin i deres arbejde. Ryszard Cieslak udforskede tea tret sammen med Grotowski, akkurat lige som de kunne have udforsket Afrika. Men det svære ligger i den meget intime arbejdssituation. Netop den intimitet har altid gjort mig bange for psykologi, og derfor blev jeg så taknemmelig for, hvad jeg lærte af Grotowski i teatret i Opole.«
Barbas opmærksomhed og respekt over for Grotowskis gamle meddirektør fra 1959, Ludwik Flaszen, var åbenlys og gengældt. Flaszen har aldrig fået færdiggjort sin bog om sit arbejde med Grotowski. Men da festivalen lancerede det nye teaterbogsforlag Icarus, lovede den aldrende Ludwik Flaszen at skrive sit livsværk færdig og aflevere i næste uge...
I en samtale med en gruppe unge skuespillere udtrykte Flaszen sig meget direkte:
»Grotowski var en enorm kunstner og en stor mand, også med alle sine selvmodsigelser,« smilede den hvidhårede mand finurligt og indrømmede, at han kaldte sig selv den tøvende.»Det er svært at forstå Grotowskis beskrivelse af det sceniske nærvær, for det kræver en forståelse af, hvad der er virkelighed, og hvad der er drøm. Måske kan man kalde idealtilstanden for en vågen drøm.«
De billige bøgers by
Hvis man fester længe nok i Wroclaw, kan man måske opnå samme tilstand. Vodkaen flyder i hvert fald uophørligt. Ligesom floden Odra, der glider rundt om byens lille historiske stolthedsø, mens beton og Audier overtager bybilledet udenom. Det gør sigøjnerne også, effektivt organiserede med glimrende gadeorkestre og uafrystelige børn, der nok heller ikke kommer i skole næste år.
Her er madpriserne relativt høje. Til gengæld er bøger billige omtrent en fjerdedel af prisen i Danmark. Og så er de smukke og præget af den polske grafikstolthed over forsider og plakater. Ordet agtes i dette land, hvor ordet har været jaget. Og boghandlerne bugner. Så måske ligger noget af Grotowski-myten også i dens skriftlighed.
»Hvorfor vil Odin Teatret give sin hemmelighed væk Det vil vi, fordi vi har absorberet bogen. Vi har taget den til os, vi har tygget den og fordøjet den, og nu kan vi give opskriften videre,« sagde Barba og skålede: Na sdrowie!
Forlaget Icarus er opstået som et samarbejdsforlag mellem Odin Teatret, Grotowski Instituttet og Theatre Arts Researching the Foundations, Malta. Formålet er at udgive teaterbøger på engelsk, hovedsagelig om teaterlabora torievirksomhed. Første bog er netop udkommet: Alchemists of the Stage af Mirella Schino. Næste bog bliver Grotowski and Company af Ludwik Flaszen.
