Læsetid: 5 min.

Kolonitidens reaktionære stemme er et hit

Wilbur Smith har solgt over 100 millioner bøger - og alle hans værker bevæger sig inden for et gammeldags drengebogsunivers, hvor briter er ædle helte, tyskere lumske skurke og de indfødte underdanige tjenere
Forfatteren Wilbur Smith blev født af britiske forældre i 1933 i Northern Rhodesia, der i dag er Zambia i det centrale Afrika. Han bor i Sydafrika med sin 39 år yngre kone, den tadjikiske Mokhiniso Rakhimova, der er jurist. De mødtes i en boghandel i London og blev gift i maj 2000. Her ses han i 1997 da han var på pr-turné i Danmark.

Forfatteren Wilbur Smith blev født af britiske forældre i 1933 i Northern Rhodesia, der i dag er Zambia i det centrale Afrika. Han bor i Sydafrika med sin 39 år yngre kone, den tadjikiske Mokhiniso Rakhimova, der er jurist. De mødtes i en boghandel i London og blev gift i maj 2000. Her ses han i 1997 da han var på pr-turné i Danmark.

peer elmholt

30. juni 2009

LONDON - Den sydafrikanske thrillerforfatter Wilbur Smith har solgt flere bøger, end de fleste forfattere kan drømme om: 100 millioner på verdensplan, deraf en million alene i Danmark. Hvorfor er en forfatter, som forfægter et så gammeldags kolonialistisk syn, så populær?

Som i de fleste af Smiths spændingsbøger er handlingen i hans seneste roman, Assegai, henlagt til Afrika. Selv opfatter den 76-årige sig som eventyrfortæller af den gamle skole.

»Jeg tager det som en kompliment, at litteraturprofessor John Sutherland ved Cambridge University har kaldt mig for 'en moderne Rider Haggard'. De første bøger, jeg læste var Haggards Kong Salomons mine og opfølgeren Alan Quatermain «.

Jeg møder forfatteren i hans lille tre-etages byhus i London. Et ganske almindeligt britisk hus. Lige bortset fra at der står et par gedigne elefantstødtænder ved indgangen.

»Jeg vil ikke skrive om det moderne Afrika og om konflikter i Darfur eller Sudan,« siger Wilbur Smith på sit karakteristiske pudseløjerlige colonial English med korte vokaler.

»Mit forfatterskab omhandler den europæiske erfaring i Afrika. Nu er det igen blevet et black Afrika - og det må de sorte forfattere selv skrive om. Et andet problem ved de moderne konflikter er, at har man skrevet en halv bog om en af disse, kan man begynde helt forfra, da konflikten i mellemtiden har ændret sig totalt. På den måde bliver man aldrig færdig med noget!« udbryder han.

»Og helt ærligt har jeg heller ikke de samme følelser for dagens afrikanere, som jeg har for de gamle europæiske pionerer og opdagere.«

Jæger og soldat

Derimod er kulisserne for hans nyeste roman, Assegai , langt mere appellerende. Handlingen er fra en tid, da Storbritannien var verdens mægtigste nation, og Union Jack vajede over det halve Afrika. Briter var helte, tyskere skurke og de indfødte underdanige tjenere.

Året er i 1913, og en storkrig mellem Storbritannien og Tysland tegner uafvendelig. Det mærker man også i det britiske imperiums udkanter. I Kenya får safarilederen Leon Courtney til opgave af sin onkel i den britiske efterretningstjeneste, general Penrod Ballantyne, at udspionere en af sine velstående tyske klienter, som har medbragt konspiratoriske planer til Afrika.

»Leon Courtney er en ung mand på jagt efter lykken. En mand, som søger sin skæbne, og som vil udforske tilværelsen til bunds.«

Sådan beskriver Wilbur Smith selv sin hovedperson. Jægeren og soldaten Leon er en typisk Smith-helt med en baggrund, som han selv kender indgående.

»Jeg har været jæger fra en helt ung alder og har jagtet alle Afrikas farlige dyr,« siger Smith.

»Jeg kæmpede også som soldat i The Rhodesian War (Zimbabwes befrielseskrig i 1970'erne, red. ), så jeg ved meget vel, hvordan det føles at blive beskudt,« fortæller forfatteren, som har nok af eventyrlige erfaringer at øse af. Selv voksede han op på en kvægfarm i Nord-Rhodesia (det nuværende Zambia, red. ) - en barsk opvækst med hårdt arbejde, jagt og venskab med de sorte indfødte.

»Da jeg var hvid, ville de sorte børn meget gerne være venner med mig. Jeg var deres lille Cæsar, og de var mine legionærer. Vi havde masser af skæg og ballade sammen,« klukler den gamle mand.

»En af mine venner fra den gang blev senere minister i den zambiske regering. Vi holder fortsat kontakten ved lige.«

Fiktion som blodig realitet

Et tilsvarende venskab skriver han om i en af sine mest solgte bøger, Leoparden jager i mørket (1984): Den hvide forfatter Craig Mellow, som voksede op i Ian Smiths Rhodesia, vender tilbage for at »drikke vand fra Zambezi-floden igen« og for at genoptage driften af familiens gamle ranch.

Dette skaber en malstrøm af konflikter: Mugabes mænd fratager Mellow farmen med fysisk magt, og gør alt, hvad de formår for at fordrive den hvide farmer fra landet.

Scenariet, som Smith beskriver, blev blodig realitet 15 år senere, da Mugabe gennemførte sine kontroversielle jordreformer.

»Jeg indså tidligt, at Mugabe var en tyran, selv om han i begyndelsen ikke blev opfattet sådan i Vesten. Mange af mine skolekammerater fra barndommen var blandt de fordrevne farmere i 1990'erne. De fleste var ganske velstående. I dag sidder de tilbage med ingenting.«

»Jeg har været tilbage i Zambia for ikke så længe siden, men ikke i Zimbabwe. Der hersker i dag et frygteligt kaos der,« siger Wilbur Smith, som også har en ranch i Sydafrika.

»Jeg har gjort det til en regel kun at ansætte folk fra shona-stammen, som er politiske flygtninge fra Mugabes Zimbabwe.«

Sydafrika og apartheid

Familien Courtney har han fulgt i 12 bøger og i flere generationer. Fra de ankom som sømænd fra England i 1600-tallet og førte krig mod den nederlandske flåde. Senere blev de farmere i Natal og kæmpede imod de vilde zuluer. Fremme i 1900-tallet er Courtney-klanen vokset til et familieimperium, som er blevet velstående mineselskabs-ejere og en støttepille for Sydafrikas apartheidregime. Romanen Rage (1987) (på dansk Vredens land , 1988) er muligvis den mest kontroversielle af Wilbur Smiths bøger.

Sydafrikas vanskelige apartheidtid fra 1950'erne til 60'erne bliver beskrevet med den blodige Sharpeville-massakre som dramatisk højdepunkt.

Nogle af de sorte apartheidmodstandere, navnlig dem, som tilhører den militante del af ANC, bliver fremstillet som renlivede terrorister og de hvide, som bakker op om modstandskampen, som forrædere.

Bogens hovedperson og helt, Shasa Courtney, er selv minister og politiker fra Nationalistpartiet (ganske vist af opportunistiske årsager).

Smith tilhørte selv det kontroversielle hvide mindretal i Sydafrika i apartheidtiden.

»Jeg hverken støttede regimet eller gik i demonstrationstog imod det. For mig var det naturligt at bo der. Under min opvækst boede jeg der, og jeg har fortsat mange venner der.«

Sex, vold og racisme

- I Deres bøger er det som regel en britisk ung og stærk mand, som er helten, hvad enten han hedder Courtney, Ballantyne eller noget helt tredje. Er der mangel på helte i dagens verden?

»Der er måske ikke de samme muligheder for heltegerninger i dag, som der var tidligere,« mener han.

»Men heltegerninger finder sted i både Irak og Afghanistan. For unge i dag er det dog et trist faktum, at verden og livet er blevet kedeligere. Før, i Victoria-tiden, kunne mænd på 19-20 år rejse ud og slås i krige i Indien, Afrika eller på Krim og løbe hornene af sig,« siger Smith med et smil.

»Actiongenerne bruger nutidens unge mænd på at drikke øl og være fodboldhooligans, hæ-hæ,« gnægger han.

Langt fra alt, hvad Smith mener, kan betegnes som stuerent. I de fleste af hans spændingsbøger er der også et væld af politisk ukorrekte beskrivelser - i al fald, hvis man anskuer ud dem ud fra et skandinavisk socialdemokratisk ståsted. Sex og vold er der ikke mangel på, og måden, hvorpå han omtaler stammer og indfødte kan fortsat klinge racistisk, ligesom hans dyrkelse af elitemennesker kan virke nærmest reaktionær.

»Jeg er konservativ,« præciserer Smith.

»Hvis man er 20 år og ikke er venstreorienteret, har man intet hjerte. Hvis man er 40 år og ikke er konservativ, har man ingen hjerne. Men jo da - jeg erklærer mig gerne skyldig i nogle af disse anklager. Måske er det derfor, mine bøger appellerer til så mange læsere.«

Nils Gjerstad er norsk freelancejournalist Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

God artikel om en velskrivende drengerøvsforfatter, der godt kan blive lidt trættende i længden.
Rart at opleve den type litteratur beskrevet uden hverken fordømmelse eller lefleri.

Michael Kvetny

Det kunne være spændende at høre mere om hans ungdom - jeg har hørt, at han skød sin første elefant som 10-årig! Han har i øvrigt et lidt vel romantisk forhold til krig - løbe hornene af sig i Indien, Afrika eller på Krim. Tror nok, at mange soldater ville beskrive fx Den lette brigades angreb som lidt voldsommere end blot en løben hornene af sig. I den forbindelse var Gallipoli sikker endnu sjovere!

Lars Peter Simonsen

For ikke at tale om skyttegravs-legene 1914-18 og verdens-turneringen 1939-45 m.m. Men skrive kan han s'gu!