Læsetid: 6 min.

Kunsten at stille skarpt

Komikeren Anders Matthesens instruktørdebut handler om noget så alvorligt som døden og vigtigheden af at være et godt menneske. Information mødte ham til en snak om selvbestemmelse, illusioner, foræringer og fugleklatter
Beundringsværdigt. Dalai Lama må være et forbillede, siger Anders Matthesen: "Alle mandens ejendele kan være i en papirspose, og selvom kineserne har trampet på ham i 50 år, så hader han dem ikke. Det er da beundringsværdigt."

Beundringsværdigt. Dalai Lama må være et forbillede, siger Anders Matthesen: "Alle mandens ejendele kan være i en papirspose, og selvom kineserne har trampet på ham i 50 år, så hader han dem ikke. Det er da beundringsværdigt."

Anders Birch

12. juni 2009

Anders -Anden- Matthesen fylder 34 i næste måned, men har et cv som en 50-årig. Nu kan han tilføje titlen -Spillefilmsinstruktør-, for i dag er der premiere på komedien Sorte kugler, som han selv har skrevet manuskript til.

Matthesen tager sig også af hovedrollen som den pressede og stressede ejendomsmægler Alex Klein. Som efternavnet antyder, er Alex et lille menneske. Så lille, at han har svært ved at unde selv sine allernærmeste succes.

Efter en grim bilulykke havner Alex i et metafysisk gameshow, hvor han kan vinde sit liv tilbage. Men med sine mange fejl og mangler er Alex ikke just på sejrskurs.

Veltimet krise

- Alex er økonomisk trængt, og filmen synes generelt i tråd med tidsånden, men du må jo have fået ideen før finanskrisen?

»Ejendomsmarkedet var fucket up, da vi startede, men selvfølgelig slet ikke så grelt, som det er nu. Da jeg så finanskrisen opstå, var det svært ikke at være småkynisk og tænke: -Det er fandeme ikke så godt, men på den anden side gør det kun filmen mere aktuel.-«

»Jeg tror dog, at det er godt filmen kommer nu. I krisetider er det vigtigt at kunne grine af, at vi har en tendens til at købe den illusion, at det er de ydre omstændigheder, der bestemmer, om vi er glade eller ej. Lækkert hus, smart tøj og hele det brætspil, vi løber rundt i.«

I 2006 spillede Matthesen en seriøs hovedrolle som autist i Kenneth Kainz- Rene hjerter, og han så frem til at binde an med endnu en figur med en klar tragisk dimension:

»Jeg ville virkelig gerne spille skuespil, altså spille en figur, der ikke var ligeså gakket som eksempelvis Stewart Stardust fra Jul på Vesterbro. Alex Klein er ganske vist en karikatur, men han afspejler en ret almindelig måde at leve på. Der er nogle, der har sagt, -hold da kæft, han er et møgsvin,- men det synes jeg bestemt ikke. Han er bare, som så mange andre moderne mennesker, fanget af omstændighederne og ude af stand til at stille skarpt på alt det gode i livet.«

- Ser du filmen som en forlængelse af det univers, du har skabt som stand up komiker?

»Til dels. Den er en forlængelse af nogle budskaber, der har optaget mig det meste af mit voksne liv, såsom det, at man selv bestemmer, hvordan man vil gå rundt og have det her i livet. Det er en historie, jeg synes, er værd at blive ved med at fortælle.«

Selv for skud

Som 18-årig HF-elev opdagede Matthesen buddhismen, som siden har haft stor betydning for ham. Ikke, at han følger den til punkt og prikke, eller -ringer med klokker,- som han siger. Reinkarnation har han eksempelvis ikke fidus til, men som det også tydeligt fremgår af hans film, tror Matthesen fuldt og fast på karmaloven.

- Du har ofte brugt vrede og irritation over andre med stor komisk effekt. Er du blevet buddhist, fordi du har svært ved at holde dine medmennesker ud?

»Ha ha, nej, det har jeg nok haft tidligere, men jeg er ikke sådan en, der går rundt og synes, at andre folk er forfærdelige. I mine shows kan jeg selvfølgelig godt lange ud efter spejdere eller folk, der går med vandrestave, men det er jo langtfra altid, at jeg faktisk mener det, jeg siger. Hovedformålet med mine formuleringer er, at de skal være så sjove som muligt.«

Filmiske foræringer

»Tit er det mine egne uvaner, jeg hænger ud, som i den scene i Sorte kugler, hvor sprogpedanten Alex retter på sin søsters grammatik. Det tillader jeg mig på trods af, at jeg ikke kan sætte et komma og ofte må spørge Thomas Hartmann (Matthesens stand up-kollega, som også medvirker i Sorte kugler, red. ), -hvad betød det fremmedord, du lige brugte der?-«

- Et af de bærende modsætningsforhold hos dig er de store eksistentielle linier overfor hverdagens petitesser. Hvor kommer det fra?

»Det er de små ting i vores opførsel over for andre, der afspejler vores livssyn. Hverdagens smålighed, had, vrede og sladder er vanvittig morsomt, fordi det vidner om, at vi mennesker ikke kan lære at opføre os ordentligt, selvom vi ved så meget. Vi kan opfinde trafikregler og rejse ud i rummet, men på det felt er vi ikke kommet meget videre, siden vi bar køller og jagtede urokser.«

Selvom filmen er fuld af kendte ansigter, spilles Alex- nære familiemedlemmer med undtagelse af komikeren Linda P. af relativt ukendte navne. Blandt andet derfor kombinerer filmen lydefrit en række vilde påhit med en jordnær og tragikomisk skildring af en familie i krise.

Men at rollerne blev fordelt sådan, var en tilfældighed, og generelt viste tilfældet sig gavmildt overfor den debuterende instruktør.

- Iben Dorner er forrygende i rollen som Alex- hårdt prøvede kone, men hun er jo højst et halvbeskrevet blad. Hvordan fik du øje på hende?

»Jeg havde egentlig tænkt, at Alex- kone skulle være blond og bimboagtig, men da jeg så Iben til castingen, tænkte jeg, -hold kæft, hun har et eller andet helt specielt.- Så det handlede ikke så meget om planlægning, men mere om, hvilke -gaver- jeg blev tilbudt under arbejdsprocessen.«

I en mindeværdig scene - som Matthesen da også nævner som sin favorit - skal Alex som led i konkurrencen besøge sin mor, der spilles af Kit Eichler.

Han vil sætte en masse point over styr, hvis ikke han evner at undertrykke sin irritation over morens meget forudsigelige adfærd.

»Her spillede tilfældet igen ind. En fra filmholdet skabte den perfekte afslutning på scenen med en spontan kommentar, som jeg på stedet besluttede at bruge.«

- Alex har jo også en datter, og det må have været lidt af en ilddåb at skulle instruere et barn?

»Det var endnu en foræring. Jeg deltog i et stand up-arrangement i Århus, og Malou Batz, som skuespilleren hedder, var datter af arrangøren. Backstage bed jeg mærke i, hvor udadvendt og sikker over for voksne hun var. Jeg vidste, at det skulle være hende, og hun var skidegod. Så det var ikke den største udfordring, jeg mødte.«

- Hvad var så den største udfordring?

»Det var nok optagelserne i Tjekkiet, fordi holdet på grund af sprogbarrieren ikke forstod, hvad vi lavede. Derfor var der hverken latter eller nogen anden reaktion fra dem, når der blev råbt -tak-, og der opdagede jeg virkelig, hvor meget det betyder for mig at have en eller anden form for publikum.«

- -Sorte kugler- handler i høj grad om livsmod og optimisme. Har du nogle optimistiske forbilleder?

»Det må nok være Dalai Lama. Alle mandens ejendele kan ligge i en papirspose, og han hader ikke kineserne, selvom de har trampet på ham i 50 år. Det er beundringsværdigt.«

Komiske fugleklatter

- Mener du, at skellet mellem alvor og komik i virkeligheden er falsk? At komik kan bruges til at behandle alle emner, også de allermest dystre?

»Ja, det gør jeg. Det er nok en meget buddhistisk tanke, at livets cyklus og de puds, skæbnen spiller en, er sjove - hvis altså man formår at betragte dem humoristisk. Det er eksempelvis sjovt, at en fugl sked på mig lige før ovre i Ørstedsparken.«

- Er det noget, du finder på, eller skete det rent faktisk?

»Det skete rent faktisk.«

- Har du mod på mere filminstruktion?

»Ja, for fanden. Det har været supersjovt at arbejde med en større fortælling. Jeg går allerede og tænker over, hvad jeg skal finde på næste gang.«

film information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gorm Petersen

"Reinkarnation har han eksempelvis ikke fidus til, men som det også tydeligt fremgår af hans film, tror Matthesen fuldt og fast på karmaloven."

GP:
Interessant kombination - når bare vi er enige om, at man befinder sig i en tilstand af dyb narkose i et uendeligt langt tidsrum før fødslen - og tilsvarende kommer til at befinde sig i en tilstand af dyb narkose i et uendeligt langt tidsrum efter døden.

Man er altså sikret en smertefri dvaletilstand uanset om man har været et dumt svin eller en flink fyr.

Når manden med leen tager kraniemasken af, og viser sig være en flink narkoselæge, kan man kun ærgre sig over alle de gange man undlod at rage til sig og trampe andre ned.

Samme ærgelse som at have haft togbillet til en tur, hvor det ikke kom billetkontrol.

Karmaloven anno 2009 ?

"Hvordan kan man blive forstyrret når man ikke eksisterer ? - ergo må man finde fred."

Den mere kætterske variant lyder:

"Hvordan kan man finde fred når man ikke eksisterer ?".

Nutidens kættere bliver sjældent brændt - de bliver beskyldt for at mangle sund fornuft. Hvis man ikke kan indse at "ikke-eksistens" og "fredfyldt søvn" er forskellige betegnelser for samme fænomen, hører man ikke til de mennesker, der af de højere magter har fået "fornuftens nådegave".

Det minder mistænkeligt om "troens nådegave".

Gorm Petersen

Jeg så filmen for under 1/2 time siden (og får ikke procenter for at gøre reklame) og den kan faktisk anbefales !

Den er ikke specielt Buddhistisk - tilhængere af enhver af de store monoteistiske religioner vil også kunne skrive under på filmens pointer.

Når man taler om den slags fænomener i det p.t. herskende "intellektuelle" miljø i DK, skal man bare huske at sige Universet i stedet for Gud - men det husker instruktøren skam også.

Man må jo ikke afsløre detaljer fra filmen, men jeg synes den er meget grundig i sin afsøgen af komplikationer og muligheder - inden for nogle meget fastlagte rammer - så grundig, at der næsten ikke er mere at tilføje.

På vej hjem fra biografen tænkte jeg, at hvis man ville lave en box-set med 2 film, hvor de sorte kugler er den ene, burde den anden være: "Eternal Sunshine of the Spotless Mind" (med Jim Carry og Kate Windslet i hovedroller).

Kunne et hvilket som helst af de dilemmaer hovedpersonen kommer ud for i Mattesens film ikke have været løst helt smertefrit, ved at bruge metoderne fra "spotless mind" ?

Hvorfor nej ? Hvorfor ja ?

Hukommelse og skyld synes at være foranderlige størrelser allerede mens vi lever (havde det været rimeligt at straffe Hitler hvis han havde fået totalt hukommelsestab ?). Havde det været rimeligt at straffe en uskyldig mand, hvis et kompliceret mønster af små hjerneblødninger i nattens løb havde fået ham til at vågne med en hukommelse, som tilfældigvis var mage til Hitlers ?

m.a.o - Vi er jo en del af universet - "vil" og "kan" universet mere med de del-formgivninger der kalder sig selv for mennesker - end del-formgivningerne har mulighed for at forstå ?

Eller vil det slet ingen ting overhovedet ? Hvad er "vilje" overhovedet.

I sidstnævnte tilfælde er det svært at se alternativer til NORA ateismen (Nietzsche - Overmenneske - Racehygiejne - Auschwitch).

Og så er karmalovens jo ikke andet end taberens forgæves drøm om hævn. Det optimale karrierepotentiale er nu engang psykopatens - og hvis nu psykopaten faktisk føler lykke ved sine mange sejre ?