Integrationsrådet i Frederiksberg Kommune havde inviteret kunstneren Mahmoud Alibadi til at bidrage med et værk til den årlige integrationsdag, der afholdes i dag. Men værket viste sig at være alt for provokerende til Frederiksbergborgerne, og derfor besluttede vicekommunaldirektør Bjørn Thomsen, at Mahmoud Alibadis kunstværk Danmark? alligevel ikke skulle være en del af udstillingen.
Da Bjørn Thomsen i går mødtes med Mahmoud Alibadi for at forklare, hvorfor værket ikke skulle op at hænge, var tv-stationen tv-tv også til stede.
"Jeg synes ikke, værket harmonerer med det vi vil på integrationsdagen," forklarede vicedirektøren.
"For os er det her en fed festdag".
Ansigtsbytte
Kunstværket, som nu ikke længere hænger på rådhuset, forestiller et portræt af Pia Kjærsgaard og Asmaa Abdol Hamid, som har byttet ansigt. Pia Kjærsgaards lyse pagehår klæber til Asmaa Abdol Hamids kinder. I mellem de to portrætter hænger et dannebrogsflag med et spørgsmålstegn på. Portrætbillederne ville vicedirektør Bjørn Thomsen gerne udstille. Til gengæld udtrykte han bekymring for, om dannebrogsflaget ville provokere Frederiksborgerne.
"Jeg ved godt, det er et mindretal, der vil blive stødt over det, men dem skal der tages hensyn til," forklarede han.
"Det er nogle skidegode billeder, hvor vi får anledning til eftertanke. Den positive eftertanke. Det ved jeg med sikkerhed. Det gør vi ikke med det flag. Det afbrændte flag er en kraftig provokation, og du har set den virke," sagde vicedirektøren og nævnte de flagafbrændinger, som blev sat i gang Syrien, efter Muhammed-tegningerne var blevet offentliggjort.
Da Bjørn Thomsen gav besked til Mahmoud Alibadis om at værket skulle ned igen, forklarede kunstneren, at han oprindeligt flygtede fra Irak, fordi han ikke kunne udtrykke sig frit i landet.
"Det her er jo censur," sagde Mahmoud Alibadis til Bjørn Thomsen, som til dels gav kunsteren ret.
"Jeg vil gerne stå ved, at det her er censur. Hvis der kommer en med en brændende koran, så vil jeg også sige, at vedkommende skal gå ud. Det er ikke i overensstemmelse med konceptet," forklarede vicedirektøren.
Huller i facaden
Selv om Mahmoud Alibadi forsøgte at forklare, hvad værket handler om, fik Bjørn Thomsen det alligevel fjernet. Kunstneren forstår ikke, hvorfor borgerne i Frederiksberg Kommune ikke får lov til at se det.
"Jeg havde allerede sendt en fil med et billede et værket, så de ansatte på rådhuset kunne se det, inden jeg kom med det. Til at begynde med var udstillingskuratoren begejstret for værket, men pludselig fik jeg at vide, at det ikke kunne lade sig gøre alligevel," siger kunstneren.
Han forklarer, at der følger en beskrivelse med til billedet.
"Ved at ombytte ansigterne på de to politikere Pia Kjærsgaard og Asmaa Abdol Hamid visualiseres spørgsmålet om integration som assimilation. Flaget stiller spørgsmål ved, hvor uskyldsrent Danmark er i forhold til vores behandling og opfattelse af andre mennesker. De brændte huller i flaget symboliserer brud og 'huller' i den danske pænheds facade," står der blandt andet.
Men på Frederiksberg Rådhus er der ikke plads til huller i facaden.
"Hvis vi sagde ja til at udstille det værk, ville det blive kunstnerens dag - og ikke vores. Han prøver at tage festdagen fra os - og han burde faktisk skamme sig," siger den vicekommunaldirektøren til Information.
En glidebane
Men ifølge formand for Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard er det ikke Mahmoud Alibadi, der burde skamme sig.
"Det er fuldstændig forkasteligt. Hvad skal vi ellers havde kunstnere til, hvis de ikke må stille nogle provokerende spørgsmål? Ligesom der skal være mulighed for at tegne et billede af den såkaldte profet Muhammed med en bombe i turbannen, skal der også være mulighed for at gøre det her. Det er en forfærdelig glidebane, når vi begynder at gribe ind i kunstneres ytringsfrihed. Det må man tage afstand fra," siger Lars Hedegaard, som ikke er tvivl om, at værket skulle have haft lov til at hænge på væggen ved siden af de andre festindslag.
Det er da et pinligt eksempel på censur.
Iøvrigt er det ikke et flag, der er en del af kunstværket, men en vimpel.