Baggrund
Læsetid: 5 min.

Når målet helliger midlet

På Informations opfordring har Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank Cepos, leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. Serien følger stræbsomme Jacob, charmerende Niels, smukke Susanne og korrekte Birthe gennem fem årtier
På Informations opfordring har Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank Cepos, leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. Serien følger stræbsomme Jacob, charmerende Niels, smukke Susanne og korrekte Birthe gennem fem årtier
Kultur
1. juli 2009

Ligesom Matador og Krøniken følger serien, Den gode vilje, en generation af danskere.

Denne serie fører os op til nutiden – eller måske endda lidt ind i fremtiden. Det står ikke helt klart for seerne.

Vi følger Birthe, Jacob, Niels og Susanne. Filmen åbner med, at de fire møder hinanden på deres første skoledag i gymnasiet i slutningen af 1960'erne. Jacob er stræbsom, hårdtarbejdende. Han er stille og observerende. Niels er også ambitiøs, men på mange måder Jacobs modstykke: Charmerende, udadvendt og en skørtejæger med succes. Ikke desto mindre udvikler de to et nært venskab.

Susanne kommer som den eneste af de fire ikke er fra den øvre middelklasse men fra arbejderklassen, hvor både mor og far arbejder. Susanne er begavet og smuk. Birthe er en korrekt overklassepige med et meget traditionelt syn på kønsrollemønstrene. Formålet med hendes akademiske karriere er - selvom hun måske ikke helt indrømmer det - at møde den rigtige mand.

Rivaliseringen om Susanne tester venskabet mellem Jacob og Niels, men som sædvanlig er det Niels, der går af med sejren.

Jacob finder senere sammen med Birthe i et jævnt forhold byggende på varme og respekt snarere end dyb kærlighed.

Niels læser statskundskab, bliver aktivist, fagforeningsmand, medarbejder i og senere direktør for en interesseorganisation på miljøområdet. Jacob læser til ingeniør og arbejder i flere virksomheder, inden han starter sin egen.

I de unge år kritiserer Niels og Susanne voldsomt, at Jacob ikke deltager i kampen for social retfærdighed og tager kapitalismens parti.

Jacob hævder på sin side - mindre artikuleret men bestemt - at hans og kapitalismens bidrag til samfundet er overordentligt konkret og tilstedeværende. Gradvist glider de to vennepar fra hinanden.

Kontanhjælp og apati

I slutningen af 1970'erne dør Susannes far. Moren efterlades med to mindre børn, efternølere. Hun anvises en treværelses lejlighed i et socialt boligbyggeri.

Hun får endvidere forskellige kontante ydelser fra kommunen. Susanne opfatter det som en hjælp i en overgangsperiode, mens hendes mor bearbejder sorgen, men hjælpen fortsætter og moderen bliver stadig mere passiv og apatisk og begynder at drikke og misbruge medicin.

Susanne er fortvivlet og tigger socialrådgiveren om at fratage moderen hjælpen, så hun tvinges ud af apatien og tilbage på arbejdsmarkedet. Sagsbehandleren kritiserer Susanne for at være hjerteløs og peger på, at det ikke er moderens egen skyld. »Jo«, siger Susanne. »Det er hendes skyld. Men det er ikke kun hendes. Det er også din«.

Susannes personlige erfaringer med de faktiske konsekvenser af velfærdsstaten, som hun og Niels selv har været med til at kæmpe for, bliver en skelsættende øjenåbner for hende. Gradvist begynder hun at tvivle mere og mere på sit og Niels's store politiske projekt.

Susannes tvivl forstærkes yderligere af Niels's metoder. Målet synes for Niels i stigende grad at hellige midlerne. I løbet af 1980'erne bliver Niels en kendt person i offentligheden. Hans veltalenhed og charme går lige ind hos journalisterne. Hans forening bliver en magtfaktor i samfundet. Denne position udnytter han. Blandt andet indgår han en hemmelig aftale med regeringen om ikke at kritisere dens politik på flere konkrete og følsomme område mod, at hans forening får mere offentlig støtte.

Han bekender sig til Susanne, og til hans overraskelse bliver hun rasende:

»Du er sgu ikke direktør for nogen græsrodsorganisation. Du er kraftedeme gået hen og er blevet en del af systemet.«

Niels er ikke samvittighedsløs. Han kan altid rationelt begrunde sine valg: Hans forening vil bedre kunne kæmpe for den gode sag med de ekstra midler, hvilket beklageligvis kræver et offer.

Vi følger, hvordan Jacob gennem hårdt slid opbygger sin virksomhed, JPS Industries. Fra den spæde start i begyndelsen af 1980'erne, hvor han med nød og næppe skaffer de nødvendige investorer, mod at han selv belåner huset helt op til skorstenen og skyder egne penge ind i projektet.

De første år er der ofte ikke råd til løn til Jacob, og Birthe søger derfor ud på arbejdsmarkedet for at få husholdningsøkonomien til at hænge sammen. Kassekreditten trækkes til det yderste. Jacob arbejder som en gal. Gennembruddet og succesen for JPS Industries sker i begyndelsen af 1990'erne. Jacobs virksomhed bliver i løbet af 1990'erne en af landets mest profitable og hurtigste voksende.

Afgifter

I mellemtiden er Niels gået ind i politik. Han bliver valgt til folketinget og får flere tunge ordførerskaber.

Nu kommer Niels og Jacob i direkte konfrontation. Niels foreslår og synes at kunne skaffe politisk flertal for en række nye afgifter og reguleringer, som kraftigt vil forøge produktionsudgifterne for netop Jacobs virksomhed.

Jacob går til folketinget og i medierne for at forklare, at han på de vilkår ikke vil kunne fortsætte produktionen i Danmark.

Niels går til modangreb og kritiserer Jacob og hans virksomhed for tvivlsomme produktionsmetoder, forurening, og manglende social ansvarlighed.

Nogle få dage før folketingets behandling af forslaget, dukker Susanne op hos Jacob med dokumentation for, at Niels står i ledtog med en konkurrent til JPS Industries, hvis produktionsmetoder indebærer, at de ikke vil blive ramt nær så hårdt af de foreslåede nye afgifter.

Virksomheden har blandt andet bidraget med et stort beløb til Niels' valgkamp. Endvidere medbringer Susanne en konsulentrapport, som Niels har fået sin ministerkollega til at sylte. Rapporten konkluderer, at JPS Industries ikke kan siges at benytte mere miljøbelastende metoder end konkurrenterne – snarere tværtimod.

Ruiner

Jacob vælger at gå i medierne og skandalen ruller. Niels, som på samme tid oplever, at hans karriere og ægteskab ligger i ruiner, opsøger i seriens slutscene Susanne, som befinder sig hos Jacob på fabrikken.

Niels er rolig og fattet. Han ser aktiviteten og de mange medarbejdere og siger tænksomt:

»Det er sgu da komisk. Jacob har aldrig engageret sig i andet end sin egen karriere, mens jeg har forsøgt at skabe en bedre verden. Men det bliver ham, der efterlader sig noget, han kan være stolt af.«

Susanne: »Jacob har om nogen engageret sig i verden. Han har kun kunnet skabe denne virksomhed ved at leve sig ind i, hvad andre gerne vil have. Ved at gøre andre mennesker glade. Investorer, medarbejdere, kunder.«

Niels: »Men var det intentionen?«

Susanne: »Hvem kender dybest set sine egne eller andres motiver? Kender du dine, Niels? Og hvilken rolle spiller det? Se dig omkring. Værket taler for sig selv. Jacob har ikke været ene om at skabe det. Men uden ham var det ikke blevet til.«

Martin Ågerup er direktør i Cepos

Serie

Bud på en borgerlig tv-serie

I foråret blussede debatten om DR’s tv-serier endnu en gang op. Serier som ’Krøniken’ og ’Livvagterne’ fordrejer samtidshistorien ud fra et ræverødt ideologisk standpunkt, mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, der til Information sagde, at han selv ville være ’en skidegod scriptwriter’. Men hvordan kunne en borgerlig tv-serie så se ud?

Information har spurgt en række borgerlige personligheder om et udkast til en tv-serie. De har velvilligt sagt ja til at levere en kort synopsis, men understreger, at de ikke nødvendigvis er enige med Søren Espersen.

Selv har Søren Espersen ikke ønsket at medvirke.

Seneste artikler

  • Trutte Sperm klarer ærterne

    22. juli 2009
    En kvindelig kriminalkommissær løser den lange række af bestialske forbrydelser i forfatteren Preben Major Sørensens bud på en tv-serie, Siervetsens sorte sager, hvor skizofrene pæderaster, nynazister og andet godtfolk spreder skræk og rædsel
  • Inger og de onde pirater

    15. juli 2009
    De seksuelle spændinger slår gnister mellem den lækre skibsingeniør Henrik og og den smukke førstemaskinmester Inge ombord på verdens største containerskib, der bliver kapret af pirater i Aden-bugten i Paula Larrains bud på en borgerlig tv-serie
  • Da København blev ramt af terror

    8. juli 2009
    Frit efter 'Livvagterne' og Hanne-Vibeke Holst har forfatteren Niels Lillelund leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. 'Danske dage i december' følger chefredaktør Valdemar Wissenwassen, pizzariaindehaveren Muhammed, den smukt aldrende Camilla Tusindfryd samt en række andre personer, hvis liv bliver påvirket af et terrorangreb ved Nørreport Station
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

Er Information ikke søde at holde op med at levere gratis spalteplads til reklamebureauet CEPOS?

Ikke alene er det totalt uinteressant (jeg læser avis for den kritiske journalistik), men det er også kontraproduktivt. En samfundskavank som dén institution er lidt som et myggestik - hvis man ignorerer det går det væk, men hvis man piller ved det bliver det kun værre.

Jens Thorning

Men er det ikke en pastiche på handlingen i Ayn Rand: "... og verden skælvede ", den eneste skønlitterære bog, AFR kender?

Lars Peter Simonsen

Det er jo lige til Fox Channel, eller TV 3...

Peter Hansen

Vi har kun én ting ud af konkurrencesamfundet, og det er enorm overproduktion. Det kan man da ikke hylde.

Karsten Johansen

At vi i dagens verden har ikke een, men tusener og atter tusener av goebbelser, var jeg ikke i tvil om før jeg leste dette heller (faktisk leste jeg det kun raskt igjennom).

"I 1945 tok Goebbels navneforandring til Gallup og reiste til USA".

"Alle forsto Hitler straks"

(begge sitater fra den norske forfatteren Georg Johannesen 1982 i boka "Om den norske skrivemåten").

Til gjengjeld har George Orwell skrevet "1984" forgjeves. I dag er nytalen og totalitarismen "liberal" og overalt.

Søren Rehhoff

@Jens Thorning

"Men er det ikke en pastiche på handlingen i Ayn Rand: "... og verden skælvede ", den eneste skønlitterære bog, AFR kender?"

Ja det var også det jeg tænkte, bortset fra at det lyder som om Martin Ågerup har prøvet at bløde lidt op på det endimensionelle menneskesyn hos Ayn Rand, og placeret figurerne i en dansk velfærdstatsvirkelighed, men moralen er den samme. Så det er vel sådan en light udgave af Ayn Rand.

Alf Petersen

Det er muligt at Krøniken var ensidig. Det var ihvertfald ikke en serie jeg gad bruge meget tid på.

Ditto kan man sige om denne historie. Her er faktisk tale om et endnu mere fladt persongalleri end i Krøniken.

Jeg vil blot konkludere, at Martin Ågerups (tilsyneladende) ringe evner som manuskriptforfatter kombineret med hans enøjethed ville danne baggrund for en uendelig kedelig og ligegyldig TV-serie.

Karsten Aaen

Åbenbart har hr. Ågerup aldrig hørt om begrebet tavshedspligt. Den eksisterede da vist også i 1970erne? En sagsbehandler (socialrådgivereller andre) må overhovedet ikke drøfte moderens sag med datteren. Og Susanne kan bestemt heller ikke bede om at få hjælpen stoppet til moderen, da der, i 1970erne i hvert fald, er tale om en lovbestemt hjælp.

Desuden er det påvist gennem alle mulige slags undersøgelser, at kvinder klarer sig bedre end mænd, når deres ægtefæller dør eller kvinder bliver skilt fra deres mænd.

Og jeg tror næppe, at man i 1979 eller deromkring ville have installeret moderen (susannes) i en 3-værelses lejlighed i en almennyttig boligforening (som det retteligt hedder på dansk - ikke et socialt boligbyggeri - her har den gode hr. Ågerup vist tilbragt for meget tid i USA, tror jeg). Man ville nok have forsøgt at hjælpe moderen ud af sit misbrug gennem kontakt til amternes alko-centre, brug af antabus mm.

Og tænk jeg troede egentlig at CEPOS mente, at hvis man havde lyst eller behov for det, ja så skulle man bare drikie sig ihjel, I ved, det der med den personlige frihed.

Og hvorfor gør Susanne ikke noget selv for sin mor?
F.eks. flytter ind hos henne eller lader sin mor og sine mindre søskende flytte ind hos hende? Ole Birk Olesen ville da bestemt mene, at dette var det rigtige at gøre...

Og ja, det er da rigtigt at Niels har skabt arbejds-pladser mm.

Og jeg ved ikke om Ågerup ved, hvordan det danske valgsystem fungerer. Ingen virksomheder giver bidrag til miljø-politikere for at få en lovgivning vedtaget til gavn for dem selv. Den slags ting ser mkan f.eks. i lande hvor man har valg i enkelt-mands-kredse, f.eks. USA og England (GB). I Danmark, i hvert fald i 1970erne og 1980erne, var det sådan at virksomheder og foreninger gav bidrag til partier, ikke enkeltpersoner...

Og så til Niels og hans JPS Industries; Niels er jo ikke kapitalist. Han er en småborger (økonomisk, socialt og kulturelt) som har startet sin egen virksomhed og som knokler døgnet rundt for at få virksomheden op at stå. Og den slags mennesker har danskerne jo aldrig haft noget imod, bare se på på Lars Larsen succes med Jysk (sengetøjslager).

Danskerne har til gengæld stort set altid haft noget imod folk der lånte penge ud til noget som blot var blå luft eller som tjente penge på fiktive gevinster, f.eks. på aktie-optioner eller derivater, som Stein Bagger f.eks. eller de her (nymodens) hedgefunds som bl.a. har opkøbt Biva, Matas og andre store danske virksomheder eller TDC....

Og da hedgefunds kun kerer (bryder) sig om en ting: så høj profit som muligt på kortest muligt tid, ja så vil hedgefunds kræve, at f.eks. TDC fyrer 10% af medarbejderne hvert år; sådan er virkeligheden bare.

Og derfor ville virkeligheden (også i serien) være den, at omkring år 2001-2002 ville JPS Industries blive solgt til en udenlandsk virksomhed (sikkert amerikansk) i samme branche; i 2004-2005 lukker de amerikanske ejere produktionen i Danmark, flytter den til Kina, produktionen altså. Og i 2007-2008 sælger de amerikanske ejere fabrikken til en hedgefond, der efter to års beregninger ser, at de kan tjene betydeligt mere ved at lukke JPS Industries i Danmark og flytte det hele til USA, eller Irland f.eks.

Det ville være den rigtige historie om JPS Industries - faktisk skete noget lignende i virkeligheden for en af virksomhederne hernede i min Region Syddanmark, omkring Kolding-Aabenraa, mener jeg...

Det undrer mig egentlig at ingen i hele debatten om de 'røde' tv-serier har nævnt, at DR for ikke så længe siden sendte serien 'Album', af den erklæret borgerlige forfatter Benn Q. Holm - en udmærket serie faktisk, langt bedre end Krønikken. Men den lige detalje passer selvfølgelig ikke ind i den historie Søren Espersen vil fortælle...