Når målet helliger midlet

Ligesom Matador og Krøniken følger serien, Den gode vilje, en generation af danskere.

Denne serie fører os op til nutiden – eller måske endda lidt ind i fremtiden. Det står ikke helt klart for seerne.

Vi følger Birthe, Jacob, Niels og Susanne. Filmen åbner med, at de fire møder hinanden på deres første skoledag i gymnasiet i slutningen af 1960'erne. Jacob er stræbsom, hårdtarbejdende. Han er stille og observerende. Niels er også ambitiøs, men på mange måder Jacobs modstykke: Charmerende, udadvendt og en skørtejæger med succes. Ikke desto mindre udvikler de to et nært venskab.

Susanne kommer som den eneste af de fire ikke er fra den øvre middelklasse men fra arbejderklassen, hvor både mor og far arbejder. Susanne er begavet og smuk. Birthe er en korrekt overklassepige med et meget traditionelt syn på kønsrollemønstrene. Formålet med hendes akademiske karriere er - selvom hun måske ikke helt indrømmer det - at møde den rigtige mand.

Rivaliseringen om Susanne tester venskabet mellem Jacob og Niels, men som sædvanlig er det Niels, der går af med sejren.

Jacob finder senere sammen med Birthe i et jævnt forhold byggende på varme og respekt snarere end dyb kærlighed.

Niels læser statskundskab, bliver aktivist, fagforeningsmand, medarbejder i og senere direktør for en interesseorganisation på miljøområdet. Jacob læser til ingeniør og arbejder i flere virksomheder, inden han starter sin egen.

I de unge år kritiserer Niels og Susanne voldsomt, at Jacob ikke deltager i kampen for social retfærdighed og tager kapitalismens parti.

Jacob hævder på sin side - mindre artikuleret men bestemt - at hans og kapitalismens bidrag til samfundet er overordentligt konkret og tilstedeværende. Gradvist glider de to vennepar fra hinanden.

Kontanhjælp og apati

I slutningen af 1970'erne dør Susannes far. Moren efterlades med to mindre børn, efternølere. Hun anvises en treværelses lejlighed i et socialt boligbyggeri.

Hun får endvidere forskellige kontante ydelser fra kommunen. Susanne opfatter det som en hjælp i en overgangsperiode, mens hendes mor bearbejder sorgen, men hjælpen fortsætter og moderen bliver stadig mere passiv og apatisk og begynder at drikke og misbruge medicin.

Susanne er fortvivlet og tigger socialrådgiveren om at fratage moderen hjælpen, så hun tvinges ud af apatien og tilbage på arbejdsmarkedet. Sagsbehandleren kritiserer Susanne for at være hjerteløs og peger på, at det ikke er moderens egen skyld. »Jo«, siger Susanne. »Det er hendes skyld. Men det er ikke kun hendes. Det er også din«.

Susannes personlige erfaringer med de faktiske konsekvenser af velfærdsstaten, som hun og Niels selv har været med til at kæmpe for, bliver en skelsættende øjenåbner for hende. Gradvist begynder hun at tvivle mere og mere på sit og Niels's store politiske projekt.

Susannes tvivl forstærkes yderligere af Niels's metoder. Målet synes for Niels i stigende grad at hellige midlerne. I løbet af 1980'erne bliver Niels en kendt person i offentligheden. Hans veltalenhed og charme går lige ind hos journalisterne. Hans forening bliver en magtfaktor i samfundet. Denne position udnytter han. Blandt andet indgår han en hemmelig aftale med regeringen om ikke at kritisere dens politik på flere konkrete og følsomme område mod, at hans forening får mere offentlig støtte.

Han bekender sig til Susanne, og til hans overraskelse bliver hun rasende:

»Du er sgu ikke direktør for nogen græsrodsorganisation. Du er kraftedeme gået hen og er blevet en del af systemet.«

Niels er ikke samvittighedsløs. Han kan altid rationelt begrunde sine valg: Hans forening vil bedre kunne kæmpe for den gode sag med de ekstra midler, hvilket beklageligvis kræver et offer.

Vi følger, hvordan Jacob gennem hårdt slid opbygger sin virksomhed, JPS Industries. Fra den spæde start i begyndelsen af 1980'erne, hvor han med nød og næppe skaffer de nødvendige investorer, mod at han selv belåner huset helt op til skorstenen og skyder egne penge ind i projektet.

De første år er der ofte ikke råd til løn til Jacob, og Birthe søger derfor ud på arbejdsmarkedet for at få husholdningsøkonomien til at hænge sammen. Kassekreditten trækkes til det yderste. Jacob arbejder som en gal. Gennembruddet og succesen for JPS Industries sker i begyndelsen af 1990'erne. Jacobs virksomhed bliver i løbet af 1990'erne en af landets mest profitable og hurtigste voksende.

Afgifter

I mellemtiden er Niels gået ind i politik. Han bliver valgt til folketinget og får flere tunge ordførerskaber.

Nu kommer Niels og Jacob i direkte konfrontation. Niels foreslår og synes at kunne skaffe politisk flertal for en række nye afgifter og reguleringer, som kraftigt vil forøge produktionsudgifterne for netop Jacobs virksomhed.

Jacob går til folketinget og i medierne for at forklare, at han på de vilkår ikke vil kunne fortsætte produktionen i Danmark.

Niels går til modangreb og kritiserer Jacob og hans virksomhed for tvivlsomme produktionsmetoder, forurening, og manglende social ansvarlighed.

Nogle få dage før folketingets behandling af forslaget, dukker Susanne op hos Jacob med dokumentation for, at Niels står i ledtog med en konkurrent til JPS Industries, hvis produktionsmetoder indebærer, at de ikke vil blive ramt nær så hårdt af de foreslåede nye afgifter.

Virksomheden har blandt andet bidraget med et stort beløb til Niels' valgkamp. Endvidere medbringer Susanne en konsulentrapport, som Niels har fået sin ministerkollega til at sylte. Rapporten konkluderer, at JPS Industries ikke kan siges at benytte mere miljøbelastende metoder end konkurrenterne – snarere tværtimod.

Ruiner

Jacob vælger at gå i medierne og skandalen ruller. Niels, som på samme tid oplever, at hans karriere og ægteskab ligger i ruiner, opsøger i seriens slutscene Susanne, som befinder sig hos Jacob på fabrikken.

Niels er rolig og fattet. Han ser aktiviteten og de mange medarbejdere og siger tænksomt:

»Det er sgu da komisk. Jacob har aldrig engageret sig i andet end sin egen karriere, mens jeg har forsøgt at skabe en bedre verden. Men det bliver ham, der efterlader sig noget, han kan være stolt af.«

Susanne: »Jacob har om nogen engageret sig i verden. Han har kun kunnet skabe denne virksomhed ved at leve sig ind i, hvad andre gerne vil have. Ved at gøre andre mennesker glade. Investorer, medarbejdere, kunder.«

Niels: »Men var det intentionen?«

Susanne: »Hvem kender dybest set sine egne eller andres motiver? Kender du dine, Niels? Og hvilken rolle spiller det? Se dig omkring. Værket taler for sig selv. Jacob har ikke været ene om at skabe det. Men uden ham var det ikke blevet til.«

Martin Ågerup er direktør i Cepos