Nyhed
Læsetid: 3 min.

Nyt piratnævn skal advare netpirater

Et nyt piratnævn skal advare internetkunder om ulovlig fil-deling og sende kundernes oplysninger videre til rettighedshaverne, hvis kunderne ikke reagerer. Videregivelse af personlige oplysninger er problematisk, vurderer advokat
Kultur
6. juni 2009

Hvis du downloader ulovlige film- eller musikfiler, kan du i fremtiden risikere at få tre advarsler fra Piratnævnet. Nævnet skal forhindre internetbrugere i at blive ulovlige pirater, der får erstatningssager på halsen.

Hvis du ikke reagerer på advarslerne, vil Piratnævnet sende dit navn videre til rettighedshavere, som måske vil lægge sag an.

Det skriver Computerworld, som har talt med flere kilder omkring de forhandlinger, som i øjeblikket finder sted mellem de danske teleselskaber og rettighedshaverne.

Planerne om et piratnævn har mødt kritik fra Forbrugerrådet, som kalder nævnet for en sminket skræmmekampagne, som truer retssikkerheden og skræmmer almindelige danskere væk fra nettet.

"Vi mener bestemt ikke, at et nævn er løsningen. For det første er det en alvorlig forringelse af retssikkerheden, når man går efter en løsning, hvor der skal flyde kundeoplysninger fra teleselskabet over i uvildigt nævn, uden at en domstol er inde over. Hvem skal vurdere, om det her er tilstrækkeligt ulovligt til, at oplysningerne kan gives videre," siger Anette Høyrup, som er jurist hos Forbrugerrådet.

Mulighed for chikane

Tanken med nævnet er, at det skal fungere som et neutralt organ, der agerer imellem teleselskaber somTDC, Telenor og Telia på den ene side og på den anden side rettighedshavere som Sony, EMI og Egmont. Piratnævnets opgave bliver at advare den enkelte forbruger, før en eventuel erstatningssag bliver indledt.

Formand for IT-Politisk Forening Niels Elgaard Larsen er enig i Forbrugerrådets kritik.

"Risikoen er, at der vil være forbrugere som bliver chikaneret, selv om de ikke har gjort noget galt," siger formanden og henviser til de tre advarsler, som Piratnævnet vil sende ud til de kunder, der er mistænkt for pirateri.

"Ulovligheder på nettet er en kæmpe gråzone, og derfor kan det ende med en masse advarsler, som ikke har hold i virkeligheden. Hvad sker der for eksempel, hvis dine døtre har sunget karaoke til en Kylie Minogue-sang og smidt det ud på nettet?" spørger Niels Elgaard Larsen.

Udover advarslerne mener formanden dog ikke, at Piratnævnet reelt vil komme til at ændre noget.

"I sidste ende overfører nævnet bare sagen til domstolene, som vil tage sig af sagerne lige som de altid har gjort," siger han.

Typisk vil en rettighedshaver henvende sig til Piratnævnet, hvis der er mistanke om ulovligheder. Piratnævnets vil så bede internetudbyderen om identiteten på kunden, hvorefter nævnet vil sende tre skriftlige advarsler til kunden.

Advarslen skal give kunden en chance for at stoppe de ulovlige downloads, inden en eventuel erstatningssag bliver rejst. Fortsætter vedkommende alligevel med at downloade ulovlige filer, vil Piratnævnet orientere rettighedshaverne, som derefter tager stilling til, hvorvidt der skal rejses en sag.

IT-advokat Martin von Haller Grønbæk er positiv over for nævnet. Han håber, at nævnet vil være med til, at færre sager ender som erstatningssager.

"Hvis nævnet kommer til at bestå af et repræsentativt udsnit af brugere og forbrugere, jurister og folk fra teleselskaberne og rettighedshaverne, som vurderer sagerne nøje efter gældende ret, vil det kunne bidrage med viden på området på en fornuftig måde," siger Martin von Haller Grønbæk og fortsætter:

"Ofte er det svært for domstolene at tage stilling i de her sager, fordi de mangler erfaring på området. I den forbindelse vil et nævn kunne spille en vigtig rolle," siger advokaten og henviser til den rolle som Klagenævnet for Domænenavne har spillet inden for for stridigheder om retten til et dansk domænenavn.

Uden indflydelse

Martin von Haller Grønbæk er dog ikke begejstret for, at nævnet uden videre skal kunne udlevere personoplysninger til rettighedshaverne.

"Nævnet behøver ikke at vide, hvem det er, der står bag ulovlighederne, og det behøver rettighedshaverne heller ikke. For hvis der efter et klagenævns behandling fortsat er basis for en sag, kan rettighedshaverne selv henvende sig til domstolene for at få en dommerkendelse," siger Martin von Haller Grønbæk.

Niels Elgaard Larsen er ikke i tvivl om, hvorfor et Piratnævn er på trapperne netop nu.

"Der har været debat om, hvad EU's direktiv på området skal indeholde, og i Frankrig er der netop trådt en lov i kraft, som betyder, at et nyt organ uden videre kan lukke for folks internetforbindelse i op til et år. Man kan godt frygte, at det er dér, vi er på vej hen," siger formanden.

Ifølge Computerworlds kilder kan forhandlingerne om Piratnævnet allerede være afsluttet inden sommerferien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Og ifølge en jurist er det ulovligt http://www.comon.dk/news/advarselsnaevn.mod.pirater.er.ulovligt._41175.html

Jeg synes det er helt absurd, at blive ved med at spekulere i sagsanlæg imod deres kundegrupper. Musikindutrien skal forstå at folk gerne vil betale for høre musikken, de gider bare ikke have at den dårlige kvalitet, som tilydes, 128 khz og 192 khz mp3er, når en fildelers 320 khz version er bedre, og gratis. Man slipper også for latterlige kopibeskyttelse, der forhindre forbrugeren i at overføre musikken fra ipod til computeren, eller brænde en cd, og putte i bilens anlæg..

Ifpi og lignende må bare forstå at deres tid, og eksistensberettigelse ophørte ved årtusindeskiftet, da de i stedet for at imødekomme den teknologiske udvikling, forsøgte at bekæmpe dem.

Jeg er sikker på at en ting som vil opstå i kølvandet på antipiratmanien, er div. falske antipirat firmaer, som vil sende falske breve med tilbud om forlig til alm. internetforbrugere. Og der er med garanti nogen som ikke gennemskuer fupnummeret og betaler 10-15000 i "forlig" for teenagerens 150000 mp3 er. faderens 900 e-bøger, og moderens samlings af niche pornoflilm..

Mads Kjærgård

Problemet er også at hvergang man går ind på en side så downloader man indhold til ens computer og man kan jo aldrig helt vide hvad det er. Bortset fra det så er det til tider svært at vurdere hvad der er ulovlig eller ej. Jeg downloade fx. nogle sange fra krigens tid, som en eller anden ovre i USA havde koiperet fra nogle 78 plader og så koverteret til mp3, men gad vide om det er ulovligt, du kan ikke købe det nogen steder og det er måske de sidste 78ere i verden med lige præcis den version på af Moon over Maiami og Here comes the Britishs, men ulovlig skal det nok vise sig at være, fordi det hander jo også fra pladeselskabernes side om, at de vil styre markedet. Dvs. vi skal ikke høre andet musik end High School Musical 10 og hvad de ellers fyrer af. Så når jeg downloader gammel jazz, så køber jeg jo ikke deres lort nede i Føtex. Det tror jeg i hvert fald er tankegangen, men køber det nu ikke alligevel. Disneyfilm og nye ting er næppe et problem hvem gider downloade en film der er optaget på et videokamera inde i en biograf? Der køber man squ "The real thing" hvis man har lyst til at se den. Nej det er squ fordi de vil styre markedet 100 %, vi skal bare ikke høre andre ting end dem de vil udgive.

Niels Elgaard Larsen

Martin siger:

==
"Ofte er det svært for domstolene at tage stilling i de her sager, fordi de mangler erfaring på området. I den forbindelse vil et nævn kunne spille en vigtig rolle," siger advokaten og henviser til den rolle som Klagenævnet for Domænenavne har spillet inden for for stridigheder om retten til et dansk domænenavn.
==

Men det er jo netop problemet; domstolene kan meget nemt komme til at
tage stilling på baggrund af klagenævnet, som bare er et selvbestaltet nævn valgt at private
firmaer.

I en retssag har man i det mindste adgang til alle beviser og har
mulighed for at afhøre ekspertvidnerne, som udtaler sig under vidneansvar.

Domæneklagenævnet har højst et par hundrede sager om året.

"Piratnævnet" kan få 10000-vis af sager om året. Og jeg tvivler på at
nævnet vil bruge ret mange resourcer på at verificere de to første
advarsler. De vil næppe undersøge fx hvilke personer, der har adgang til
forbindelsen, om der er åbne accesspoints, osv.

--
Niels

Peter Jensen

Jeg ser frem til kartel-sagen mod plade-industrien..
Det kan jo ikke være et tilfælde at nye CD'er koster NOJAGTIGT det samme, uanset hvilket "selskab" de kommer fra ?

Hugo Barlach

Jeg er helt enig i synspunktet, at download-problemet faktisk tager udgangspunkt i dén problematik, som handler om, at der på nettet bliver smidt filer til PC-en, som cookies og andet ragelse fra bl.a. Gallup, der uden billigelse uploader oplysninger om internet-adfærd. Som herefter sælges til ukririske interessenter for penge uden billigelse, og som samtidig snylter på den lokale internetforbindelse ved ikke at betale for upload-ningerne. Det gælder tillige fra de tjenester, som overvåger bl.a. copyright-ede interesser.

Disse tjenester benytter lokale ressourcer uden først at indhente tilladelse fra den lokale bruger. D.v.s. blot en anden form for pirat-virksomhed. Og i strid med Registerloven ret beset, når der ikke er tale om offentlig registrering. Samt i strid med retten til privatlivets fred. Selve grundlaget for at afsløre "pirat-virksomhed" er dermed i sig selv en form for piratvirksomhed. En uholdbar og ligeså kritisabel adfærd!

Hvad rager Gallup og andre f.eks. mig? Og hvornår har den slags trafik sikret sig "consent"? Der er tale om data-mining på samme vilkår som al anden piratvirksomhed...

Mvh

Peter Hansen

Hvad sælger man, når man sælger 'musik'? Man sælger forbrugt tid! Musik uden anførselstegn er live, udtryk for kunstnerisk udfoldelse og principielt uigentageligt.
Eller musik er en komposition, et stykke litteratur, der skal betales for, hver gang det bruges til opførelse.