Læsetid: 2 min.

Rembrandt identificeret som ung knøs på maleri

Amerikansk kunsthistoriker identificerer et sjældent billede af den store mester som 16-årig
Den joviale centrale figur i blå kappe mener kunstforskere er en ung Rembrandt van Rijn. Han malede over 600 malerier og udførte flere tusinde tegninger og raderinger i sit liv. Et af de mest kendte er 'Nattevagten' på Rijksmuseum i Amsterdam.

Den joviale centrale figur i blå kappe mener kunstforskere er en ung Rembrandt van Rijn. Han malede over 600 malerier og udførte flere tusinde tegninger og raderinger i sit liv. Et af de mest kendte er 'Nattevagten' på Rijksmuseum i Amsterdam.

30. juni 2009

Dr. Arthur Wheelock fra National Gallery of Art i Washington mener at have gjort en interessant opdagelse: Han er overbevist om, at den unge mand, der er afbilledet i blå kappe i midten af det berømte Jan Lievens-billede, Kortspillerne , er ingen anden end den 16-årige hollandske maler Rembrandt van Rijn.

Det er velkendt, at den nederlandske mester Rembrandt jævnligt malede sit selvportræt, fra han var først i 20'erne til sin død i 1669, da hans ry som en af sin epokes mest markante malerkunstnere for længst var etableret.

Men skal man tro Wheelock, er et portræt af kunstneren i hidtil yngste udgave nu dukket op.

Her ses Rembrandt som håbefuld teenager - ikke som han gerne ville se sig selv, men som han så ud for en ung medstuderende på kunstakademiet i Amsterdam.

Jan Lievens malede Rembrandt i 16-års-alderen som den centrale figur i maleriet Kortspillerne , som menes at være fuldført i 1623-24. Maleriet viser fire mænd siddende om et bord, hvoraf den femte står op og er tilskuer de fires kortspil.

Dr. Arthur Wheelock, en kunsthistoriker ved National Gallery of Art i Washington DC, redegør for overvejelserne bag sin identifikation i denne uges nummer af Art Newspaper.

Rembrandt og Lievens studerede sammen i Amsterdam under Pieter Lastman.

Banebrydende stilist

Dr. Wheelock hævder, at Rembrandt var modellen for den joviale centrale figur i blå kappe. Figuren ser friskfyragtigt kæk ud - den unge Rembrandt (hvis det er ham) ser ud til at fryde sig over en medspillers nederlag i kortspillet. Figuren udviser slående lighedstræk med Lievens senere portræt af Rembrandt fra 1629.

Skønt Lievens karriere begyndte før Rembrandts, opfattes han ofte med urette som discipel af den store kunstnere.

De fleste kunsthistorikere i dag er dog efterhånden blevet enige om, at Lievens var en banebrydende stilister, hvis værkede influerede på Rembrandts egne.

Rembrandt malede et væld af selvportrætter i sin levetid - på de fleste ser han meditativt rugende ud, men et enkelt, malt i 1628, viser ham med latterfuld mine som en 22-årig mand.

Kortspillerne , der ejes af en privatsamling, kan aktuelt og frem til den 9. august ses på en Lievens-udstilling på Rembrandt-museet i Amsterdam.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu