Baggrund
Læsetid: 8 min.

Som de spørger, får de svar

Meningsmåling på meningsmåling fylder medierne. Den ene dag mener danskerne ét, den anden dag mener de noget andet. Kommercielle analysebureauer vil konkurrere med universiteterne på viden, men i virkeligheden siger de stadigt flere målinger mest om, hvem der har købt dem, og alle med en computer kan kalde sig analyseinstitut
Kontrovers. Villy Søvndal (SF) fik Statsminister Lars Løkke (V) og Pia Kjærsgaard (DF) på nakken, da han i partilederdebatten under søndagens Europaparlamentsvalg henviste til en meningsmåling, der tegnede et folketingsflertal for rød stue. Det er arrogant at tale om, hvad danskerne vil, før der har været folketingsvalg, lød det fra Løkke, og Pia K. mente, Villy måtte have læst tallene forkert. Medierne oversvømmes af målinger om det ene og det andet - så sandsynligheden for, at de tre partiledere har læst hver sin, er stor.

Kontrovers. Villy Søvndal (SF) fik Statsminister Lars Løkke (V) og Pia Kjærsgaard (DF) på nakken, da han i partilederdebatten under søndagens Europaparlamentsvalg henviste til en meningsmåling, der tegnede et folketingsflertal for rød stue. Det er arrogant at tale om, hvad danskerne vil, før der har været folketingsvalg, lød det fra Løkke, og Pia K. mente, Villy måtte have læst tallene forkert. Medierne oversvømmes af målinger om det ene og det andet - så sandsynligheden for, at de tre partiledere har læst hver sin, er stor.

Kultur
13. juni 2009

Danskerne vil gerne betale deres skat, og hver tredje vil faktisk gerne betale mere i skat. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Catinét for nylig har lavet for fagforbundet FTF.

I Dagbladet Information kunne man læse skattehistorien, der fik Socialdemokraterne til at lange ud efter VK-s rovdrift på velfærden. Og »det viser, at en stor del af danskerne vægter fællesskabet højt,« konstaterede Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Det skal hun nu ikke være så sikker på. For i februar spurgte Catinét danskerne til samme emne, blot på vegne af Cepos. Den måling viste helt omvendt, at et flertal af danskerne hellere ser skatterne sænket.

Og den ene måling er ikke mere rigtig end den anden, lyder det fra adjunkt på Institut for Statskundskab i Aarhus Rune Slothuus:

»Som man spørger, får man svar,« siger han, der har forsket i meningsmålinger, spørgeskemaer og deres rolle i dansk politik.

Der findes ingen sandhed, og ingen af målingerne afspejler en sådan. Det var nemlig ikke meningen, at hverken CEPOS eller FTF ville vide, hvad danskerne synes om skat, forklarer Rune Slothuus.

Virkelig tyk

Catinét stillede følgende spørgsmål for FTF:

»Hvis du havde mulighed for at bestemme, hvad der skulle ske med skatter og afgifter samt den måde, staten, regionerne og kommunerne bruger pengene på, ville du så foretrække: Lavere skatter og lavere offentligt serviceniveau? Samme skat og samme offentlige serviceniveau? Eller højere skat og få et højere serviceniveau?«

For Cepos var Catinéts spørgsmål noget anderledes:

»Regeringen planlægger at øge aktiviteten i dansk økonomi. Mener du, dette skal ske ved at øge de offentlige udgifter eller ved at sænke skatten? Øgede offentlige udgifter? Skatten skal sænkes?«

Da forskeren får Catinét-spørgsmålene læst højt, ler han.

»Det er i den grad et godt eksempel, for det er virkelig tykt,« påpeger han med henvisning til, at spørgsmålene er ledene og ikke giver reel mulighed for at svare på, hvad man mener om skat. Og den slags er ikke ualmindeligt. Spørgsmålene i den type målinger leder ofte folk til at tænke på et emne, de måske ikke havde taget stilling til i forvejen, og svarene afhænger meget af sammenhængen.

Forskning viser, at hvis man spørger folk, hvor meget de interesserer sig for politik, så interesserer de sig meget. Stiller man forinden en række specifikke spørgsmål om politik, som de måske ikke kan svare på, så interesserer de sig pludselig ikke så meget for politik.

Fordi teknikken halter, siger ingen af de nævnte målinger ret meget om danskernes syn på skat. Til gengæld er de »rigtig gode eksempler på, hvorfor interesseorganisationer gennemfører den her typer målinger. De kan med spørgsmålene trække folk i en bestemt retning, og man kan sørme også få journalisterne til at skrive lige præcis det budskab, man gerne vil have ud,« siger Rune Slothuus.

Cepos, FTF og Catinét er ikke alene om de utroværdige målinger: »Jeg fornemmer en klar tendens til, at organisationer generelt bruger meningsmålinger i højere grad end tidligere,« siger Rune Slothuus.

Jagten på sandheden

Når et flertal af danskerne mener noget bestemt, kan politikere og andre interessenter med større autoritet fremføre deres argumenter. Legitimiteten forbundet med en måling er nemlig stor.

»De meningsmålinger, der er forudindtagede, dækker sig ind bag den legitimitet, der handler om, at meningsmålinger er neutrale,« forklarer dr. phil Ole Thyssen fra Copenhagen Business School.

Fordi politikerne ikke længere kan regne med, at husmanden stemmer på de radikale og bondemanden på Venstre, er der blevet et større behov for hele tiden at vejre befolkningsstemningen.

Omvendt kan de tendentiøse målinger påvirke vælgerne, hvilket påvirker målingerne og dermed politikerne. På den måde starter et endeløst dominospil om illusioner og jagten på en sandhed, der i virkeligheden slet ikke er der, forklarer Thyssen.

Kald det spin eller fyrstelig strategi.

»Machiavelli sagde, at en fyrste, altså en magthaver, må være en mester i illussioner,« erindrer filosoffen.

I USA er fyrsterne gået endnu længere i kampen om illusionerne. Her bliver analysebureauerne ikke kun brugt til at lave en måling, som senere kan offentliggøres. De bliver også brugt til direkte at påvirke vælgerne.

»Man har brugt det som beskidte tricks i valgkampen, hvor man ringer op og spørger folk, hvad de vil sige til det, hvis de vidste, at George Bush har en sort søn,« fortæller Rune Slothuus. Herhjemme er det dog nemmere og billigere at få meningsmålinger i medierne, for derved at påvirke befolkningen.

Kampen om medierne

Dagbladet Information bringer jævnligt meningsmålingerne. 1. maj mente et flertal af danskerne, at samfundet var klassedelt. 11. maj gik et flertal ind for et privatiseringsstop. 4. juni mente danskerne ikke, at Europaparlamentarikerne repræsenterede dem.

I mediedatabasen Infomedia, der dagligt registrerer en hav af avisartikler, står det klart, at Information langt fra er den eneste avis, der afsætter spalteplads til målingerne. De seneste 12 måneder, optræder Megafon i 2538 søgeresultater, Epinion i 2626 og Greens Analyseinstitut i 1199. Dertil skal lægges alle de tal og målinger, der strømmer ud af sværvægtere som Danmarks Statistik og Gallup.

Når Rune Slothuus ser TV Avis eller læser nyheder tænker han ofte, »at det var dog en helt ufattelig naiv måde, det bliver gengivet på.«

Målingerne er interesseorganisationernes, foreningernes og partiernes korteste vej i mediernes spalter og en måde at sætte dagsordenen i en debat på.

Det sker også, at medierne selv får foretaget analyserne. Det kan være TV2, Danmarks Radio eller Børsen, der betaler sig fra af få at vide, hvad danskerne vil stemme til et Folketingsvalg i morgen. Mediernes nære alliance med analysevirksomhederne, kan man også stille spørgsmålstegn ved, påpeger Ole Thyssen.

Ugebrevet A4 er flittige brugere af målinger om alt fra integration til partipopularitet. Ifølge chefredaktør Jan Birkemose fejler tallene ingenting, og A4 gør meget ud af at gøre det klart, hvordan spørgsmålene er stillet, og hvor mange, der har svaret. Det hænder også, at en forsker får lov til at vurdere talmaterialet, for troværdighedens skyld.

Målingerne får A4-s historier i Radioavisen og på Ritzaus Bureau, der kan spamme historien videre ud i andre medier. Men det er næsten uanset, om det er den eller anden type måling, siger Jan Birkemose:

»Det vigtige er, at man kan sige: -to ud af tre, gør et eller andet eller mener et eller andet-.« Desuden lader målingerne vælgerne komme til orde mellem valgene, påpeger han.

Løkke live

På den europæiske valgaften i søndags endte Villy Søvndal og Lars Løkke i mundhuggeri på live-tv. Kontroversen startede netop, da Søvndal henviste til et flertal af vælgerne. »Og det kan være en effektiv måde at vinkle og præge en debat på,« vurderer Rune Slothuus. Men hvad er det for et flertal, ville Løkke vide, og hvilken meningsmåling fabler du om, lød det fra Pia Kjærsgaard. Meningsmålingerne vipper for tiden og flertallet skifter fra uge til uge, derfor er det arrogant at sige noget om, hvad vælgerne vil, før der har været valg, påpegede Statsministeren.

Og målingerne inddrager da heller ikke et flertal af danskerne. Ofte er kun omkring 1000 danskere blevet spurgt. Men den sikkerhed, man kan tillægge resultatet, handler ikke kun om antal. Det handler i lige så høj grad om, hvor mange, der svarer, om de udgør et repræsentativt udsnit af danskerne, og om der er tilstrækkeligt grundlag for at udregne og opveje usikkerheder. Hvis målingen laves på internettet som en del af konkurrencen om et gavekort til Føtex, kommer der ét resultat. Laves den via direkte telfoninterviews, kommer der et andet. For år tilbage var det en bekostelig affære at afkræve danskerne svar.

»Men den stigende brug af målingerne hænger sammen med, at det er blevet meget billigere, fordi man kan lave dem via internettet,« siger Rune Slothuus.

Bagsiden af medaljen er, at »det er meget nemt at etablere sig. Enhver, der har en computer og et statistikprogram, kan jo i princippet lave et analyseinstitut,« siger Erik Liljenberg, der er sekretær i branceorganisationen Association of Market Research Institutes in Denmark. »En stor udfordring for branchen er at kunne styre den underskov, for der er nu og da nogen, som slipper let om ved det.« Brancheorganisationen har for nylig indført et krav om certificering og kvalitetssikring, men det er stadig et fåtal af de etablerede institutter, der har fået certificeringen endnu.

På linje med universiteter

»Vi er ikke sat i verden for at lave, undskyld udtrykket, luderarbejde. Vi er ikke sat i verden for at betjene holdningsorganisationer,« siger Erik Liljeberg, der understreger at troværdighed er det, analyseinstitutterne skal leve af på sigt. Desværre kan analyseinstitutterne ikke altid styre, hvad kunderne bruger tallene til, forklarer han.

Bortset fra de brodne kar, mener branchesekretæren faktisk, at de anerkendte analyseinstitutters meningsmålinger er af mindst lige så høj kvalitet, som universiteternes forskning.

Der er bare det problem, at universiteterne har offentlige ressourcer, som gør det svært at konkurrere på lige vilkår, fortæller Erik Liljeberg: »Universiteterne kan lave undersøgelser til en hel anden pris, end vi kan, og det generer os. Det taler vi også med konkurrencestyrelsen om.«

SFI-rapporten får lige så meget plads i TV Avisen, som SF- målingen. Altovervejende er der dog stor forskel på det, som universiteterne og analysevirksomhederne laver, mener Rune Slothuus:

»Det en helt anden type undersøgelser, universiteterne laver. Men der er et grænsefelt, som måske er blevet mere alvorligt af universitetsfusionerne,« siger han med henvisning til, at sektorforskningsinstitutter er blevet lagt sammen med universiteterne, hvorfor grundforskning og bestilt forskning nu foregår under samme tag.

Universitetsrektorernes formand, Jens Oddershede er dog ikke bange for hverken konkurrence eller forplumring.

»Jeg mener ikke, at noget af det, vi gør, minder om det, analyseinstitutterne gør,« siger han.

De mange målinger, der florerer er med til at skabe debat, og universiteterne indtager stadig rollen, som dem, der sikrer niveauet i den debat, mener han:

»Vi synes, det er udmærket, at Cepos og alle mulige andre er med på banen, men vi vil hele tiden holde dem i skak.«

Den stadig større rolle i samfundsdebatten, får ikke brancheorganisationen til at tænke videre over målingernes rolle i den danske offentlighed:

»Hvis vi har magt, følger der selvfølgelig også et krav om etik. Men det er ikke noget, vi diskuterer, nej.«

Hvad mon danskerne synes om det?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tidligere beskæftigelsesminister og nuværende finansminister Hjort Frederiksen har ellers vist vejen med at fordreje undersøgelser så de passede ind efter regeringens førte politik eller så undersøgelserne kunne vise, at regeringens ønsker om fx at give kommunerne ansvaret for jobcentrene i stedet for de tidligere statslige Arbejdsformidlinger er en rigtig beslutning. Desværre kunne undersøgelsen ikke vise dette resultat med at kommunerne var bedst til at skaffe ledige i arbejde mv. Her kan også nævnes i gang sætningen uden om Folketinget af et forsøgsprojekt, der kan fratage forsøgspersonerne deres sygedagpenge, hvis de ikke vil deltage i forsøget ol.
Tilslut kan det også bemærkes at DRs nyhedsudsendelser glad og fro lirede Hjort Frederiksens ”glade” budskab direkte af. Derimod gik P1s Orientering ned i sagen og fandt ud af at Hjort Frederiksens budskab ikke holdt en meter.

Mads Kjærgård

Jaa men målingerne er jo gode i og med de påvirker Hannemand ikk? Det er vel det, det går ud på. Man ved jo at pressen kaster sig fuldstændigt kritikløst over den slags målinger og kan man anfordre den offentlige mening bare en smule, så er pengene jo givet godt ud. 1984 ik? Det handler ikke om sandhed, men om at skabe sandhed.

Einar Carstensen

To ting:
1) Undersøgelserne viser ikke hvad befolkningen mener, men hvad respondenterne svarer.
2) Da meningsmålingsmålingsfirmaerne tjener penge på undersøgelserne altså svarene, nægter jeg konsekvent at medvirke uden kontant betaling.

Steen Rasmussen

Citat: ”Det kan godt være, at mennesket altid har søgt den form for tryghed, der ligger i at orientere sig efter, hvad andre mener. Men som det er blevet, er der ingen der ved, hvad de selv mener, for massemedierne lever alle af at fortælle os, hvad vi mener, hvorfor alle tror, at de ved, hvad andre mener, og at de derfor tror, at de ved, hvad de ikke ved og derfor heller ikke, hvad der er at mene om hvad.”

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Einar Carstensen

Meget enig!

Søren Kristensen

Det er nok med politik ligesom med kernefysik, at man kan ikke måle noget uden samtid at påvirke det man måler på. På den anden side skal der jo måles alligevel. De største fejl ligger sjældent i måleresultaterne, men i fortolkningen. Gad vide f.eks. hvor mange der har stemt Morten Messerschmidt ned til Bruxelles for at slippe af med ham herhjemme?

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Søren K

Umiddelbart en latterlig grund til at stemme på Morten M.