Nyhed
Læsetid: 2 min.

Abernes konge i Paris

En udstilling på Quai Branly i Paris samler Tarzan- memorabilia tilbage fra junglemandens fødsel i 1912. Men de amerikanske rettighedshavere lægger deres klamme, moralske hånd på foretagendet
Kultur
16. juli 2009
En udstilling på Quai Branly i Paris samler Tarzan-memorabilia tilbage fra junglemandens fødsel i 1912. Men de amerikanske rettighedshavere lægger deres moralske hånd på foretagendet

Veluddannet adelsmand, der taler 12 sprog, inklusive latin og de store abers sprog. Gryntende abemand, der kun kan sige »Me Tarzan, you Jane«. Klædt i tigerskind (på et kontinent uden tigre). Efterkommer af Richard Løvehjerte og slægtning til Sherlock Holmes. Øko-helt forud for sin tid, der bekæmpede elfenbensjægere, storvildtjægere og zoo-traffickers. Antiracist, der var ven med wazirierne (bøgernes selvopfundne, afrikanske stamme). Sexsymbol. Alt sammen er facetter, der er blevet tillagt hittebarnet, som voksede op i junglen, alias Lord Greystoke alias Tarzan. I øjeblikket er han på udstilling i Paris på Musée du Quai Branly.

Edgar Rice Borroughs ville skabe en fornem, dannet, men alligevel helt igennem naturlig helt, der på et mere civiliseret grundlag end civilisationen selv forkastede denne og vendte sig mod det vilde, uforfalskede liv i junglen. Med Tarzan, der voksede op i Afrika blandt menneskeaber, lykkedes det ham at skabe en mytisk identifikationsfigur, en skikkelse, som levede ægte og ufordærvet, blottet for civilisationens fremmedgørelse af selve livet. Tarzan var modbilledet til det voksende lag af flipproletarer, som for livstid sad fast i deres kedsommelige funktionærtilværelse. (Selv levede Edgar Rice Borroughs af at sælge fyldepenne). Borroughs læste Darwins teorier om evolutionen og var fascineret af de moderne arvelighedsteorier. Tarzan! Rousseau et les Waziri hedder udstillingen da også.

Tyrenakket playmo-figur

Ifølge anmeldelserne er det dog gået tilbage fra dette ambitiøse udgangspunkt. Tarzan er blevet brugt til ikke så lidt i film- og tegneserieindustrien, så selv om arrangørerne af udstillingen mener, at vi kan bruge den til at gentænke vores ureflekterede forhold til Afrika, tyder noget på, at den snarere afspejler dette. Det er således filmen, der opfandt Tarzan som afatisk, gryntende abemand.

Edgar Rice Burroughs skrev 26 romaner om Tarzan, men det var først, da han blev tegneseriefigur og filmhelt, at han for alvor blev populær. Det var her, han blev fremstillet som sexsymbol med bar overkrop, der i ét væk reddede smukke unge kvinder ud af frådende gorillaers greb.

Strenge klausuler

Sexsymbolet Tarzan ser man dog ikke meget til på udstillingen, der for en stor del består af filmplakater, forstørrede sort-hvide afbildninger af tegneserier, filmklip på små, flimrende monitorer og »en mængde tyrenakkede playmobil-agtige Tarzan-figurer, der får en til at spørge sig selv, om de overhovedet kan fascinere moderne børn. En gorilla med glasøjne og en udstoppet krokodille ændrer ikke noget ved det,« mener Süddeutsche Zeitung.

Dog er arrangørerne angiveligt uden skyld her. Det er Edgar Rice Burroughs Inc., rettighedsindehavernes strenge klausuler, der lægger bånd på dem. De våger nemlig over Tarzans 'offentlige image' med detaljerede moral- og værdiforskrifter.

»Også i Tarzans jungle gælder i dag the american way of life's ubrydelige regler,« konstaterer avisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her