Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et bjergskred af boliger

Parkering inden i og grønne terrasser uden på Bjerget i Ørestad. Gårdhaver med udsigt lige op ad metroen og Fields' klaustrofobiske lyksaligheder. Men hvor er byen blevet af på Amager Fælled? Og er det sjovere at kigge lodret ned på græsplænen mellem høje huse?
VM Bjerget er en søsterbebyggelse til VM Husene på Amager, der i 2005 vandt titlen som Nordens bedste bygningsværk. Byggeriet ligner til forveksling en bjergskråning.

VM Bjerget er en søsterbebyggelse til VM Husene på Amager, der i 2005 vandt titlen som Nordens bedste bygningsværk. Byggeriet ligner til forveksling en bjergskråning.

Kristine Kiilerich

Kultur
2. juli 2009

Silende regn. Metroen hvisler hen over hovedet og kaffen hvert tredje eller femte minut, den ene vej og den anden.

Bagel-baren ligger neden for tegnestuen BIGs skrå huse, og der er ikke langt til kanalens grønne vand fra cafestolene foran eller barskranken bag butiksvinduet, som om der ikke er væde nok i luften en paraplydag som i dag.

Gennem banens høje betonsøjler er der udsigt til en beskeden Døgn Netto på den anden side af Ørestads Boulevard. Den eneste synlige butik i gå-afstand, for de andre er lagt indendørs i Fields' kæmpestore varetempel for at sikre tørvejr og omsætning.

Det sikrer bare ikke fornemmelsen af at være i en by.

Hank op i røjserne, ville Johs V. Jensen have mumlet i regnkursiv, og der er også både kulørte gummistøvler og blanke løbehjul på gaden og helt inde i Bjerget, hvor parkeringsramperne kan bruges som risikabel skaterbane, når bilerne ikke lige kører op og ned i det kolossale rum.

Der er skråtkørende mini-funiculare og altangange med kulørte døre til lejlighederne, eller gårdhusene skulle man vel sige, selv om det ikke fremgår inde i metropolis-hallen og knapt nok ude fra kanalgaden.

For gårdhaverne vender sig fornuftigvis skråt efter solen og udsigten, som en 10-etages bjergby over mod havehusene bag åen og længere ude til højre Amager Fælled stykvis mellem højhuse.

Antiformalisme

»Det eneste sted i området, hvor der rent faktisk er by, er i det nærliggende parcelhuskvarter på Kongelundsvej, som har lidt butikker. Så hvorfor skulle man vende ryggen til det? Vi plejer at sige, at parcelhuskvarteret og dets nuværende byliv med Bjerget er skyllet ind over Ørestaden,« sagde Bjarke Ingels for nylig i et interview.

Intervieweren var Kjeld Vindum og tidsskriftet 'ArkitekturMagasinet' (AM), et nyt initiativ som følge af omlægninger i arkitektforeningernes hidtidige tidsskriftvirksomhed.

AM fra Arkitektens Forlag er foreløbig kommet i fire numre, og hvis det kan holde dampen og økonomien oppe, vil det være langt at foretrække for det gamle blad Arkitekten, eller i alt fald et udfordrende supplement med gennemgående temaer og nye tendenser, rumdannelser og faconer.

Eksempelvis anmeldte Kjeld Vindum, der også er redaktør af tidsskriftet, i et tidligere nummer kritisk Bjarke Ingels Group, BIG, og deres udstilling 'Yes is More' på Arkitekturcentret Gl.Dok.

I interviewet får hovedpersonen så lov at forsvare sin position som antiformalist eller funktionel kombinatorist:

»Hvis hovedkvaliteten i projektet er et eller andet overflødigt formmæssigt, som det tit er, så kan det nemt spares væk. Bjerget vil altid være Bjerget, ellers ville man jo bygge et andet projekt.« Og: »Uanset hvilken facade du hægter på Bjerget, er ideen der stadigvæk.«

Men ifølge Kjeld Vindum er Bjerget trods alle kvaliteter og overraskelser en enklave, som ignorerer, hvad der sker på vejen og jorden nedenfor.

»Synes du, de andre projekter derude, som står og kigger ned på en park, er bedre, fordi de ikke kigger ud af Ørestaden?« replicerer Bjarke Ingels.

Bil og bolig

Ørestaden. Med metro, kanal og boligblokke. Men hvor er byen blevet af? - eller kan man bare ikke se den for høje huse?

Høje klodser i opmarch uden nærkontakt. Og BIGs kantede boligbebyggelser VM-husene og Bjerget som en afveksling i stereotypien.

Bjerget er interessant, fordi hver af de godt firs variabelt anvendelige vinkelboliger har gårdhave. Eller terrasser rettere sagt, i alle størrelser, fra altanmål op til halvanden hundrede kvadratmeter, med bræddegulv, plasticgræs og plantekummer.

Selve boligerne svinger mellem firs og hundredehalvfjerds kvadratmeter, eje eller leje. Og kun sytten ledige, selv om de prismæssigt har fulgt markedet.

Det er svært at sammenligne, hvad man får for pengene på Bjerget i forhold til andre steder, for terrassen koster selvfølgelig, med udsigt og skråt kik til naboer, over- og underboer. Forskudt både vandret og i højden. Og med bilerne glidende inde på bugens ramper og parkeringsniveauer.

I andre BIG-projekter er hulrummet under et kunstigt bjerg tegnet til at rumme moske eller svømmehal, med solenergi gennem glasvægge og varmevekslende ventilation.

Museum og comic

Danmark er fladt som en pandekage, hvis du vil bo på et bjerg, må du selv bygge det! - står der i en taleboble ud af en meget lille skikkelse på øverste terrasse i BIGs tegneseriekatalog til udstillingen 'Yes is More'.

Parkeringshuset er udvendig beklædt med metalplader hullet som et bjerg i rastermønster. Og Søren Ulrik Thomsen citeres glad af BIG for essaytitlen 'Parcelhuskvarter på Højkant'. SUTs kritiske pointe er, at storbyens friserede gårdsaneringer og grønne garneringer ødelægger selve fornemmelsen af tæt by.

Men i Bjerget er metaforen virkeliggjort, mener Ingels med vanlig sans for slaglinier og sammenfletning af modstridende størrelser.

Endnu et BIG-hus er på vej op i Ørestadens nye del, syd for Fields-området og Sveriges-krydset. Det er et loop af en bygning med grønne områder inde i sløjferne og offentlige mødesteder oppe på etagerne. Et meget moderne anlæg til liv og beboelse.Nationalmuseet og Arnold Busck har for nylig udgivet en trehundrede siders etnologisk bog om den danske bolig gennem de sidste hundrede år. Birgit Vorre hedder den grundige forfatter. Et af udgangspunkterne er, at der til en bestemt livsstil svarer en bestemt boligstil. Det er ikke i sig selv nogen nyhed, mildest talt, men den overvældende dokumentation i billeder og breve, spørgeundersøgelser og iagttagelser, får det historiske Danmarks-billede til at hvile tungt, men opmuntrende på skuldrene - sådan som man kan genkende møbler og omgivelser i de generationer, man med så og så mange år på nakken selv har oplevet familiært, eller set spor af i gæstede miljøer.

Fra soveværelse til børnekamre, spisestue til finstue, med tunge polstermøbler og lette fra IKEA, indiskret afluret gennem folks egne privatfotos.

Bjergets terrasssehuse er ikke sådan at glo ind i, men i BIGs VM-huse ved siden af lader etnografien sig aflæse direkte nede fra fortovet og parkeringspladsen.

Og der er noget at følge med i! Skikkelser, vasketøj, uhørlige køkkensamtaler og intimsofaer helt ud til kanten.

Diskretion er ikke længere en æressag, men en by fjernt fra Ørestadens BIG-scenarier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Brandhøj Christensen

Kære Johannes

Jeg er så træt af folk som udtaler sig om Ørestad og åbenlyst ikke har deres fakta i orden.

Du skriver : "BIG-husbebyggelsen er i mine øjne en ekstrem klaustrofobisk og underlig voyeristisk form for arkitektur .. " Mener du Bjerget, VM husene eller 8 talet ?

Har du nogensinde været inde i lejlighederne i de 3 bygninger ? Det kan du umuligt ha' været .... ellers ville du ikke skrive førnævnte sætning.

Jeg bor selv i V-huset og har været en del i Bjerget og begge steder har jeg aldrig oplevet så åbne og lyse lejligheder.

Også skriver du også "At der så tillige er en hele del særdeles ringe byggekvalitet til overpris, er måske årsagen til, at der fortsat står så meget tomt byggeri derude"

Endnu en stor omgang BS. I V-huset er der måske en enkelt lejlighed tom ud af 113 ... i M-huset ligeså.

Hvis du kigger på Ørestad City som helhed, så er mit bud at der max er 2-3 % ikke solgte lejligheder der står tomme. I min terminologi er det bestemt ikke under kategorien "meget".

Helt i orden at ikke kunne lide en bygnings arkitektur, men at ikke ha' sine fakta i orden .... det bliver jeg sur over.

Mvh Martin