Læsetid: 4 min.

Capas klassiske krigsfoto skudt ned som falsum

Det mest berømte billede fra den spanske borgerkrig blev måske taget langt fra frontlinjen. Nye beviser, tyder på, at Robert Capa, der hyldes som en af verdens bedste krigsfotografer, iscenesatte billedet
Autenciteten af det mest berømte billede fra den spanske borgerkrig, 'Militsmand i dødsøjeblikket, Cerro Muriano, September 5, 1936' af Frank Capa har længe været diskuteret. Nu er to andre foto fra samme sted i samme landskab dukket op - der var ingen borgerkrigsfront i 1936. Altså er mandens dødsøjeblik falsk iscenesat. ARKIV

Autenciteten af det mest berømte billede fra den spanske borgerkrig, 'Militsmand i dødsøjeblikket, Cerro Muriano, September 5, 1936' af Frank Capa har længe været diskuteret. Nu er to andre foto fra samme sted i samme landskab dukket op - der var ingen borgerkrigsfront i 1936. Altså er mandens dødsøjeblik falsk iscenesat. ARKIV

Fran Capa

27. juli 2009

Billedet af en soldat, der falder død om efter at være blevet skudt på græsklædt bakke, er nok det mest berømte billede fra den spanske borgerkrig, og fotografen betragtes som den moderne fotojournalistiks grundlægger.

Men autenticiteten i Robert Capas dramatiske foto er igen og igen blevet draget i tvivl siden dets offentliggørelse i september 1936, og der har været gjort mange forsøg på at fastslå, hvor og af hvem det blev taget.

Nye beviser, som kom frem i sidste uge, tyder på, at den unge ungarer, der hyldes som en af verdens bedste krigsfotografer, måske alligevel iscenesatte billedet.

Ifølge en catalansk avis blev den faldende soldat ikke fotograferet nær Cerro Muriano i Andalusien, som det blev påstået, men omkring 50 km længere mod sydvest, nær byen Espejo langt fra frontlinjen, på en dag hvor der ikke var nogen kampe.

»Capa fotograferede soldaten på et sted, hvor der ikke var nogen kampe,« skrev dagbladet El Periodico i fredags.

Avisen har foretaget en grundig undersøgelse af de billeder, som Capa tog i september 1936, tre måneder efter at borgerkrigen var brudt ud.

»Stedet, som ligger omkring 10 km fra en frontlinje, hvor der ikke blev kæmpet, viser, at dødsfaldet ikke var virkeligt,« skriver avisen.

Påstanden understøttes med fotografier, som er taget for ganske nyligt på en bakke nær Espejo, hvor bjergene i baggrunden synes at være identiske med dem på Capas billede. Omgivelserne omkring den faldende soldat har aldrig givet endegyldige beviser på, hvor det blev taget.

Nøglen til mysteriet ligger snarere i to andre billeder af Capa fra den samme serie, der for tiden udstilles i Barcelona.

Legende soldater

Et af dem viser en militssoldat, der ligger på jorden, mens et andet viser en række soldater, som knælende tager sigte med deres geværer.

Landskabet i baggrunden går igen på de tre billeder, og det svarer til landskabet på de nye billeder. Capas fotografier giver sig ud for at vise en gruppe unge militssoldater under en fremrykning i kampen mod Francos tropper, der gjorde oprør mod republikken i Spanien.

»Men stedet beviser uden skyggen af tvivl, at billedserien var et skamløst falskneri, en iscenesættelse,« siger Ernst Alos, som skrev rapporten, til The Independent.

Capas fotografier indgår i den roste udstilling Dette er krig, som for nylig åbnede i Barcelona efter at have vist i New York og senest i London.

Der var kun kampe i Espejo den 22. og den 25. september, næsten tre uger efter at Capa og hans ledsagerske Gerda Taro havde forladt Cerro Muriano.

På det tidspunkt var fotografiet af den faldende soldat allerede blevet offentliggjort i det franske blad Vu.

Francos tropper befandt sig mindst 25 km væk i Montilla nær Cordoba, og ifølge Ernst Alos ligger bakken på billedet i et område, som på det tidspunkt stadig var under republikansk kontrol. Det forekommer »usandsynligt«, at soldaterne på billederne, skulle være blevet ramt, navnlig fordi der ikke blev rapporteret om døde eller sårede soldater i området før sidst i september.

Det ville afkræfte Robert Capas biografist Richard Whelans teori om, at militssoldaterne »legede« foran kameraet og blev skudt af en snigskytte.

Ung freelancer

En indbygger i Espejo, som var ni år gammel i 1936, har et afslørende minde:

»Der blev ikke affyret et eneste skud her før slutningen af september. Militssoldaterne traskede rundt i gaderne og spiste de bedste skinker i byen,« erindrer den 82-årige Francisco Castro.

Capa skabte sig et ry som en frygtløs krigsfotograf ved at føre maksimen »hvis billedet ikke er godt nok, er det, fordi du ikke er tæt nok på« ud i praksis.

Mottoet har inspireret generationer af unge beundrere til at forsøge at tage det ultimative krigsfotografi.

Før Frank Capa tog til Spanien, droppede han sit ungarske fødenavn, Endre Ernö Friedmann, og dækkede senere historiske krigsøjeblikke i Kina, Tunesien, Italien, Frankrig under D-dagen, Tyskland og Israel, inden han døde efter at have trådt på en landmine i Indokina i 1954.

Den catalanske avis benægter at ville ødelægge Capas ry med afsløringerne. Den spanske borgerkrig var hans debut som ung freelancer:

»Det er muligt, at denne 22-årige novice havde brug for at sælge materiale fra den konflikt, som han skildrede,« skriver El Periodico i en leder.

Hans ungdommelige forsyndelse blev mere end slettet af de utallige, autentiske fotografier, som han risikerede og siden mistede livet for, skriver avisen.

Forsvundne billeder

En kuffert, som indeholder tusinder af Capas billeder fra borgerkrigen, dukkede for nylig op i Mexico efter at have forsvundet i 70 år.

En diplomat tog i 1940 samlingen med til Mexico fra Paris, som var besat af nazisterne. Capa flygtede fra Frankrig i 1939 og efterlod alt, hvad der var i hans i mørkekammer, og han gik ud fra, at alt hans arbejde, inklusive kufferten, var blevet destrueret.

Men efter langvarige forhandlinger erhvervede International Centre of Photography i New York, som blev grundlagt af Capas lillebror Cornell, den skrøbelige papkuffert, som indeholdt hidtil ukendte billeder fra den spanske borgerkrig, hvoraf nogle indgår i udstillingen i Barcelona.

Men de stammer fra 1937 og skildrer borgerkrigens afsluttende fase. Forskere var skuffede over at opdage, at ingen af dem indgik serien med den faldende soldat.

Cynthia Young, som var kurator på udstillingen for International Centre of Photography, siger, at centret ikke afviser nye fortolkninger. Hun medgiver, at de tre afgørende Capa-billeder, hvoraf to blev fundet i centrets arkiv, blev taget på det samme sted. Men hun er ikke overbevist om, at det var i Espejo:

»Det er en interessant sammenligning. Der er nogle bakker, som godt kunne ligne, men jeg er ikke sikker. Under alle omstændigheder har vi stadig med en stor fotograf at gøre.«

kultur@inforamtion.dk

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I den forbindelse er det ikke godt at vide, hvad vi vil få at vide om den danske krigsførelse i Irak og Afghanistan, når det hele engang er kommet lidt mere på afstand.

Når de invaliderede og traumatiserede danske soldater begynder at få deres selvbiografier udgivet, vil vi blive vidne til nogle gevaldige skandaler, ligesom det var tilfældet med eksempelvis krigen i Vietnam…

Henning Ristinge

Jo det er sådan en 20 år gammel nyhed , jeg løste ihvertfald første gang om det for mindst 20 års siden, det var også i et TV dokumentarprogram

jeg undrer mig også over at dette skulle være en nyhed.
I juli 2008 så jeg en udstilling om Capas's fotografier i Madrid og her læste jeg nøjagtig de samme argumenter for at fotoet af den skudte soldat, skulle være en konstruktion.