Læsetid: 3 min.

Dansen om dusken

I takt med at danskerne har afgivet mere og mere overhøjhed til EU, har vi kastet vores glubende interesse over intimbarbering, for hvad udad tabes, må indad vindes, som allerede folk før Dalgas var inde på
22. juli 2009

Feminist og samfundsdebattør Jette Hansen sagde forleden mange kloge ting om sex i et stort interview her i bladet. F.eks. at man i dag lalleglad sætter lighedstegn mellem altings legitimitet og frigjort seksualitet. Hun sagde også:

»Jeg tror, jeg er Danmarks sidste kvinde, der ikke fjerner andet hår end det, jeg har siddende på hovedet.«

Men hvis man studerede billedet på forsiden af avisen, så det grangiveligt ud, som om Jette Hansen var barberet under armhulerne, i al fald den ene af dem, som hun viste frem.

Det virkede uforklarligt, men har måske en forklaring. Jeg ved det ikke. Umiddelbart synes det ikke at hænge sammen.

Er det virkelig sådan, at intimbarbering i dag mere er normen end undtagelsen, spurgte jeg mig selv og satte mig for at undersøge sagen, altså rent journalistisk. Hvor andre journalister går ud i byen og spørger manden på gaden, stilede jeg imidlertid direkte ind på redaktionen, hvis medlemmer, ved jeg, har en god del ekspertise.

Havde mine medjournalister personligt erfaringer med intimbarbering? Spørgsmålet fremkaldte først og fremmest fnis hos kvinderne, mens drengene gik mere sagligt til værks.

Ninas armhule

Fænomenet har været på dagsordenen i yngre kredse i adskillige år, men har først for alvor taget fart de sidste fem-seks år og ses nu også i lidt ældre kredse. Det har været sådan, at det blev regnet for uæstetisk, hvis kvinder ikke var glatbarberede både for oven og for neden.

Allerede i året 1986 vakte det furore, da Nina Forsberg fra duoen One Two lod sig fotograferer på et pladecover med løftet arm, så man kunne se, at hun ikke havde barberet sig i armhulen. Det rejste et veritabelt ramaskrig hos fans og andre, netop fordi man fandt det uæstetisk med en naturlig dusk under armhulen.

Siden er det gået slag i slag.

Klovn Et andet højdepunkt i intimbarberingens kulturhistorie i Danmark var det, da Frank i tv-serien fik skægpest, fordi hans kæreste, Mia, havde lånt hans skraber, der herefter må kunne kaldes en bundskraber. Jeg har ikke selv set afsnittet, men kun hørt om det i det omfang, folk kunne fuldføre referatet for bare grin.

Brasiliansk

Men ellers kunne drengene fortælle, at ikke bare piger, men også drenge intimbarberer sig, for som en af kollegerne sagde:

»Mænd er vor tids kvinder!«

brazilian waxingDrengene syntes, det virker seksuelt stimulerende med hel eller delvis glatragning forneden, og kvinder har syntes, at mænds behåring var ulækker, til og med hår på brystet, som tidligere var en pryd. I dag kan man smøre noget voks på, som kan fjerne alle hårene på en gang med et hurtigt ryk. Det hedder , vidste vor kosmopolitiske medarbejder, og en anden kollega havde gjort den iagttagelse i et omklædningsrum, at de unge herrer var begyndt at lade hår vokse ud igen, men i en trimmet form, og andre kunne berette om kvinder, som var ved at gå tilbage til naturen, ligesom overskæg atter var kommet på mode for unge mænd.

Narcissisme

Således forvirret blev jeg henvist til Politiken, hvis lørdagstillæg af og til har fingeren på pubes. Heraf fremgik, at 49 procent af kvinder barberer sig forneden, heraf 80 procent af dem i alderen 15-34 år.

Hvad udad tabes, må indad vindes, sagde Enrico Dalgas. Danmark havde tabt land i krigen i 1864, så derfor måtte vi vinde land ved at opdyrke heden, og den ide satte Dalgas sig i spidsen for. Sådan lyder myten, selv om flere andre skal have sagt det samme før ham.

I takt med, at danskerne har afgivet mere og mere magt og overhøjhed til EU, har vi kastet vores glubende interesse over intimbarbering. Det må være forklaringen på den narcissisme, der også kommer til udtryk i form af tatoveringer og ring i næsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Det er også af ekstrem vigtighed at få rede på hvorvidt Jette Hansen er dobbeltmoralsk og selv barberer sig under armene. Er der for resten nogen der lagde mærke til om hun havde hår på benene?

For nogen tid siden hørte jeg i tv en kendt person bekendtgøre, at han skam også ”barberede bollerne”. Jeg mindes ikke at have observeret at der kom en uddybende avisartikel ud af det. Hvorfor var der ikke en kvindelig journalist der fandt det værd at bore i?

Selv de brasilianske regnskove tvinges nu til at følge moden :-)

--------------

Glimt af rødt

Bladene:

Fjerlette grønløvheder i vindene;

Langt højere træer, med endnu flere grønløvheder i vindene - strømmende foroven.

DER er grønhed: Smukt.

De nøgne træer sku' ha' været fyldt med: Pornoblade,

for hvor urskovene før voksede vildt råder nu kun: Glatbarberetheder.

Karsten Aaen

Grunden at kendissen (den mandlige) ikke fik en klumme omkring at han 'barberede sine boller' er nok den at denne kendis (hvem det så end var) ikke udtalte sig i en avis eller på tv om køns-politik og om, hvordan reklame eller porno-industrien påvirker unge mennesker.

Og vigtigheden ang. om Jette Hansen barberer sig under armene, kommer fra hendes udsagn om, at 'hun nok er den eneste kvinder, der ikke barberer sig andre steder end på hovedet.'

Det viser sig jo så ikke at være tilfældet; personligt er jeg ligeglad med, hvor kvinder (og mænd) er barberet henne.

Jeg iagt-tager bare og undres til stadighed over at mænd og kvinder åbenbart ikke må fremstå som voksne mænd og kvinder, men skal fremstå som drengede og pigede, især i køns-mæssig forstand.

Inger Sundsvald

Karsten Aaen

Jeg tror du tager fejl. Det er ikke et tilfælde at en mandlig journalist finder det interessant på baggrund af en løsreven (humoristisk) sætning fra Jette Hansen, at begynde at interessere sig for hendes hårvækst på et personligt plan.

Det er et eksempel på hvad kvinder må stå model til, selv om de udtaler sig om et seriøst emne.

At man så ”i alsidighedens navn” også må have mændenes hårvækst med, er også betegnende. Det ”journalistiske” må jo tages i ed.

Jeg kan desværre ikke huske hvad den mandlige kendis hed. Han er netop én af de ”drengede” og ”metroseksuelle” idioter, som jeg ikke bider særlig mærke i hvad hedder, fordi de ikke har noget væsentligt at bidrage med. Men jeg kan huske at han helt koket sagde, at nu vidste hele Danmark at han ”barberede sine boller”. Men han var ikke skuespiller.

Jeg er glad for at jeg ikke er alene om at undre mig over ungdomsfikseringen.

Rachel Henderson

Hår under armene og skægvækst er jo begge tegn på kønsmodenhed. Normen i samfundet er jo åbenbart at man helst skal fjerne disse behåringer, det er vel en slags bornerthed.

Jette Hansen kan sagtens sidde der og sige at hun ikke barberer sig under armene, for hun har tilsyneladende ikke meget at fjerne.

En anden én har en ordentlig mørk dusk så lang at den næsten kan flettes, når vinteren er forbi. Så hvis jeg vil have ærmeløst tøj på på arbejde, ser jeg mig nødsaget til at barbere det hele af, ellers bliver det påtalt. Det samme med længden på mændenes shorts. Der er én af mine kolleger, der fik at vide at han gik i for korte shorts. Det var ellers et smukt syn, synes jeg.

Inger Sundsvald

Faktisk er kvinder så vant til denne form for diskriminering og nedværdigelse, at man knap registrerer det. Og når man gør, så får man travlt med at kalde sig selv til orden, for der må jo være måde med hvor sart man har lov til at være. - Og herregud, det var jo nok heller ikke sådan ment.

Rachel Henderson
Ja, smag og behag er forskellig, og man må jo indordne sig efter de æstetiske regler og tidens trend.

Meget af det her hårløshed stammer fra det ultra-kristne, konservative, puritanske USA hvor hår = hippie, hvor mænd skal være korthårede og glatbarberede så de kan gå direkte ind og underkaste sig hæren. Samtidigt skal mænd og kvinder opgive deres hår son tegn på at de har overvundet deres "dyriske side" og den dermed forbundne sexlyst og -drift.

Asger Sams Granerud

Eh?

Nu skulle intimbarbering være forbundet med en puritansk kristen overvindelse (undertrykkelse?) af den dyriske sexlyst?

Ja jeg er forvirret.

Det er vel mode. Ligesom hår på hovedet er det. Og mange, mange andre ting både direkte og indirekte kropslige.
At kalde det en ungdomsfiksering kan man måske godt, men i så fald er det samme vel gældende for alle mænd der barbere sig, og kvinder der bruger rynke creme. Hvis det falder i den bås, er der vel egentlig ikke meget reelt moderne, over denne mode.

Hvis det er diskriminerende og nedværdigende at stille spørgsmålstegn ved om en selvproklameret dusk ejer m.m., nu også er det når billederne viser noget andet, ja så må jeg nok ryge i de grimme kategorier. Gør hun sig lækker for nogen (sig selv?) ved at barbere ben og armhuler, men synes alligevel hun er speciel da dusken får lov at være i fred, så falder det vel i den grimme kategori 'hykler'.

Asger, nu med mandschauvinisme.

Travis Malmzon

Er der ikke lidt taleban over denne hang til at fordømme barbering her og hisset ???

Det ender vel med at vi tyndhårede ikke må barbere resten af længere.

Nanna Gersov

Ang. brasiliansk hårfjernelse:

Engang sagde man, at man må lide for skønheden. Her kunne man sige, at man må lide for lysten.

I hvert fald betroede Eva Logoria Parker engang medierne, at dette havde gjort underværker for hendes sexliv, i det hun før havde haft svært ved at få orgasme.

Bar hud er mere følsom end behåret. Det er da logik!

Mænd vil så gerne tro, at hvad kvinder gør, er for at være dem til behag. Jeg tror mere det er deres egne lyster, som moderne kvinder i dag følger.

Peter Jensen

Er der nogen der kan fortælle hvilket formål hår under armene egentlig tjener ? Er det saa man hurtigere kommer til at lugte af armsved ?
Eller i ansigtet ? Brystet ?

Nanna Gersov har helt ret, heldigvis !
evolutionen hjælpes blot lidt på vej ..

Peter J.,

mennesker har faktisk ligesom dyr pheromoner, duftstoffer som tilkender giver sexuel kompabilitet og attraktivitet. De udskilles igennem sveden. Sveden og duftstofferne deri fordamper bedre fra en forstørret overflade som gives ved spredning over armhulehårene.

McClintock effecten beror bl.a. meget sandsynlig på den.

I et andet forsøg fik ægtepar til opgave at sove i t-shirts efter at have vasket sig om aftenen med uparfumeret sæbe og uden deodorant og så give dem til deres partner om morgenen. Det viste sig at kvinderne fik en mere stabil menstrualitetsrytme, mændene bedre spermtal og begge en højere sexlyst i den frugtbare fase.

Mht. andre hår, så er det evolutionære rester som nok langsomt forsvinder hvis/når dem med hår fravælges i partnersøgningen.

Der er muligvis noget mode i det, men jeg foretrækker nu også begrænsede hårmængder.

Kæmpe duske skridtet og under armene er sgu ikke særligt charmerende.

At det skulle være en særlig politisk eller religiøs markering, har jeg svært ved at se.

Nils Brakchi

Åh - fri os for fissens talebanere - fortalere for fissens reetablering som urskov bør være opmærksomme på generne ved "hår i maden" samt generelt nedsat følsomhed ved cunilingus . For bollerne gælder det samme .
Men derfor kan man jo godt lade "skægget " stå .
I USA er der angiveligt en stor retro-trend omkring dyrkelse af store "måtter "

Der er et publikum til alt.

Så lad venligst være med at gøre barbering/behåring til en big deal.

Martin Kaarup

Karsten Aaen rammer plet med sin bemärkning om den evige jagt på ungdommen.

Den oldgamle jagt efter ungdom skal efter signede have sit udspring i naturen, hvor unge piger (som vi idag betragter som börn) har större overlevelsesevne og mulighed for at bäre flere börn i deres livstid, end voksne kvinder - som vi forstår dem i dag.
Tilsvarende skal manden väre lidt äldre, idet äldre oftest er bedre stillet i samfundet end unge knejte.
At voksne mänd er begynde at fjerne håret som kvinder kan muligvis bero på, at forhold i dag - de oprindelige livslange - er en forbrugsvare. Det gälder alle forholdsformer i dag, hvad enten de har lovmässige implikationer eller ej.
De moderne propagandahuse udfärdiger deres reklamer efter denne model og eftersom den ene reklame skal overgå den anden havner samfundet i en ungdomsspiral, hvor undgommelighed forherliges (eller mere korrekt udnyttes).

Se blot på de udbudte varer, hvoraf de der giver störst anledning til latter må väre:
- bjergcyklen til bykörsel,
- dagturs-rygsäkke med plads til steigeisen (pigsko til gletschervandring, kan ses som korsmönstret snörebånd som oftest sidder frontalt)
- terränkörende biler i bybilledet.

Det handler jo om at se ungdommelig ud i andres öjne. I bund og grund, fordi den enkelte ejer enten ikke har gennemskuet reklamens virkelige värdi og dermed ender op med at köbe de varer som omgangskredsen har - og som heller ikke tänker sig om.
Eller p.g.a. manglende og/eller tilfredsstillende forholdssamvär (bemärk den implicitte forudsätning om forhold som forbrugsvare. sidstnävnte forklarer også fraväret af artiklen og lange parforhold goder. Artiklerne handler nästen udelukkende om hvornår forholdet skal afsluttes og at valgmuligheden er bedre end vat träffe valget).

Dagens mängde af (köns-)behåring er altså til skue for andre. Hvordan den enkeltes selvfölelse og behov er i samfundet i dag et andet spändende emne.

Peter Jensen

@ Thomas Holm :
OK, så det ER så man hurtigere kommer til at lugte af armsved ?
Mht til TV-eksperimentet du omtaler ..Det så jeg godt,det kunne jo være fraværet af hormon-forstyrende stoffer fra kosmetiske produkter der gjorde forskellen ? I øvrigt viste det eksperiment vist også at kvinder altså ikke bare smider sig ned på ryggen fordi mand lugter af pheromoner .. og slet ikke hvis duften overdøves af stanken fra rådnende bakterier i armhule eller skridt ..
Det er vist længe siden kvinder har ladet reptil-hjernen styre sig 100% ..

Jeg kan helt tilsutte(!) mig den der med hår i maden .
Kønshår er forbandet svære at hoste op af halsen .

@Nanna Gersov

"Bar hud er mere følsom end behåret. Det er da logik!"

Tjae - der jo også flere og flere der nu kræver at undervisning i Logik kommer til at udgøre større og større dele af skolernes pensum. Så nu ved vi altså HVORFOR de kræver det !

-----------------------

Og mht.: Jagt på evig ungdom - er den jagt jo meget trist HVIS den er nødvendig(!) - for SÅ har man jo da en temmelig stor vanskelighed ;-)

Inger Sundsvald

Nu skal man jo nok være lidt forsigtig med at vurdere hvem der har ”ret”. Hvis man har erfaring med at bar hud er behagelig mere følsom end behåret, så er det da bare om at komme i gang. Man skal bare ikke tro, at det er ”løsningen” for alle andre. Lidt ”personlig” smag har vi vist også ret til at have - eller at bilde os ind vi har.

Der er vist heller ikke noget i dagens frigjorte sexudfoldelse der tyder på at nogen ønsker eller har ”overvundet deres "dyriske side" og den dermed forbundne sexlyst og –drift”.

Jeg tvivler også meget på, at mennesker helt på egen hånd følger deres helt egne unikke lyster og forestillinger, helt uden påvirkning af hvad reklameindustrien og ”naboen” påvirker med.

”Evolutionen” viser sig ret kontant, når mænd med alderen får mindre hårvækst på hovedet, og kvinder mindre hårvækst andre steder. Men at mænd får bedre sædkvalitet og kvinder får lettere ved at blive gravide når deodoranten og parfumeprodukter m.v. droppes, er vist noget som nu er videnskabeligt bevist.

Jagten på et ungdommeligt udseende ser jeg absolut som tidens ”trend”, godt støttet op af reklameindustrien, som ser en fordel i at bilde folk ind at de hver især er noget unikt og selvstændigt der træffer egne valg. Dette ”særpræg” kan forstærkes hos hin enkelte, ved at købe (de samme) Gucci-produkter, tøj, sko, parfume m.v.

Måske ville man ikke hoppe på så meget reklamefis, hvis man blev mere bevidst om hvad ”køb og smid væk”-forbrug gør, også ved mellemmenneskelige relationer.

"Og mht.: Jagt på evig ungdom - er den jagt jo meget trist HVIS den er nødvendig(!) - for SÅ har man jo da en temmelig stor vanskelighed ;-) "

For mænds vedkommende ku' den jagt ende endog MEGET trist - HVIS den lykkes før de første ( Af Y-kromosomet frembragde Dun - HAR vist sig.

[ Gådetale ? Check coveret: Shakira: Oral fixation
vol. 2 ]

Men FØR vi får startet: The Clash of former Civilizations,

må vi jo alle lige huske på:

At i mørket er alle katte jo grå - både med og uden: Hår på.

Per Holm Knudsen

Konklussionen må vist være, at hvis man skal fremtræde voksent, så skal man undlade at klippe eller barbere naturligt hår af, hvor det end sidder.

Hilsen fra en meget barnlig mand, der barberer sig hist og pist!

Inger Sundsvald

Nej, konklusionen må være, at enhver har lov til at barbere sig hvor de vil, og lægge det i det som de vil, som de helt frie og selvstændige mennesker vi er, der ikke er påvirket af andet end hvad vi selv har opfundet.

Inger Sundsvald

For 100 år siden var den procentvise intimbarbering sikkert præcis den samme som i dag for både mænd og kvinder. Ligesom mænd og kvinder dengang også var korthårede og langhårede (på hovedet) helt efter egen selvstændige smag, og modstod den massive reklamepåvirkning for ensretning som de var udsat for. Er det logik?

Nanna Gersov

Fin konklusion, Inger!

Og lad mig rette min beklagelige stavefejl længere oppe i tråden.
Hun hedder Eva Longoria Parker hun som kom med sextippet ang. brasiliansk og som i øvrigt er Gabriella i "Desperate Housewives".

Peter Jensen,

Mht. bakterier, så sender du jo to modsatte signaler der. Pheromonet siger: du er seksuelt kompatibel og klar, mens den dårlige hygeine siger at du ikke vedligeholder dig selv og derfor har en større chance for sygdomme of parasitter som kunne gives videre til hende og det fælles afkom. Et stort advarselsessignal i evolutionen. Men nu er mennesket i dag kommet noget ud over det stadie hvor kun duftsignaler tæller.

De få hormonforstyrrende stoffer i sæbe/deodorant er dit mindste problem, der findes langt værre kilder hvor du indtager det med glæde, mælk, fedtstoffer, kød. Stadset er siden fortrinsvis fedtopløseligt.

Mht. hår, så er det og har altid været et mode-spørgsmål. I det antikke Grækenland og Rom var det f.eks. allerede kutyme at civiliserede mænd var hårløse (for at stå i modsætning til barbarene), hvad der belægges igennem adskillige digte og beretninger fra badene, hvor hårfjerneren havde sit erhverv.
I USA er det lige ved at blive mode hos meget trendy kvinder at fjerne øjenbrynene helt, hvad der hos mig bare frembringer reflektioner om beretninger fra det feudale Japan hvor det ditto var moden.

Selv bruger jeg da skraberen lige over næsen for at undgå den "monobrow" jeg ellers meget hurtigt får.

Inger Sundsvald

Ja jeg vil naturligvis også gerne have mig frabedt, at jeg skulle være påvirket af noget tidstypisk eller socialt fra da ”mormor” var ung. Men jeg kan oplyse, at dengang vaskede man sig også. Jeg tror at min mormor vaskede sig når det var nødvendigt.

Egentlig kan man jo undre sig over, at det ikke er lykkedes reklameindustrien at få bugt med ”smag og behag”. Der findes stadig mennesker, som ikke mener at den radmagre ”Barbie” er sagen.

Der må være en form for ”krig” mellem modeindustrien og pornoindustrien, for de enorme bryster er også i høj kurs. Det lever plastikkirurgerne højt på, ligesom på den omtalte ungdomsdyrkelse. Rynker? No way!

Det er meget forvirrende. Mænd i rocker- og militærkredse føler sig seje når de fjerner hovedhår, og hvad ved jeg. De metroseksuelle fjerner alt, undtagen på hovedet. Hvad er det for en uorden?

Hvad er kultur og hvad er miljø? Eller har vi en rest af egen fri vilje tilbage?

Peter Jensen

@ Thomas Holm :
Hvordan vasker man de stinkende bakterier væk uden samtidigt at fjerne feromonerne ?
Og igen : Dit tv-eksperiment viste helt entydigt at det ikke betød en fløjtende fis om den armsveds-stinkende T-shirt var sprayed med feromoner eller ej .
Den stank af armsved ..
Jeg er 100% sikker på at det ikke er her man skal finde forklaringen på om en kvinde synes man er værd at pare sig med eller ej..
Og jeg er lige så sikker på at mennesker IKKE "bare" er dyr ..

Peter Jensen

I øvrigt synes mange ikke-hvide at hvide mennesker stinker, både mænd og kvinder ... f.eks er det de færreste hvide (uden for bidet--regionen) der vasker andet end hænderne efter et toilet-besøg .. noget vi i øvrigt burde gøre INDEN, for hvad man nu har dernede burde allerede være renere end ens hænder .

Peter J.,

ad 1.) det er ikke bakterier der stinker, men de nedbrydningsprodukter de producerer. Det tager længere at udvikle end den permanente feromon-produktion. Så vad vask fjerner man nedbrydningsprodukterne, som tager flere timer at komme igen. Sveden er der nærmest så snart man holder op med at vaske.

ad 2.) Jeg snakker ikke om et tilfældigt TV-programs eksperiment hvor man sprøjtede en kommerciel "feromon-opløsning" på t-shirts og så lod folk snuse. Jeg snakker om en langtids, double-blind-controlled studie uden ydre sprays. Med resultater som nu faktisk anvendes med success af nogle amerikanske fertilitetslæger. Hvis jeg kan finde linket igen, får du det. I mellemtiden tjek selv McClintock-effecten.

ad 3.) Jeg har aldrig påstået at det er den eneste grund. Det er nok/måske en af mange faktore. Som jeg selv siger, menneske er ikke længere kun et dyr, så der er du min mening.

Asger Sams Granerud

Per Vadmand skriver
"Jeg er egentlig ligeglad med mode og symboler, jeg synes bare, intimbarbering er ulækkert. Simpelthen."

Mon ikke Per, med ovenstående kommentar, falder i samme fælde, som Jette Hansen fra artiklen? Jeg har svært ved at tro andet end at det er hyklerisk.

Asger

Brian Jensen

Beklager at jeg er lidt sent ude.

Er det bare mig, der undrede mig over introen med EU? Jeg er også EU skeptiker, men det er lidt langt ude at give EU skylden for at folk tager trimmeren frem.

Er fokuseringen på pædofili de seneste år grunden til at folk synes det er lækkert med en kropsbehåring som en 10-årig?

Jeg kan ikke forklare tendensen. Måske startede det hele i pornoindustrien hvor man barberede skoven for bedre at kunne se noget?

Henning Ristinge

Åhh for fanden - barberinger her og der er sgu da bare en modedille som alt andet - der komme og går.

Men den der med at det skal have noget med Eu at gøre viser sgu da om noget hvorlangt ud debetten om EU efterhånden er kommet