Læsetid: 4 min.

Dansk spor i gåden om den svenske krimikonge

Hvem gemmer sig bag pseudonymet Lars Kepler, der netop har udgivet bestsellerkrimien 'Hypnotisøren'? Information kan nu afsløre, at den kimæriske Kepler ofte besøger Danmark
Henning Mankell (øverst t.v.), Leif G.W. Persson, Camilla Läckberg (nederst t.v.) og Kajsa Ingemarsson er blandt de forfattere, hvis navne er blevet nævnt i forbindelse med 'Hypnotisøren', men indtil videre er det ikke blevet afsløret, hvem der gemmer sig bag pseudonymet Lars Kepler.

Henning Mankell (øverst t.v.), Leif G.W. Persson, Camilla Läckberg (nederst t.v.) og Kajsa Ingemarsson er blandt de forfattere, hvis navne er blevet nævnt i forbindelse med 'Hypnotisøren', men indtil videre er det ikke blevet afsløret, hvem der gemmer sig bag pseudonymet Lars Kepler.

Fredrik Sandberg

1. august 2009

I månedsvis har svensk presse knevret om fænomenet Lars Kepler. Forfatteren, som ingen ved, hvem er, men som er udråbt til Sveriges nye krimikonge.

Og efter at have sat rekord i forsalg af rettigheder til udlandet udkom den længe ventede Hypnotisøren så endelig i sidste uge. Anmelderne var imponerede, og den 600 sider tykke bog er strøget til tops på bestsellerlisten.

Forfatteren bag pseudonymet har dog stadig ikke afsløret sin identitet. Men han har givet få eksklusive interviews over mail til svenske aviser, hvor han har åbenbaret enkelte detaljer om sig selv. Og Information har som det første medie uden for Sverige haft held til at etablere kontakt til ham og kan nu løfte sløret for yderligere oplysninger.

»Jeg er ganske ofte i Danmark, i al fald nogle gange hvert år. Jeg har endnu ikke set von Triers nye film, men jeg har læst Carsten Jensen med stort udbytte,« skriver Lars Kepler i en mail.

Således skulle der alle- rede være lagt i kakkelovnen til yderligere spekulationer i Sverige, hvor aviserne indtil videre har klynget sig til de fire konkrete detaljer, som Lars Kepler har afsløret indtil videre, nemlig at han er stockholmer, har børn, er tilknyttet bogbranchen og så godt som dagligt færdes hos eller i nærheden af det svenske kriminalpoliti, Rikskriminalen - hvilket altså ikke har ført til noget gennembrud i gætterierne, der meget passende efterhånden har antaget karakter af decideret opklaringsarbejde.

En munter jagt

Selv understreger Kepler, at han ikke har ønsket den massive opmærksomhed omkring sin person - der blandt andet kommer til udtryk ved, at Aftonbladet har oprettet en hotline, så folk kan ringe, maile eller sms'e til avisen med tips.

- Er navnelegen i virkeligheden et mediestunt?

»Absolut ikke. Hvis jeg havde vist, at det blev så stor en sag, havde jeg nok tænkt mig om både en og to gange. Jeg ville bare gerne have lov at skrive i fred, at være hemmelig - i stedet blev det en jagt på min rigtige identitet. Men så længe jagten er munter, er det faktisk sjovt nok, selvom jeg er en sky person.«

- Hvorfor vil du ikke give dig til kende?

»Jeg har personlige grunde til at gemme mig bag et pseudonym, men jeg har også fornemmet, at selve navnet Lars Kepler gav mig tanker, fantasier og ideer, som jeg ikke har haft tidligere. Det er måske derfor, mange etablerede forfattere undertiden skriver under pseudonym, for eksempel Joyce Carol Oates. Mange anser det ligefrem for at være et genrekrydderi. Men for mig var det nødvendigt.«

- Hvad er for dig en god krimi?

»For mig er det en velskrevet bog, som formår at skabe spænding og underholdning ved at gestalte en kvalificeret forbrydelses- opklaring. Bogen skal indeholde en gåde eller et mysterium, som får sit svar på en uventet og flerstrenget måde. Jeg vil møde interessante portrætter af mennesker, få adgang til miljøer, jeg aldrig har besøgt, og fremfor alt blive engageret i fortællingen, så pulsen stiger.«

- Kan du fortælle lidt om dit forhold til rikskriminalen?

»Nej desværre, det kan jeg ikke. Men jeg vil understrege, at det er muligt at have et forhold til rikskriminalen på mange forskellige måder.«

Meningsløst sadistisk

Nok gør Hypnotisøren indtryk på de svenske anmeldere. De er enige om, at Lars Kepler er en dygtig håndværker. Men de har hver især deres indvendinger.

Bogen begynder med, at en far, en mor og en lille datter slagtes brutalt, mens sønnen i familien overlever forbrydelsen med svære skader. En ældre datter i familien menes at kunne blive det næste offer, og en hypnotisør bliver tilkaldt for at bringe sønnen i stand til at fortælle om mordet.

Det kunne lyde som en hvilken som helst anden krimi, men ifølge Dagens Nyheters anmelder er Hypnotisøren en usædvanlig grum roman.

»Her bliver underholdningsvold ren skræk, og menneskers absolut dunkleste drifter står i centrum,« skriver hun og kalder Hypnotisøren »meningsløst sadistisk«.

Også Aftonbladets anmelder er forarget:

»Skræmmende reaktionært«, mener hun, for »Sverige skildres som en hæders- kultur, hvor utro mager straffes af skæbnen, og ondskaben placeres hos børnene, kvinderne og de sindssyge.«

Spørger man Lars Kepler selv, har anmelderne imidlertid misforstået krimikonceptet:

»Alle er enige om, at Hypnotisøren er utrolig spændende. Nogle glæder sig over det og hylder bogen, mens andre kritiserer bogen af samme grund. En avis klager over, at det handler om underholdningsvold - men er det ikke en meningsløs kritik inden for denne genre? Hypnotisøren er i sig selv mindre voldsom end eksempelvis Stieg Larssons bøger, men jeg har forsøgt at skabe en spænding i scenerne, som nogle måske forveksler med voldsomhed. De har vendt deres ansigter bort fra bogens gennemgående tema om forladthed, velfærdssamfundets svigt over for de udsatte, den ituslåede, følsomme kærlighed, rædslen over, at der skal ske børnene noget, medfølelsen og solidariteten.«

En rasende Mankell

Et af de mest vedholdende rygter op til udgivelsen af Hypnotisøren var, at Henning Mankell skulle have skrevet den. Men forfatteren til den populære serie om kriminalkommissær Kurt Wallander forsikrede midt i juni, at det bestemt ikke er tilfældet.

»Jeg blev rasende, da jeg hørte det. Jeg garanterer, at det ikke er mig,« sagde han til Aftonbladet og kaldte mistanken »absurd« og »djævelsk dum«.

Andre bud er forfatterne Leif G.W. Persson og Kristoffer Leandoer.

Men selv om Lars Kepler må omtales som en mand, indtil andet er bevist, kan han også meget vel vise sig at være en hun - eller flere personer. Der er således også blevet gættet på kvindelige forfattere som Camilla Läck-berg og Kajsa Ingemarsson samt på forfatterpar som Bengt Ohlsson og Helena von Zweigbergk og Cilla og Rolf Börjlind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu