Læsetid: 6 min.

DR er under tredobbelt beskydning

Efter en periode med relativ ro om Danmarks Radio er kritikken igen begyndt at hagle ned over den udskældte public service-station. Mens ledelsen viser svaghedstegn, arbejder en treenighed af konkurrenter, politikere og kulturelite ihærdigt på at reducere DR's indflydelse på mediemarkedet
Politikere, kulturelite og konkurrerende medier, som især på nettet føler sig trængt af DR's ekspansioner, er alle ude efter public service-giganten. Samtidig kritiseres DR's generalsekretær, Kenneth Plummer, for at mangle sine forgængeres politiske tæft.

Politikere, kulturelite og konkurrerende medier, som især på nettet føler sig trængt af DR's ekspansioner, er alle ude efter public service-giganten. Samtidig kritiseres DR's generalsekretær, Kenneth Plummer, for at mangle sine forgængeres politiske tæft.

20. juli 2009

Dønningerne har dårligt lagt sig oven på kritikken af DR's koncerthusbyggeri i Ørestaden, før den statsejede mediegigant igen er kommet under beskydning. Og denne gang handler kritikken ikke om røde regnskaber, fyringsrunder og programnedlæggelser. Faktisk handler kritikken slet ikke om DR's fiaskoer, men om DR's stigende succes. Den handler om, at DR er kommet til at fylde for meget.

Det mener i hvert fald et samlet kor af politiske, kommercielle og kulturelle kritikere, der alle - på hver deres måde og med hver deres dagsorden - har rettet skytset mod DR's voksende indflydelse på det danske mediemarked. De kommercielle konkurrenter kræver, DR skal opgive sin ekspansion på nettet. Flere borgerlige medieordførere kræver, DR skal opgive sine regionale radiokanaler. Og kultureliten kræver, DR skal opgive sin bredde. Det statsejede organ skal ganske enkelt på slankekur, lyder det samstemmende.

Konkurrencen på nettet

En af de mest fremtrædende kritikere er Danske Dagblades Forening, DDF, der sammen med en række fagmedier har indledt en storstilet politisk kampagne for at stække DR's udfoldelsesmuligheder på nettet. Med argumentet om, at dr.dk udgør en urimelig stor hindring for de medier, der ikke er begunstiget med public service midler, er det foreløbig lykkedes DDF at tvinge DR til at lukke 98 internetsider, der samler nyheder fra hver enkelt kommune i Danmark - og ambitionerne rækker videre.

»Vi har ikke noget fastsat mål for, hvor meget DR bør fylde på nettet. Men det siger sig selv, at når DR ifølge egne tal bruger 187 mio. statsstøttede kroner på web om året, så er det ikke nogen rimelig konkurrencesituation,« siger vicedirektør i DDF Thomas Rønnow, der har opbakning fra store og magtfule mediehuse som Det Berlingske Officin, Syddanske Medier og JP/Politikens Hus.

DR's tilstedeværelse på nettet bør udelukkende begrænse sig til nyheder og uddybende informationer om stationens tv- og radioprogrammer, lyder det. Derimod bør dr.dk holde sig fra sladderstof, spil, blogs og specialoprettede portaler såsom dr.dk/sundhed og dr.dk/klima, der ikke har noget direkte med DR's øvrige udsendelsesvirksomhed at gøre.

Ifølge Thomas Rønnow bør danske politikere samtidig lade sig inspirere af den model, der blev indført i Storbrittannien i 2007, og som betyder, at BBC nu skal søge om tilladelse hos et uafhængigt kontrolorgan, BBC Trust, før introduktionen af enhver ny aktivitet. Herefter indledes to uafhængige undersøgelser - en værditest og en markedspåvirkningstest - der henholdsvis skal afgøre om den ny aktivitet vil tilføre offentligheden noget positivt, og om markedets øvrige aktører vil skades af den. Værditesten blev allerede indført i Danmark i forbindelse med den seneste public service-aftale.

»Men vi mangler stadig at få indført en markedspåvirkningstest, der kan vise, hvor meget DR's aktiviteter påvirker resten af markedet,« siger Thomas Rønnow, der forestiller sig, at en sådan opgave med fordel kunne lægges i hænderne på Konkurrencestyrelsen.

Flere har bemærket sammenfaldet mellem den aktuelle DR-kritik og en særdeles presset dagbladsbranche - ikke mindst generaldirektør Kenneth Plummer, der i flere omgange har ladet forstå, at han er godt træt af de private mediers forsøg på at slå plat på en politisk stemning, der går DR lidt imod.

»Der kommer altså ikke flere annoncekroner i spil til medierne, selv hvis DR lukkede helt,« slog Plummer således fast, da han senest forklarede sig til brancheportalen MediaWatch.

DR Hovedstaden

Mens spillet om DR's størrelse på nettet fortsætter i korridorerne på Christiansborg, er der imidlertid dukket nye kvaler op for Kenneth Plummer & Co. For nylig stillede medieordfører Ellen Trane Nørby fra regeringspartiet Venstre således forslag om at tvangsfjerne landets største radiokanal, P4, fra DR for i stedet at samle TV 2's regioner og DR's regionale radiostationer i et helt nyt selskab for sig. Hvis forslaget bliver vedtaget, må DR sandsynligvis vinke farvel til cirka 300 mio. licenskroner om året - og samtidig risikerer stationen at stå tilbage helt uden hverken P2 og P4, da P2 også er i fare for at ryge i udbud. DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, har tidligere advaret kraftigt mod ideen om at fjerne de regionale radiostationer fra DR, fordi det vil komme til at splitte Danmark op i et provinsdanmark og et hovedstadsdanmark. Men ifølge Ellen Trane Nørby er faren den stik modsatte.

»Danmarks Radio står i dag i den situation, at de ikke har billedudstyr på plads i alle dele af landet, og det vil sige, at deres dækning på en række områder bliver meget københavnerorienteret. Ved at lægge TV2's regioner og DR's regioner sammen i et selvstændigt selskab, som kan levere til både TV2 og DR, kan vi skabe rammerne for nogle mere forankrede regionale nyheder,« siger Ellen Trane Nørby, der afviser, at forslaget skulle være udtryk for en fjendtlig handling mod DR.

»Nej, det handler om at styrke af den regionale såvel som den lokale dækning i Danmark. Det kan man forsøge at sikre på forskellige måder, og det her er et bud på hvordan,« siger hun.

Kulturminister Carina Christensen (K) erklærede sig allerede i sidste måned villig til at kigge på forslaget, men spørger man tidligere generaldirektør i Danmarks Radio Christian Nissen, er forslaget i bedste fald en dårlig idé, mens det i værste fald kan ende som en katastrofe for DR.

»P4 er jo DR's mest populære radiokanal, så det ville være det samme som at hugge en arm af DR,« siger Christian Nissen, der dog er usikker på, hvor alvorligt Ellen Trane Nørby mener forslaget.

»Det kan jo også være et udspil for at have noget at forhandle med ved medieforhandlingerne til efteråret,« siger han.

Presset på DR fra politikere og kommercielle konkurrenter falder sammen med kulturelites kamp for et mindre og mere fokuseret DR med vægt på kernediscipliner som nyheder, kultur og oplysning. Kritikken føres blandt andet frem af tidligere DR-topfolk som Hans Jørgen Jensen, Georg Metz og Claes Kastholm, der mener, at DR »i en voksende andel af programfladerne i radio og fjernsyn forpladrer og forpludrer sin public service-funktion,« som tidligere generaldirektør i DR Hans Jørgen Jensen for nylig formulerede det i Politiken.

Svag ledelse

Samler man den tre-leddede kritik under ét, ser situationen for DR ganske alvorlig ud, mener Jesper Højberg Christensen, der er arbejdende bestyrelsesformand for og stifter af Advice A/S, der rådgiver offentlige og private virksomheder om ledelse, branding og kommunikation. Situationen bliver ikke mindre alvorlig af, at DR-ledelsen i en række sager har formået at fremstå mere famlende end godt er - senest i forbindelse med den såkaldte Hyltoft-sag, hvor Kenneth Plummer efter opfordring fra næstformand i DR's bestyrelse Ole Hyltoft rykkede ud med en personlig undskyldning til Pia Kjærsgaard, efter at denne var blevet fejlciteret i et radioprogram. Episoden fik efterfølgende en række DR-ansatte til at anklage ledelsen for at give efter for politisk pres.

»Det er en træls sag, som DR ikke har håndteret godt,« siger Jesper

Jesper Højberg Christensen, der understreger, at lige netop den slags dårlig presseomtale har en afsmittende effekt på det politiske spil i korridorerne på Christianborg.

»For mig at se er der ingen tvivl om, at den ledelse, der er i DR nu, ikke er lige så stærk på den politiske bane som den tidligere har været. Kenneth Plummer er en dygtig kommerciel erhvervsleder, men han har ikke megen tone for det politiske. Det har Michael Christiansen til gengæld, men alt i alt mener jeg ikke, DR kan stille med det stærkeste team, når det kommer til at håndtere det politiske spil,« siger han.

Ingen politisk velvilje

Tidligere generaldirektør i DR Christian Nissen ønsker ikke at uddele karakterer til sin efterfølger på posten. Derimod mener han, at man i en helhedsvurdering af DR's aktuelle situation bliver nødt til at løfte blikket ud over landets grænser. Det, der umiddelbart kan opleves som et specielt problem for DR, er nemlig i virkeligheden et fælles problem for de fleste public service-stationer i hele Europa netop nu.

»Problemet er, at den kulturpolitiske forståelse for public service generelt er på kraftig retur,« siger han og uddyber:

»I Tyskland har der på det seneste været en række - set med public service-briller - meget triste domme, hvor ZDF har måttet stoppe flere tjenester på nettet. BBC er også blevet tvunget til at stoppe undervisningskanaler på nettet, ligesom DR har måttet lukke flere af deres kommunale sites. Bagved det hele ligger en idé om, at public service ikke må være konkurrenceforvridende. Men det er noget sludder. Public service er netop sat i verden for at påvirke markedet, så seerne kan komme til at se noget, de ellers ikke ville have set,« siger Christian Nissen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor skal DR beskæres,? Er det i befolkningens interesse, at de private medier skal have første ret til nettet mv.?
I mine øjne vil det være bedre at give DR bedre mulighed på en alsidig måde at fortælle den danske befolkning om samfundsforhold både indenfor kultur, økonomi osv. I øjeblikket er det næsten kun P1s Orientering der rigtigt går ned i en sag og følger sagen.
Derudover bør DR genansætte fagfolk til at formidle litteratur osv. Det er godt nok med generalister men de kommer aldrig ned i sagerne og det hele bliver kun en overfalde skøjtning. Men det er måske det politikerne ønsker.

Christian Barfoed

Problemet er jo, at DR's ledelse bruger penge på at konkurrere kommercielt med de kommercielle kanaler - og ikke på at opfylde public servicekanalen DR's forpligtelser.
Det kunne man måske have sagt sig selv, da man ansatte Kenneth Plummer som generaldirektør, hans styrke var jo netop at konkurerre kommercielt på et kommercielt marked.
Så derfor skal DR beskæres, selv om man med den nuværende ledelse kan frygte det vil ske de forkerte steder.

Thomas Krogh

Problemet er om forståelsen af public service står mål med de fælles udfordringer som snart enhver medie mastodont står overfor. Public som privat. Udfordringer som udtrykt i den stigende informations viskositet der suger penge ud af kassen som lyserøde flodheste drikker lemonade på en varm sommerdag. Hvor Christian Nissen øjensynligt ikke ser nogen katastrofe i at favne meeeget bredt i grænselandet mellem pausefisk(Livvagterne(DR1)) og øregas(ReligionsRapport(P1)). Om end man længe har kunne se, hvad man ellers ikke har kunne se på youtube ... .
Udfordringen er for de rene statsejet public service virksomheder ikke at lade disse gå mediesupernova. Som vores egen 3-stjernet og dannebrogsfarvet underholdning på TV-2 og Co. nær lod ske. Ved at forfølge den trykke presses strategi om endnu et tillæg om søndagen. Zharlie, Zulu, Zoprt, Zorpt+ og TV2-FilmZ. Zzz zzz zzz

Niels Christensen

Man kan blot ikke på DR2 Deadline, der i den sidste tid har gennemlevet et kvalitets fald ( afhængig af studievært ?). Mange af udsendelserne er ikke længere præget af saglighed,og en vurdering af sagen fra flere sider, men af en af politisk korrekthed styret moralisering.
Det er selvfølgelig ok, at en studievært mener, at de irakiske asylansøgere skal have lov til at blive, men det rager ikke mig.
Heldigvis er TV2 News ikke blevet dårligere, men snarere bedre og bedre.

Martin Kaarup

Når statsstyret opkräver borgernes penge og giver dem til DR kaldes det for urimelig statsstötte.

Hvis borgernes penge istedet uddeles til de private sygehuses investorer kaldes det for det frie marked.

?!

Martin Kaarup

Det frie marked er når bankernes investorer får massive kapitalindsud (läs statsstötte) uden at borgere for noget for pengene.

Det frie marked er når musikbranchens investorer modtager afgiften (läs statsstötten) på alle solgte kopierbare medier.

Det frie marked er når lägemiddelindustriens investorer gratis får forskningsresultaterne (läs stasstötte) fra de danske universiteter.