Interview
Læsetid: 4 min.

'Forbrydere findes faktisk'

Individet har et større ansvar for sit eget liv, end vi nogle gange vil være ved i humanismens Danmark, mener tidligere nyhedsvært og medlem af de konservative Paula Larrain. I hendes bud på en tv-serie, 'Skibsrederen', har skurkene ingen undskyldninger, og de smukke og succesfulde er sympatiske mennesker
Kultur
15. juli 2009

Paula Larrain har længe tænkt, at hun en dag ville præsentere en tv-serie for DR's dramachef Ingolf Gabold. Den skal foregå til søs, langt væk fra politiske dramaer og fortærsket krimifiktion. Inspirationen kom, da hun selv fik mulighed for at sejle igennem Suez-kanalen på verdens største containerskib.

»Der kan skabes så mange dramatiske begivenheder ude på åbent hav, og der er mulighed for så mange gode billeder. Man kunne virkelig lave noget fedt ombord på et skib,« siger den tidligere nyhedsvært, der er folketingskandidat for de konservative og de seneste par år har været ansat som kampagneleder i Danmarks Rederiforening.

Serien er dog forblevet i skrivebordsskuffen. Men på Informations opfordring har Paula Larrain nu lavet et kort udkast til, hvad den kunne handle om, hvis man bevidst lagde et højreorienteret livssyn ned over den.

Her er skurkene skurke af egen fri vilje, ligesom de succesfulde er blevet succesfulde på baggrund af både dygtighed og ærlighed.

»Vi har en tendens til altid at lede efter en psykologisk eller sociologisk forklaring på, hvorfor folk er kommet i vanskeligheder. Vi vil ikke anerkende, at nogle mennesker for eksempel bare er onde uden egentlig at have nogen grund til at være så lede, som de er. Og når vi socialt anlagte danskere så finder på en forklaring, giver det os ro i sindet, fordi alting igen passer ind i vores humanistiske verdensbillede - altså at alle mennesker i bund og grund er gode«.

Lær af USA

Men virkeligheden passer bare ikke altid ind i et humanistisk verdensbillede, mener Paula Larrain:

»Forbrydere findes faktisk. Der er nogle mennesker, som har haft lige så gode muligheder som alle andre, men alligevel er de endt med at være onde. Det vil vi ikke rigtig være ved, og der kunne vi godt lære lidt af amerikanske film og serier, hvor der tegnes et anderledes råt billede af virkeligheden, end vi er vant til.«

I Paula Larrains bud på en tv-serie, det maritime drama Skibsrederen , optræder en bande somaliske pirater. De er en flok rigtig lede karle, og der er ikke noget snik snak om, at de har haft en hård barndom og i virkeligheden er gode nok på bunden.

I Aden-bugten kaprer piraterne et dansk containerskib. De spreder skræk og rædsel ombord, og hjemme i Danmark sidder skibets ejer, den succesfulde Kaj Havmann, og ved ikke, om han skal betale løsepengene eller håbe på hjælp fra den danske flåde.

Fælles for figurerne i serien er, at de selv har ansvaret for, hvordan deres liv har udviklet sig. Det gælder ikke alene piraterne, der selv bærer skylden for deres forbrydelser, men også danskerne ombord på containerskibet.

»Vi er nået ind i en individualistisk tidsalder, men der foregår stadig en kamp mellem det personlige ansvar og samfundets ansvar. Og hvad det spørgsmål angår, ligger jeg da helt klart lidt til højre. Det er ikke sådan, at jeg er hardcore liberal, men jeg mener, individet har ansvaret for sit eget liv. Og jeg tror også, det er bedst for folk, at samfundet ikke overtager det ansvar i for høj grad. Man har bedre af at opleve, at man selv kan opfylde nogle målsætninger, end at få en sut i munden og i værste fald blive umyndiggjort«.

Kaj Havmanns smukke datter, Inge, der er førstemaskinmester, og den lækre skibsingeniør Henrik har således selv skabt deres succes, mens den fidele andenstyrmand Erik selv har ansvaret for, at hans liv måske er knap så ideelt - selv om han selv mener, at det er alle andres skyld.

Voldsomt fornærmende

Det kan imidlertid være svært at forstå i Danmark, hvor logikken lidt for ofte lyder, at hvis du har tabt, så er det nok samfundets skyld, og hvis du har vundet, så må du på en eller anden måde have snydt, mener Paula Larrain:

»Klicheer i film er ofte sådan, at den, der ser godt ud og klarer sig godt, nok et eller andet sted er et dårligt menneske, mens de, der klarer sig mindre godt, får sympatien og identifikationen. Men man kan jo vælge at portrættere personerne stik modsat, for det kan passe lige så vel ind i virkeligheden som de sædvanlige dogmer. De succesfulde og rige kan godt være sympatiske. Og det er da klart, at når for eksempel Kaj Havmann i modsætning til en type som Kaj Holger fra Krøniken viser sig ikke at være ond, så er det da en kommentar til de sædvanlige dogmer«.

Således forsøger Paula Larrain at udfordre nogle af de fordomme, som efter hendes mening florerer lidt for frodigt i Danmark. Desværre bekræfter medierne imidlertid oftest flosklerne:

»Den sort-hvide verden er meget nemmere at beskrive end den nuancerede virkelighed. Derfor sætter man ikke spørgsmålstegn ved en lang række dogmer, som måske ikke altid har hold i virkeligheden,« siger Paula Larrain, der selv er blevet udsat for nogle af de fordomme, som hun kan genkende i meget journalistik og fiktion:

»Ind i mellem har jeg fået skudt i skoene, at de succeser, jeg har oplevet, hænger sammen med mit udseende. Men hvad pokker er da det for noget at sige? Det er da voldsomt fornærmende. Måske giver det ro for nogle at tænke på, at succes kun er skabt på held og genetiske forudsætninger og ikke på hårdt arbejde. Men problemet er, at virkeligheden som oftest forholder sig direkte modsat«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Nielsen

Sød detalje, at de onde skal være somaliske pirater. Jeg tror vist Paula Larrain er Danmarks bedste bud på en Marie Antoinette.

Jens Thorning

Men er alle somaliske pirater onde? Det gør det meget nemmere at forstå verden, hvis det er tilfældet. Alle talebanere anses vst for onde - men ikke alle muslimer, der er heldigvis undtagelser. Det er altså det billede, jeg får af at se amerikanske serier og film på TV. Men det er rigtigt, at de rige tit, dog langt fra altid, er onde, og at det vrimler med gode mobile homes-beboere, hjemløse, sorte og indianere med masser af socialt overskud og livsvisdom.

Karsten Aaen

-ehm-

Kaj Holger i Krøniken er da ikke beskrevet som en ond person. De ting han gør, kan ud fra en vis optik anses for at være onde; og ud fra en anden optik anses for at være gode.

Kaj Holger hører til den gamle skole, som er forsigtig med sine investeringer, men som bestemt heller ikke er bange for at slå til, når der skal ske noget nyt, når han er sikker på, at hans investering kan tjenes hjem igen. Fornuftigt nok er dette jo.

Og de somaliske pirater kan jo godt beskrives som onde; det er bare en alt for cliché agtig fremstilling af den virkelighed, der findes i Adeb-bugten. De somaliske pirater fremstår som om de intet motiv har, udover at de er 'onde'...

Men helt ærligt:

Er der nogen mennesker, som er onde? Tjah, måske...

Men mon ikke de fleste (hvis ikke dem alle) somaliske pirater gør det, fordi de a) vil tjene nogle penge eller b) de vil opretholde 200 miles søgrænsen ud fra Somalia's kyst...

Nok det mest banale bud på en "borgerlig" tv-serie endnu. PL skulle nok heller rette sine skriverier mod "Hendes Verden".

Glimrende holdning - så er vi nu også helt fri for fremover at sku' bruge forskningsmidler på at forsøge at udgrunde hvordan det videnskabeligt set forholder sig mht. fri vilje og/eller social "determinisme" ?

Vi behøver det ikke mere - bla. udfra amerikanske TV-serier har Paula Larrain, nu kunnet slutte sig til og forklare os andre (én gang for alle) hvordan det nu videnskabeligt, objektivt virkeligt set forholder sig med det !

Det virkeligt pinlige mht. de Somaliske pirater er at vi sender skibe ned for at stoppe pirateriet !

Hvis der havde været lidt vikingeblod tilbage i de danske marinere ville de da i stdet tage derned for at være MED i pirateriet !

På den seneste har der været en række udmærkede artikler i Information, der har sat kritisk fokus på de danske massemedier, ikke mindst på VKOs dominans af de skattefinansierede elektroniske masse medier. Det sætter et interessant perspektiv på ovenstående artikel, der vel ellers må karakteriseres som værende lige lovlig agurketidsagtig.

Når Paula Larrain insisterer på, at det er forkert, at hendes "succes" alene skyldes hendes udseende, er det utvivlsomt rigtigt. Det primitive og naive konservative menneskesyn hun demonstrerer i artiklen har givetvis også spillet en meget stor rolle, den gang nogen fandt hende egnet til at være nyhedsoplæser på TV-avisen. Det samme gælder for Morten Lykkegård, Jens Rohde og alle de øvrige personer fra mediebranchen, der gør lynkarriere i de borgerlige partier…

@Casper Ladegaard

Der er en lidt alvorlig pointe her:

Om vikinger : Hvad enkelte's eller smågruppers pirateri, blodrus, eventyrlyst, begær, sex, vold og drab's udøvelse er - det kan man jo snakke meget om
( hvor lidt/meget menneskeligt det lige kan være )-

Men HVIS det sker i PAGT med stærke statsmagter,systemer og organisationer
SÅ er det nazisme.

Eller nøjere: I hvert fald indtil FØR Kong Knud ( Kanut ) ku' vikingerne kun dårligt kaldes nazister-
der var de "bare" røverbander og skurke lissom så mange andre.

@Casper Ladegaard

Nu er det vist så som så med omfanget FN's relle EGEN magt og styrke - FN har sine dukkeførere.

""Men HVIS det sker i PAGT med stærke statsmagter,systemer og organisationer
SÅ er det nazisme."

Problemet er kombinationen ( sammenstillingen )-
på sin vis er det forståligt af de angelsaksiske befolkninger ikke ka' li' en stærk statsmagt
( jvf. den ubredtte paranoia overfor Wasingthon - som råder i mange befolkningsgrupper i USA ) , men fortrækker liberalisme - for hvis de statsmagter etableres UDEN at røvermentaliteten opgives SÅ har man facisme/nazisme.

Det er interessant, hvordan succesfulde mennesker altid har brug for at pointere, at de skam kun er kommet frem i verden på grund af retfærdighed og hårdt arbejde; og så er det jo behageligt at påstå, at dumme, grimme og onde mennesker selv er ude om det. Det er et flot bedrag, ikke

Morten Pedersen

Jeg har hørt at en TV-station i Somalia planlægger en serie om de helte der fravrister Vesten noget af den rigdom der sejler forbi snuden på dem mens de er ved at dø af sult.
De stærkeste og modigste fra klanen planlægger og udfører aktionerne, der redder livet for hundredevis af landsbyboere.
Ifølge instruktøren vil der i serien blive reflektere over begrebet retfærdighed.