Læsetid: 6 min.

Den forkastede uskyld

Børn seksualiseres, og mænd kriminaliseres. Pædofile dæmoniseres og jages som vildt i det offentlige rum. Men er den pædofile virkelig det fremmede monster, vi skal vogte os for på villavejene og i børnehaverne?
30. juli 2009

Når det gælder indflydelse, karriere, position og status, fremstilles det som regel som privilegeret at være mand og mindre privilegeret at være kvinde. Men der er et andet vigtigt sted i livet, hvor kvinderne i sammenligning er privilegerede. Her tænker jeg på den voksnes relation til seksualitet, børns seksualitet, til børn i det hele taget; egne børn og andres børn, til glæde og lyst, ligefremhed og nydelse. I forhold til glæden ved børn og deres dejlige kropslighed.

Der foregår i disse år simultant to udviklinger. De er samtidige, og på grum vis må de siges at reflektere hinanden. Den ene er en ekstrem seksualisering af børn. Den anden er en kriminalisering af mænds seksualitet og udråbelsen af den pædofile som indbegrebet af menneskelig forbrydelse.

Tilsammen skaber disse to tendenser et paradoks, som mænd let bliver gidsler i.

De sexede små

Musikscenen er altid en tydelig indikator for tidens idoliserede fænomener. Nutidens seksualisering af børn ses tydeligt i dyrkelsen af Børne-MGP, hvor små piger står og vrider sig sexet, mens Familien Danmark fornøjet ser på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Bestemt en fremragende og tankevækkende artikel, som det er vanskeligt at kommentere, udover at rose Tine Bruun.

Artiklen stiller følgende spørgsmål:

Børn seksualiseres, og mænd kriminaliseres. Pædofile dæmoniseres og jages som vildt i det offentlige rum. Men er den pædofile virkelig det fremmede monster, vi skal vogte os for på villavejene og i børnehaverne?

Til det vil jeg sige:

Nej, jeg mener ikke at børn seksualiseres i fx MGP, hvor DR netop har regler for påklædning mm, som sikrer dette. De klædes mere kønsspecifikt og man opdrager dem til at være forskellige ud fra deres køn, men dette er ikke lig med upassende seksualisering.

Og nej, jeg mener ikke, at mænd kriminaliseres. Stedfundne pædofile overgreb leder naturligt til stigende opmærksomhed, som selvfølgelig kan mærkes af fx mandlige pædagoger. Men generelt er de højt værdsatte og nyder stor tillid. En tillid, som absolut er velfortjent.

Pædofile dæmoniseres absolut ikke, men pædofili fordømmes da det kan ødelægge et barn for livet.

Der er ikke frit slag for at jage pædofile i det offentlige rum. Tværtimod oplevede vi en enig lærerstand kræve en 11-årig dreng forflyttet fra sin skole for at have omtalt sin lærer som "pædo" på nettet.

Da kommunen ikke støttede skoleinspektørens ønske om at smide drengen ud af skolen, gik undervisningsminister Bertel Haarder ind og gav skoleinspektører denne magt uagtet hvad det folkevalgte flertal i en kommunalbestyrelse måtte mene!

Dette er ikke et enestående tilfælde. Børn som siger fra overfor hvad de oplever som grænseoverskridende opførsel hos lærere trues til at holde kæft og mødes med en mur af fordømmelse. Udsmidninger finder sted netop af denne årsag.

Den 11-årige dreng, vi taler om her, havde end ikke nævnt lærerens rigtige navn.

Men er den pædofile virkelig det fremmede monster, vi skal vogte os for på villavejene og i børnehaverne?

Problemet er, at de pædofile overgreb oftest netop IKKE skyldes en fremmed "børnelokker", som lusker rundt i villakvarteret, men derimod en person, som barnet har tillid til og som står det nært. Sommetider endda et andet barn.

Ofte sker det i barnets eget miljø og kan stå på mange gange uden at barnet vover at betro hemmeligheden til nogen. Og ofte foreviges overgrebene også og ender som børneporno på nettet.

Men der er et andet vigtigt sted i livet, hvor kvinderne i sammenligning er privilegerede. Her tænker jeg på den voksnes relation til seksualitet, børns seksualitet, til børn i det hele taget; egne børn og andres børn, til glæde og lyst, ligefremhed og nydelse. I forhold til glæden ved børn og deres dejlige kropslighed.

Jeg kender ikke noget til et sådant privegium. Efter min opfattelse har man pligt til at respektere børn som børn uanset om man er kvinde eller mand.

Børn har blufærdighedsgrænser, som bør respekteres. Fx vedrørende nøgenhed, at være nøgen sammen med andre, at være med i et omklædningsrum hvor der er voksne nøgne osv.

Normerne er forskellige fra familie til familie. Når børnene bliver voksne, kan det være at de fortæller en anden historie, end forældrene havde troet.

Læs her om to kvinder, som hver især har overtrådt deres drengebørns grænser, hvilket har givet alvorlige problemer i voksenlivet.

Konklusionen må være, at respekten for barnets følelser og blufærdighed ALTID er vigtig og at voksne, som omklamrer børn med deres voksenseksualitet, normløshed, frustrerede følelser osv. kan forvolde stor skade.

Eksemplerne er hentet fra denne aktuelle debattråd:
Kvinder uden mænd
http://www.information.dk/198662

René:
"...Unge mænd på 15-16 år, der er et hoved højere end deres mor, har ikke meget respekt for morens gråd og tale om følelser.
Det gør bare tingene endnu være....

"Præcist. Jeg har endda prøvet at slå ud efter min mor på et tidspunkt, hvor hendes gråd simpelthen blev for overvældende for mig. Hendes følelser fyldte alt, og der var ingen omkring, som kunne sætte sig ind i mine - så det skete ikke. Det ansvar for min mors følelser, som burde have ligget delvist hos min far, kom til at ligge 100% på mig. Og det er altså utåleligt at spille rollen som mors eneste lille mand. Det er klamt....det er mental incestiøst efter min mening - og jeg har grundigt overvejet om det ord er for stærkt. Enlige mødre kommer så let til at klamre sig til deres børn i stedet for en voksen medspiller, måske især deres drengebørn, og det har da også givet mig selv store problemer med grædende kvinder og stabillitet i parforhold senere i livet.

Kåre
Jeg kender selv til et ekstremt tilfælde i min bekendtskabskreds, hvor en enlig kvinde lod sig `inseminere´ med naturmetoden, og derefter fødte en søn som hun opfostrede selv. Det er gået helt galt. Her er virkelig tale om et incestuøst forhold på det psykiske plan. Da sønnen var omkring 20 år, viste det sig f.eks., at han aldrig i sit liv havde sovet andre steder end i moderens soveværelse, og at han var psykisk afhængig af hendes konstante tilstedeværelse. Han er nu blevet psykisk skadet i en sådan grad, at han ikke kan leve en normal tilværelse, og er blevet et stort og uløseligt problem for de sociale myndigheder.

Inger Sundsvald

Nanna

Man skal altid høre en sag fra to sider før man dømmer. Det kan jo være at opfattelsen er korrekt, men det kan også være at det er en fordrejning. Der er mange ukendte faktorer her, og først og fremmest et helt urimeligt had mod kvinder generelt.

Med hensyn til nøgenhed, så kan jeg mærke, at jeg er personligt påvirket af det opskruede niveau i medierne. For mig har det virket sådan, at jeg pludselig stiller spørgsmålstegn ved om det nu også er i orden, med de førhen helt naturlige billeder af mine egne nøgne småbørn. Men jeg VIL ikke miste min ”uskyld”.

Af alle nypuritanske dagsordener er pædofil-problematikken den mest betændte, fordi den mere end noget andet dækker sig ind under en offergørelse af barnet - noget, der iøvrigt har taget overhånd og nu ligner mentaliteten under middelalderens børnekorstog, hvor de uskyldige små ligesom skal skaffe nåde for os voksne syndere.
Og vi var så godt i gang med en seksuel frigørelse, en naturlighed, som vi alle kunne vokse op til og kaste os ud i dengang, hvor sex i en kort periode ikke var farlig. Hvis ikke AIDS i 80erne havde ændret hele billedet, var vi formodentlig sluppet for denne bagstræberiskhed.
Selv tilbragte jeg årene fra jeg var 13 med at være meget frustreret og meget utilfreds med ikke at kunne gøre indtryk på de voksne, jeg var tiltrukket af. Det har på sin vis mærket mig med en større grad af tilbageholdenhed og manglende selvværd i forhold til at indlede flirt og hvad deraf følger.

Peter

Sex med børn er ikke tilladt, da børn ikke har modenhed til at håndtere det og beskytte sig selv og da det kan skade barnet for livet. Derfor har vi en seksuel lavalder på 15 år.

Sådan skal det være uanset om der aktuelt er en puritansk bølge eller det modsatte. At så tvivl om børns rettigheder på dette vigtige punkt vil jeg anse for at være meget forkert.

Der er sikkert mange teenagere der som du tiltrækkes af voksne og som oplever ikke at kunne udleve det/møde gengældelse. Det er ganske naturligt.

Det er et livsvilkår, at den man møder med attrå ikke nødvendigvis gengælder dette. Og hjertesorger i de unge år kan påvirke kærlighedslykken fremover.

Der er dog ikke andet for, end at kaste sig ud i det og give kærligheden en chance til.

Tak for de venlige ord, Nanna Gersov, men jeg tror ikke, du helt forstår problemstillingen - 15 år er en fin vejledende alder; mange er formodentlig først modne til sex senere, mens andre altså er det tidligere. Man kan simpelthen ikke lave så rigide love og tage dem alvorligt - og det er problemet i Danmark, at vi tager lovene alt for alvorligt. Vi er jo landet, hvor folk venter med at gå over, til der bliver grønt, selvom den er to om natten og ingen biler kan øjnes i miles omkreds.
Det er jo en åben diskussion, hvad der skader børn i relation til sex. Selv er jeg helt klar over, at jeg på trods af adgang til al mulig viden om sagerne ikke forstod en pind, før jeg var tolv. Det var en komplet omvenden næsten fra den ene dag til den anden, og sådan tror jeg egentlig, at mange (de fleste?) har det. Det vil i virkeligheden sige, at det, der gør sex med børn så forfærdeligt er, at de ikke forstår handlingen. Men der er mange handlinger, børn udsættes for, som de ikke forstår. Nogle af dem forstår de senere, som voksne - og tit med en overraskende glæde over pludselig at forstå noget, der har været et glemt og uopklaret mysterium. Det, tror jeg ikke, vil gælde seksuelle oplevelser af voksen karakter; men jeg kan ofte tvivle på, om ikke de reaktioner, vi møder pædofili med, er en stor del af problemet, fordi barnet ikke kan undgå at føle sig som del af det åbenbart uhyrlige og forfærdelige.
Jeg ved det ikke, som sagt kuldsejlede alle mine egne forsøg.

Peter

Du har nok ret i, at jeg ikke helt kan følge dig fuldt ud, med mindre du fortæller mere, end du allerede har gjort.

Skal jeg forstå hvad du skriver sådan, at du oplevede sex som 12-årig? Og at du mener, at sex når man er under 15 i nogle tilfælde kan føles ok og i andre ikke?

Det er sikkert som du skriver individuelt, men mange teenagere både under og over 15 anmelder ofte sex ,de har været ude for som overgreb, hvilket nok skyldes, at de oplever det sådan.

Det synes jeg bekræfter rigtigheden af at der er denne grænse, så børn ikke blot kan udnyttes efter behag.

De unge øver sig i at gøre indtryk på det modsatte køn. Det skal de have lov til uden at leg pludselig skal blive til alvor ved at de kontant udnyttes af en liderlig voksen.