'Nu er her fred og ro'

Man må ikke gå rundt med en øl i hånden på Kulhuse Camping. Der skal være tre meter imellem vognen og bilen, og brug af pavilloner er ikke tilladt. Overholder man ikke reglerne, kan man blive bortvist – uden varsel.

Det fremgår af stedets ordensregler. Og det har været nødvendigt at stramme op på reglerne, fortæller værtsparret Ole Andersen og Susanne Rasmussen, som overtog Kulhuse Camping i 2006:

»Da vi overtog campingpladsen, var der en gruppe af gæster, der ikke helt vidste, hvad det ville sige at bo på en campingplads,« siger Susanne Rasmussen, der sammen med Ole Andersen tager imod på pladsen foran Campingpladsens lille købmandsbutik:

»De var vant til at kunne bestemme det hele. Så de indrettede deres plads, som det passede dem og drak og festede. Det fik de andre gæster til at føle sig utilpasse,« siger Ole Andersen.

Klager

Mange af naboerne klagede over larmen – både til Ole og Susanne og til Dansk Camping Union (DCU). Og her kender man alt til klager over larmende adfærd på campingpladsen. Det fortæller Jørgen Frölich, som er ansat i DCU og redaktør af bladet Camping Fritid: »Jeg vil gætte på, at vi får omkring fire-fem klager om dagen. Og der kommer flere og flere klager. Det er, som om hadet hen over nabohækken er flyttet med ind på campingpladsen,« siger han.

Klagerne kan handle om alt: »Bare bryster, strenge lejrchefer, larmende maskiner og hunde, der gør,« siger Jørgen Frölich, som mener, at campisterne er blevet nemmere at gøre sure:

»Man vil have fred og ro. Man gider ikke at finde sig i noget, og det er blevet meget mere udtalt, end det tidligere har været. Tolerancetærsklen er lavere end den var en gang,« siger han.
Og meget tyder på, at det ikke kun er blandt campingfolket, at naboklagerne breder sig. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Norstat viser, at der i 2008 var 200.000 verserende uløste nabokonflikter i gang i Danmark. Og i alt har mere end over en million danskere på et tidspunkt ligget i nabostrid. I Viborg og Vejle er problemerne tilsyneladende så store, at kommunerne har fundet det nødvendigt at udgive pjecer om godt naboskab for at forebygge yderligere konflikter.

Fred

Susanne Rasmussen viser rundt på den grønne plads, der ligger lige ned til Isefjorden. Den er også blevet trimmet i fysisk forstand – buske, træer og krat er blevet fjernet og erstattet af luft, lys og græs.

John og Dorit Pedersen, der bor i en stor campingvogn midt på pladsen, er glade for de nye tiltag: »Stilen har ændret sig meget. Nu er her fred og ro. Der er kommet flere regler, og det synes jeg er fint,« siger Dorit Pedersen. For værtsparret var det nødvendigt at skride ind over for uro og uorden:

»De var vant til, at man bare kunne overtræde reglerne, men nu kom jeg og sagde, at der skulle være ro klokken 23, eller at deres bil skulle flyttes. Og det blev de sure over – de følte, at det var en indblanding i deres privatliv,« siger Ole Andersen.

Susanne Rasmussen supplerer: »Hvis de ville plante en busk, så gjorde de det bare. Og der var nogle, der havde en stork stående i hegnet.«

– Hvorfor må man ikke have en stork stående i hegnet?

»Hvorfor skulle man have en stork stående i hegnet? Det nytter ikke noget, at man bare planter rabarber og pynter sin plads, som man har lyst. Det kan man i et sommerhus. Ikke på en campingplads.«
Problemerne med druk, larm og uorden fra de gamle fastliggere fortsatte, og derfor blev Ole og Susanne nødt til at skille sig af med nogle af gæsterne:

»Hvis ikke man vil overholde reglerne, så må man rejse. Så der var fire, der fik at vide, at de ikke skulle komme igen. Men de trak omkring 20 andre med sig,« siger Susanne Rasmussen og tilføjer:
»Da de forsvandt, vendte hele stemningen på pladsen. Og det har været positivt lige siden. Nu er her fred og ro.«

Den beskrivelse kan John Pedersen nikke genkendende til:
»Det er ligesom ude på vejene, der er der også nogle regler, man skal overholde, for at alle kan være der,« siger John Pedersen, der er i gang med at slå græs med en elektrisk plæneklipper.

Benzindrevne plæneklippere er ikke tilladt på grund af støjen. Klokken er kvart i tolv, om et kvarter og frem til klokken 14.00 er det helt forbudt at slå græs, så campisterne kan spise frokost i fred.

Topløs

Jørgen Frölich fra Dansk Camping Union forstår godt campisternes ønsker om ro. Men han er ikke i tvivl om, hvad tendensen er udtryk for:

»Det er frisindet, der er på retur. Også blandt campingfolket. I gamle dage kunne man gå rundt på en hvilken som helst campingplads topløs, det ser man aldrig i dag. I vores seneste nummer af Camping Fritid havde vi tema om naturistcamping, og det har vi fået mange henvendelser om. At folk ikke kunne have det liggende fremme, når børnene var der osv. Så man vil ikke engang læse om det,« siger Jørgen Frölich.

De mange klager over andre campister har fået DCU til at skærpe reglerne – blandt andet om, at hunde skal føres i snor samt reglen om, at man ikke må slå græs på bestemte tidspunkter:
»Vi kan ikke lide regler. Vi har jo et slogan, der handler om, at man skal have en glad fritid, så det er træls, at det er nødvendigt. Men omvendt kan jeg godt forstå, at folk der har haft en stresset arbejdsuge bliver irriterede over, at naboen klipper græs, lige når man har sat sig med frokosten lørdag formiddag,« siger Jørgen Frölich.

To krukker

Den situation kender Inge-Lise Johansen, der sammen med sin mand bor i en campingvogn i pladsens nordlige ende. Sidste sæson kom hun til at starte plæneklipperen i det forbudte tidsrum:

»Vi havde slet ikke tænkt over, hvad klokken var. Så kom vores genbo dernede...« Inge-Lise Johansen peger i retning af den lille købmandsbutik. »...løbende herop. Han råbte og skreg. Også selvom vi sagde undskyld, og at vi ikke var klar over, at klokken var over tolv. Men han var virkelig sur og sagde, at så kunne vi tænde for radioen og høre rådhusklokkerne,« fortæller Inge-Lise Johansen, der byder på øl og sodavand i forteltet til sin campingvogn.
Trods skideballen fra genboen er hun glad for de nye regler – og for den måde Ole og Susanne kører campingpladsen på:

»Jeg kan godt lide, at der er ryddeligt, og der var mange, der virkelig havde plantet deres pladser til med krukker, planter og blomster, så det lignede et helt tivoli. Selvom det kan virke lidt rigidt, så kan jeg godt forstå, at Ole og Susanne går rundt og siger ’to krukker per enhed’,«

– To krukker pr. enhed?

»Ja, man må kun have to krukker med planter pr. enhed.«

– Hvad synes du om det?

»Ja, det er måske lidt overdrevet. Men dem, der ligger her skråt bag mig...« Inge-Lise Johansen peger i den modsatte retning af før: »De har i hvert fald flere end to potter. Så meget går de trods alt heller ikke op i det.«