Læsetid: 2 min.

Greene-manus uden slutning

En ufuldendt kriminalroman, som Graham Greene skrev i 1926, blev sidste år fundet i Texas
Den uafsluttede fortælling var en af dengang 22-årige Graham Greenes første forsøg på at skrive fiktion.

Den uafsluttede fortælling var en af dengang 22-årige Graham Greenes første forsøg på at skrive fiktion.

23. juli 2009

Det var en perle, der blev fundet, da et ufuldendt krimimysterium, der indeholder klassiske ingredienser som en herregård, et lig, et blodtilsmurt våben og en rollebesætning bestående af mistænkte fra overklassen, dukkede op. Det var håndskrevet med Graham Greenes særegne kragetæer og indeholdt de katolske temaer, der prægede mange af hans værker. Der var bare et problem: Der manglede en slutning.

The Empty ChairBrighton RockDen tavse amerikanerManuskriptet til en fem kapitler lang kriminalroman med titlen (Den tomme stol), som Greene skrev i 1926, blev sidste år fundet i Texas Universitys arkiv. Den ufuldendte fortælling var en af Greenes første forsøg på at skrive fiktion og blev forfattet, da han var 22 år gammel, flere årtier før han skrev og . Men man vil snart kunne læse historien i det litterære tidsskrift The Strand Magazine, hvor Arthur Conan Doyles historier om Sherlock Holmes først blev publiceret, og hvis bidragydere bl.a. omfatter P.G. Wodehouse, H.G. Wells, Agatha Christie og Rudyard Kipling.

The Empty Chair vil blive bragt som serie i de næste fem udgaver af tidsskriftet, der udkommer fire gange om året. Redaktørerne har planlagt at udskrive en læserkonkurrence om, hvem der kan skrive den bedste slutning, og måske rekrutterer de også en professionel forfatter til opgaven.

Romanen lægger ud med at introducere Alice Lady Perriham, en skuespillerinde der har giftet sig ind i aristokratiet, som var »stærkt bevidst om ikke at se ældre ud end 35«. Hun er vært for et privat selskab. Hendes gæster finder Richard Groves' lig med en kniv i brystet. Den afdøde beskrives som »en mørk, vranten, fordækt og brutal fyr«.

En moden forfatter

»Det er en slags klassisk mordmysterium, som foregår på en herregård og indeholder alle den traditionelle kriminalgådes ingredienser,« siger Andrew Gulli, som er ansvarshavende redaktør for The Strand Magazine:

The Empty Chair »Men i lykkes det for Greene at kombinere mange af sine allerbedste kendetegn: lydefri prosa, stram dialog, og figurerne taler om nogle af de temaer, som Greene var berømt for, f.eks. diskussioner om det gode og det onde. Selvom han skrev den, da han kun var 22 år gammel, er det tydeligvis et værk af Greene, en moden forfatters værk.«

Historien indeholder også den obligatoriske præst.

Hvad angår de nye slutninger, siger Andrew Gulli:

»Uanset hvad der sker, vil vi sikre os, at Graham Greenes arvinger er tilfredse. Hvis de vil finde en forfatter til at skrive den færdig, vil det være fint. Hvis de er interesseret i en læserkonkurrence, er det også fint.«

The Empty ChairNye perspektiver på Graham GreeneDet samme år, som han skrev , konverterede Greene til katolicismen og begyndte at arbejde på prøve som redaktør på en avis i London. Han besluttede sig dog hurtigt for at forsøge at skabe sig en karriere som romanforfatter. Teksten blev fundet af en fransk akademiker, Francois Gallix, som var i gang med et forskningsprojekt med titlen , da han faldt over historien og transskriberede de 22.000 håndskrevne ord.

Andre manuskripter, som har ligget gemt i arkiver i flere årtier, inden de blev udgivet, omfatter værker af Ernest Hemingway, Mark Twain, Vladimir Nabokov, William Styron, Mary Shelley og J.R.R. Tolkien.

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Min kommentar er (og det ville den også have været første gang jeg fik lov at skrive min kommentar) at det er meget passende at "The Empty Chair" udkommer hos det nye Strand Magazine, da Greene var en stor fan af Sherlock Holmes og Conan Doyle, og hvad Holmes angår kom han jo først som novelle i det oprindelige Strand Magazine. Greene gik faktisdk så vidt som til at mene, at den eneste der kunne hamle op med Doyle's realisme i SH historien "De Fires Tegn" var ingen ringere end Charles Dickens!!! Greene og T.S. Eliott mente i.ø. at detektivgenren var mere væsentlig end Mallerierne af Michel Angelo!