Læsetid: 5 min.

Det hellige glasfiber

Et gudshus i Jyllinge og en industrivirksomhed uden for Middelfart, begge stablet op af glasfibermateriale. Komposit-fabrikken lyser om natten ud mod E20-motorvejen, og den gennemskinnelige kirke tager mod himmellyset ved Roskilde Fjord. Smukt eller smart?
Et gudshus i Jyllinge og en industrivirksomhed uden for Middelfart, begge stablet op af glasfibermateriale. Komposit-fabrikken lyser om natten ud mod E20-motorvejen, og den gennemskinnelige kirke tager mod himmellyset ved Roskilde Fjord. Smukt eller smart?
9. juli 2009

Diset sol og blæst over vandet. På en viftende græsmark mellem rensningsanlæg og rækkehuse rejser Hellig Kors Kirke sig som et skinnende lysegrønt volumen.

Skæve vinkler og flader, næsten som udspændt teltdug diskret stribet af hvide tråde inde i den blanke facade, men stive af komposit-materiale. Som en kantet storladen glasfiberbåd. Et kirkeskib lige ud til Roskilde Fjord.

Vel inde i det høje rum, og med fjorden bag indskårne panoramaruder, kunne man snarere tro at være bjerget i land på en moderne fabrik end i et gudshus.

Og dog? - to lysspalter i loftet danner korsform, og stolene i lyseblå rækker er vendt mod noget, der godt kunne være et kantinebord til dagens buffet, men altså er et alter med tykke vokslys, og nadver på et interimistisk knæfald.

Der er heller ikke nogen altertavle. Måske kommer der powerpoint-show på de hvide vægge i stedet for. I det hele taget udvikler kirken sig efterhånden som pengene kommer til.

Orglet på den smalle sidebalkon er elektrisk, fordi det er billigere end et pibeorgel, og egentlig var bygningen projekteret i beton, men blev undervejs ændret til en mere økonomisk stålkonstruktion med lette vægge og tagflader.

Når solen skinner falder himmellyset mildt gennem loftets glasfiber og giver rummet et kølig grønt skær.

De høje glasfelter modsat alteret er forskydelige, så kirkekaffen kan indtages udendørs, eller i alt fald med udsigt endnu højere opad end kirkens tag.

Foruden sakristi til præstens omklædning er der konfirmandrum og mødelokale med køkken. Den egentlige sognegård ligger nede i selve Jyllinge by.

Men 1100-tals kirken kan kun rumme 70 kirkegængere, så de store konfirmationer bliver nu holdt i den nye Hellig Kors, midtvejs mellem det oprindelige fiskerleje og de nye parcelhusområder. Alt i alt 10.000 sjæle er der at holde styr på.

Paneler og profiler

Den nye og usædvanlige kirkes arkitekt hedder Jan Søndergaard, tegnestuen KHR. Han stod i sin tid for den danske pavillon på verdensudstillingen i Sevilla. Dengang var bygningens høje hvide sejl støbt på en vindmøllefabrik.

Hellig Kors Kirkens facader er fremstillet i Middelfart på fabrikken Fiberline. Og den har Jan Søndergaard også designet.

Fabrikkens facadeelementer er i princippet de samme som kirkens. Lange lysegrønne komposit-støbte paneler, som fæstnes til et skelet med isolering bag.

Vinduer holdes på plads af profiltrukne vanger i samme materiale, dannet af lange armeringsfibre i en slags lim eller såkaldt matrix.

Og fabriksbygningen er bygget over produktionsgangen. Spolerne af hvide fibertråde trækkes efter særlige sammensætninger ud i lange synlige forløb og ledes i rette facon sammen med kompositet i et lukket system, hvor varme støber det hele til ét. Så giftige lugtgener mærkes der ikke noget til.

Siden bliver de lange færdighærdede rør, stænger og profiler lagt på lager i flere etages reoler, som bestemmer bygningens højde midtpå.

Derfra skråner eller buer den ud til begge sider som en slags stiliseret kæmpehøj. Og for at skabe den rette elver-stemning er hallen gennemskåret af tre skrå glaskasser, som giver ovenlys inde i produktionsafdelingen og danner mødelokaler for administrationen ved trapperne ude i kontorafdelingen langs med fabrikationen.

Det hele ligner udefra, alt efter temperament, et stort væltet dominospil eller et tiltet stykke othellokage med skråt indskåren sukkerpynt.

Men flot eller i alt fald imponerende er det i sin storstilede stædighed. Og bygningen ligner alt andet end de almindelige fabrikskasser på nabogrundene i industrikvarteret uden for Lillebæltsbyen Middelfart.

Varme og tegl

Der kan godt blive drivhusvarmt i møderummene for enden af glasprismerne, så der må afskærmning og mekanisk udluftning til ligesom i andre dele af bygningen.

Egentlig ejendommeligt, fordi Jan Søndergaard og KHR var blandt de første til for 15 år siden at gennemføre naturligt luftskifte i nye kontorhuse for både B&O i Struer og Pihl&Søn i Lyngby.

Begge huse er bygget af tegl, så det er ikke altid, at futurismen står synligt på KHR-menyen.

Tegl er blevet et populært materiale i disse år. Både fuldmuret og som klimaskærm uden på andre konstruktioner.

Fuldmuret er tegl velegnet som varmeregulator. Det optager varmen og afgiver den igen, langt bedre end eksempelvis isolerende mineraluld.

Og som klimaskærm har tegl glimrende klimatiske egenskaber. Det fremgår systematisk af en lille bog om mursten udgivet af Kunstakademiets Arkitektskoles Teknologi-institut, skrevet og illustreret af Mette Jerl Jensen.

Hun giver aktuelle danske og udenlandske eksempler på markante murskifter og tredimensionalt computerstyret mønstermurværk, men holder sig generelt til mulighederne i teglblokke og nogenlunde traditionelle murstensstørrelser.

Men teglens fremtid ligger også i de større dimensioner, som danske producenter ikke tør binde an med. De bølgende altankanter på Bjørn Nørgaards Bispebjerg Bakke er fremstillet i Kina.

Synlige bjælker, sålbænke under vinduerne og facadeelementer i større mål burde danske teglværker ofre langt større interesse end blot at ride på murstensbølgen. Det nye kongelige skuespilhus er kun ét markant eksempel, og i sit udtryk langt fra plast og fiber.

Lys og farver

Og hvad er så fordelen ved at bruge de nye komposit-elementer?

De er lette og stærke. Man kan bygge broer af plader og profiler, så de i fuldt mål kan løftes på plads af kran eller helikopter. Brugt som vinduesrammer mindsker materialet varmetabet i forhold til isolerede metalprofiler.

Komposit-materialerne kan også genbruges - hvis der er nok til at fodre en recycling-maskine. Og endelig er det arkitektonisk fristende at prøve sig frem med en helt anden slags stoflighed i nye bygninger. Nye overflader, nye fingerspidsfornemmelser.

Fiberline Composites er ikke noget helt nyt firma. Det startede i slutningen af 1970'erne.

Hellig Kors Kirke ved Jyllinge kom første gang på tale for 10 år siden. Tiden er gået med økonomiske initiativer og diskussioner om, hvad det var for en bygning, man ønskede sig.

Skulle det være et traditionelt kirkehus med tegltag og højtsiddende vinduer, eller skulle bygningen være synligt tidssvarende?

I kirkerummet vender det lange lave vinduesbånd ud mod vest og fjorden. Især ved solnedgangstide er det en attraktion ved aftengudstjenester eller kulturelle arrangementer.

Det lysegrønne og det lyserøde spiller sammen i næsten barokstil. Selv om det er et moderne monument er historien med i kirkerummet, og det glittede betongulv danner saglig bund under de skæve vægge.

I Middelfart-fabrikkens store hal går tagvinduerne automatisk op og i efter temperaturen. Og af brandmæssige hensyn er der hængt store stykker lærred lodret under ovenlysbåndet for at hindre eventuel røg i at brede sig under hele loftet.

Det giver samtidig en behagelig sidelysvirkning nede på gulvet mellem maskinerne og de lange hvide tråde. Det er et flot sceneri oppe fra kontorkorridorerne langs glasvæggene ud mod hallen.

Arkitekten Jan Søndergaard har givet lige meget teknisk og arkitektonisk opmærksomhed til både hellig og søgn, uden at gøre anstrengt forskel på komposit og sakramente.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu