Læsetid: 5 min.

Ikke helt skævt

Grønligt harlekinmønster og sprød knækket nougat ved Tuborgs nye havnekanal. Men 3xN-arkitekternes skrå og trekantede vinduer er ikke kun for sjov. De er resultatetet af bæredygtig omtanke, ligesom deres krøllede arkiskulptur lige nu på Louisianas plæne
Godt indeklima, anderledes facader og miljøvenlighed går hånd i hånd i de sidste nye erhvervs-skud på Tuborg Havn-stammen.

Godt indeklima, anderledes facader og miljøvenlighed går hånd i hånd i de sidste nye erhvervs-skud på Tuborg Havn-stammen.

Kristine Killerich

16. juli 2009

Stor grå sommerhimmel. Af og til huller i skydækket, og kraftige solstrejf gennem glassprækker ind på de kommende skriveborde hos Hortens advokater.

Privatkontorers vinduer er ikke desto mindre nordvendte, for tegnestuen 3xN's filosofi er klar og tydelig: Ingen ventilationsbelastende solvarme gennem de store skråtstillede ruder, men udsigt til kanalen og en anelse sydlys i kanten af rummet.

Det princip er realiseret i en formstøbt facade rundt om hele huset. Sat sammen af to standardelementer med indvendig kerne af isolering og glasfiberkomposit, og en ydre beklædning af lysebrun travertin.

Stenpladerne er skåret præcist i kantede stykker, og konturerne står så klart, at tegningen næsten forvirrer. Går facaden ud og ind? - eller er det et gammeldags optisk bedrag, her på kanten af Tuborgs gamle havn og den nye brede rende med beboere og lystbåde langs molen og selvvalgt rødvin fra cafeens kort-automat?

Havneområdet dukkede jævnligt op i Stein Bagger-odyseen. Men hvem der ellers befolker det maritime kvarter, kan man kun gisne om. Eller gætte på, henslængt ved kajen neden for det lokale shoppingcenter Waterfront med både Netto og fitness, og udsigt til de temmelig stereotype bolighuses Bellavista-look i Tuborg Nord og Syd.

Så det er ikke underligt, at erhvervsbyggerierne ud mod Strandvejen - lige fra starten af bryggeriets ejendomssalg for godt 10 år siden, men nu for alvor - slår med halen for at danne modvægt til de nye boligblokkes nydelige, men afdankede funktionalisme.

På spidsen

Ved siden af Hortens næsten færdigbyggede, nougat-farvede advokatdomicil stikker Saxo Bank i øjnene med sin harlekinfacade.

Huset har for tre dage siden modtaget den eftertragtede engelske RIBA-pris, og er ligesom sagførernes nabo-hovedsæde tegnet af arkitekterne 3xN. Og det er i fuldt brug, med skærm-overblik over valutakurserne eller udkik til kanalmiljøet. Men igen nordvendt, i dobbelthøje rum, der skyder sig ind over almindelige etagers aula- balkoner.

Grundplanen er i realiteten to bygningskroppe med overdækket mellemrum. Og for at få det til at hænge sammen og respektere kvarterplanens højdegrænser smyger knækkede felter sig i glas og smalle hvide trekanter rundt om det hele.

Tak spids! - tænker man udefra. Men skepsis fordamper i de store veltempererede rum bag harlekinfacaden, for de svungne aulabalkoner og skæve betonsøjler hænger rumligt godt sammen, og man bliver ikke stirrevit af at kikke ud gennem de temmelig store kantede glaspartier.

Ryster de internationalt berømmede arkitekter slet ikke på hånden, når de foreslår den slags usædvanlige facader og interiører?

»Vi laver store modeller undervejs i projekteringen, så vi ved godt, hvordan det vil virke!« lyder svaret.

Det er altså ikke det rene eksperimentarium. Men:

»Det var svært at få glasfabrikanterne med på de trekantede termoglas. De hviler ned på spidsen, men nu står de her jo. Og holder,« smiler hovedmanden bag det hele, Kim Herforth, med insisterende jysk underdrivelse.

Stof og rum

Der er forskel på kunst og arkitektur. Arkitekturen skal kunne stå ude om natten. Men billedkunstnere kan godt omformulere arkitektoniske dele.

For nylig kom på forlaget Bogværket en flot udgivelse om tavlemaleren Jes Foms-gaards udsmykninger på højere læreanstalter.

Incorporating architecture hedder den, med læseværdig både dansk og engelsk tekst af teoriprofessor Carsten Thau. Han lægger blandt andet vægt på spændingen mellem formalitet og eruptioner i Fomsgaards bygningsagtige værker.

Arkitekter elsker hans monumentale skitser og udspekulerede kridtudtværinger som rumudsmykning. Det er lidt ligesom med Olafur Eliasson værker, at kunsten ligger tæt på arkitektoniske grundbegreber, så selv mindre trænede øjne kan følge de forstørrede julelege.

På Louisianas græsplæne har arkitekterne 3xN - omvendt - med nogen forsinkelse fået deres fire meter høje plasticklejne eller moebius-krølle op at stå. Den hører til udstillingen Fremtidens arkitektur er grøn , men var ikke færdig til åbningen i maj, fordi så mange komponenter var nye og udførelsen svær at nå på det halve år, fra museet afgav bestillingen til arki- demoen skulle stå klar.

At objektet er vredet, har mest at gøre med, at tegnestuen producerer vredne huse i disse år, først og fremmest et færdigt museum i Liverpool, men også flere vundne konkurrencer.

Nye materialer

Men den velvoksne skulpturdims på Louisiana er først og fremmest en demonstration af, hvad man kan med nye biokompositer af hørfibre og majsolie. Altså ikke hverken glasfibre eller polyester, men genanvendelige materialer, selv om resultatet fremstår industrielt glat og formstøbt.

Lidt klodset samlet i skyndingen, men langt fra ler- og halmhuse, som i første øko-æra for snart fyrre år siden. I Humlebæk anno 2009 er også både Cowi og Stage One koblet på som 3xN's nære samarbejdspartnere.

Skulpturkrøllens overflade er malebehandlet med nanostruktureret påsmøring, som dels kan rense luften omkring bygningen, dels rense selve facaden for by-snavs. Der er også limet tynde solceller på den bøjede overflade, og indlagt trampeceller, som producerer el til LED-lysene, når man går en tur på den rumlige catwalk.

Men det allersmarteste (for nu at bruge det engelske ord for intelligente materialer) er de varmeabsorberende kerner, eller gryn, som er støbt ind kompositten. De er tofasede, så de kontrolleret både optager og afgiver varme. Det er et nyt perspektiv, som på udstillingsplænen dog har mere laboratoriefunktion end praktisk betydning. I en to centimeter tyk gipsvæg kan grynene optage lige så meget varme som en 10 centimeter tyk betonvæg - og afgive varmen igen på fastsat rumtemperatur, alt efter den valgte tilsætning.

Gammelt koncept

Tilbage til 3xN-husene i Tuborg havn. Kan man sige, at det er krisen, som har resulteret i de opmærksomhedskrævende bygninger? Eller at byggeeventyr af den slags er baggrunden for den? Eller at de ejendommelige facader er svar på klimaforandringerne?

Ingen af delene. For når det gælder det grundlæggende koncept med høje, nordvendte rum i husenes indre, som giver dagslys langt ind i bygningens passager og forkontorer, er det en gammel velprøvet ide i 3xN's bygninger. Både i Århus, i Ørestaden og på Langelinie i København har tegnestuens huse flere facader end de sædvanlige fire. Direkte adspurgt, om det for 10 år siden var med henblik på bæredygtighed, at tegnestuen udviklede princippet om at skære ind i bygningskroppen og dreje på verdenshjørnerne, svarer Kim Herforth uden at blinke, at det først og fremmest var et spørgsmål om godt indeklima.

Og dét er det så fortsat, selv om arkitekturen har vist sig også at have økonomiske og CO2 -mæssige fordele.

Bygningerne er angiveligt ikke dyrere end den fastsatte kvadratmeterpris i bryggeriområdet - til trods for skæve søjler, spidse vinkler og flotte trægulve.

Og Horten-husets form-støbte facadeelementer af glasfiberkomposit med højisolerende kerne af skum er løfterige i både vende-og-dreje princip og som usædvanlig bygningskonstruktion.

Zigzag-mønstret stiller krav til etageadskillelsernes betonforkanter og til selve plastmontagen, som skal muliggøre vindsug og bevægelser i facaden. Og uden på det hele så de tynde lysebrune stenplader.

Med den arkitektoniske fantasi som drivkraft er de to huse ved Tuborgkanalen både øjenåbnende og eksemplariske i viljen til at udfordre normer og teknisk tradition.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu