Læsetid: 5 min.

Hurra for generation Obama

Lad ikke modsætningerne i de unges holdninger og livsstil narre. Vi kan vente os noget stort
Håb. Min papsøn kalder sin generation Obama-generationen. Og det er ikke kun, fordi Obama kørte sin kampagne på nettet, hvor de unge er. Men fordi håb er en relanceret størrelse, som de tør tro på, og solidaritet ikke længere er et fyord.

Håb. Min papsøn kalder sin generation Obama-generationen. Og det er ikke kun, fordi Obama kørte sin kampagne på nettet, hvor de unge er. Men fordi håb er en relanceret størrelse, som de tør tro på, og solidaritet ikke længere er et fyord.

17. juli 2009

For noget tid siden kom en ung, kvindelig journaliststuderende ind på mit kontor. Hun var i en slags forpraktik i nogle uger på avisen og skulle senere søge endelig praktikplads. Så hun var tændt og engageret og ville gerne skrive noget om det stigende antal unge, der tager anti-depressive midler. Hun var tjekket, smuk, havde anden etnisk baggrund og havde kursen sat mod en karriere som stjernejournalist. Hun fik også fortalt mig, at hun selv og flere af hendes veninder enten led af spiseforstyrrelser og depressioner eller havde gjort det. Hun sagde det med en naturlighed, der understregede for mig, at bagsiden af medaljen havde skiftet karakter, siden jeg for 15 år siden var ambitiøs praktikant.

Enhver ung generation er svær at sætte på formel, alene af den grund at deres eneste berettigelse er at lægge afstand til den foregående. Men modsætningerne hos tidens 20 til 30-årige springer i øjnene ligesom de gjorde hos den unge, kvindelige journalistpraktikant; hun var cool, ærlig og dygtig og alligevel havde jeg fornemmelsen af, at hun kunne knække hvert øjeblik.

big spendersPå den ene side beskrives de unge som en generation, der ikke har set andet end velstand og kurver, der bevæger sig opad. De er, som formuleret af pressechef i Alm. Brand. Anne Sophia Hermansen i en kronik »opvokset med retten til ugentlige restaurantbesøg, fire udlandsrejser årligt og mindst én designertaske. De har fået ordet friværdi ind med caffelatten og ved, at det går ufattelig godt.« De har ikke mødt adgangsbegrænsninger, har ikke haft problemer med at finde job, kun at finde job, der ikke kedede dem ihjel, er desuden digitale indfødte og udstyret med en overdimensioneret selvfølelse, der kan sætte omverdenen på en prøve, men som også er fascinerende. Materielt set er de reklamebombarderede, , hvorfor de ifølge Hermansen vil bruge de nys udbetalte SP-penge til endnu et designertrofæ.

(At nogle af disse unge vil rammes hårdt af krisens ungdomsarbejdsløshed og individualisere årsagen i stedet for at se på de strukturelle forandringer, er en anden sag, som vi vender tilbage til.)

Grønne frontløbere

På den anden side er generationen, som beskrevet her i avisen, også blevet grønne frontløbere, der har taget klimaudfordringen op i et varieret udbud af velorganiserede aktivister og vrede aktionsgrupper. Diagnosen er stillet, klimaet er sygt, og nu har de unge taget fanen og handler, samtidig med at de som digital generation udleder CO2 i stor stil og forbruger lige som deres velbjergede forældre.

I denne uge kom yderligere et fingerpeg om en sammensat generation, der ganske vist er forbrugende og identitetssøgende som aldrig før, men som også er selvstændige og tager deres ansvar for andre alvorligt. Ifølge Berlingske Tidende oplever organisationer som Røde Kors og Red Barnet markant flere mellem 15 og 25 år, der engagerer sig i frivilligt arbejde som for eksempel lektiehjælpere eller i aktiviteter for socialt udsatte.

Ifølge ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen er det muligvis en reaktion på, at de fællesskaber, som de unge søger, ofte er med nogle de ligner og deler smag med, og de derfor savner fællesskaber, der ikke er styret af forbrug. Sociologen Emilia van Hauen har skrevet en hel bog om det fænomen, at vi har fået nok af egofesten og søger noget med mening. De unge kan ses som spydspids i den bevægelse. At de 15-25-årige er røde som bare pokker ifølge en ny meningsmåling og for 29 procents vedkommende ville stemme på SF ( V:13 pct., K:11 pct., DF: 5 pct.) skal man nok være varsom med at lægge for meget i. Politisk idoldyrkelse kan være flygtig.

Min papsøn kalder sin generation Obama-generationen. Og det er ikke kun, fordi Obama kørte sin kampagne på nettet, hvor de unge er. Men fordi håb er en relanceret størrelse, som de tør tro på, og solidaritet ikke længere er et fyord.

Den ærlighed, som nærmest er blevet et adelsmærke, og som unge kunstnere som Sys Bjerre bygger sine sange op omkring, står i kontrast til den selvfremstilling, som de sociale medier, Facebook og Twitter, er udtryk for.

De unge har god stil

Der er særligt én ting, de unge ikke er, som jeg synes de/vi var tidligere. De er ikke kiksede. De er forbandet overbevisende, de er 'smooth' og har god stil (muligvis mest udpræget i storbyen), og det gælder i øvrigt også med hensyn til sex. De er frigjorte, nysgerrige og har sendt den pumpede pornostjerne på pension og dyrker den ultimative seksuelle frigørelse i amatørpornoen, som vi skrev forrige fredag.

Alt dette tør jeg godt skrive uden frygt for at blive betragtet som en 38-årig 'wanna be', nede med de unge. Jeg har nemlig også skrevet en artikel med overskriften 'Generation Dum', hvor en række kilder problematiserede den overfladiske viden og manglende fordybelse, som de nye medier skulle påføre de unge (jeg fik mange vrede mails fra gymnasieelever, og det man i den henseende kunne ønske sig var, at de fik lidt medietræning i, at en journalist ikke nødvendigvis er enige med de kilder, han interviewer. I den vildfarelse adskiller de sig dog ikke meget fra deres forældre).

Forleden stiftede den 18-årige gymnasieelev Andreas Reinhold Hansen sit eget parti - 'Ungdomspartiet' - og med det som udgangspunkt går han efter en plads i byrådet i ... Næstved af alle steder. Men heller ikke her var der noget bebumset teenager at komme efter, da han dukkede op i TV-Avisens reportage. Vi er vant til at skulle fremstille en mening og gøre det overbevisende på nettet, sagde en ung kvinde som forklaring.

Modsætningerne er der. Ikke nødvendigvis i en og samme person, men det skulle på den anden side ikke overraske mig, at det kan forekomme. Og på den måde er det nemt at pege fingre ad de unge, men det ville ikke være rimeligt. De reagerer på en dynamisk verden med dynamisk adfærd.

Det kan godt være, det er agurketid, og alt det her har en bagside, der handler om, at de unge forveksler et vellykket liv med et lykkeligt liv; at de vender det indad, når ambitionerne ikke kan realiseres, og præstationsræset er umenneskeligt. Men jeg venter mig rigtig meget af den unge generation. For en gangs skyld er rygterne om deres uduelighed formentlig stærkt overdrevne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu