Baggrund
Læsetid: 3 min.

Den indre muslimske fjende

Sortsynet præger en ny amerikansk bog, der forudsiger civilisationernes sammenstød i Europa og et nederlag til vestlig kultur
Kultur
4. juli 2009

Det er umuligt at finde et enkelt lyspunkt i den konservative amerikanske forfatter Christopher Caldwells nye bog om muslimers 'masseindvandring' til Vesteuropa og de dystre konsekvenser, han forudser, af kontinentets manglende vilje til standhaftigt at forsvare sin kulturarv - hvilket i Caldwells optik vil sige: At genopdage og styrke Europas kristne etiske værdier.

Sortsynet gennemtrænger denne bog, der lige er udkommet i Storbritannien og som snart kommer i USA.

Alene titlen fortæller halvdelen af historien: 'Refleksioner om Revolutionen i Europa - Kan Europa bevare sit særpræg med en anderledes befolkning?'

Caldwells præmisse er, at en revolution - religiøs, social og politisk - er undervejs i den vestlige civilisations vugge, og at de multikulturelle europæiske samfund ganske enkelt ikke er forberedte på at forsvare sig imod en indre islamisk trussel. Faktisk, hævder forfatteren, er de enkelte staters nationalkulturer ikke modstandsdygtige.

Europæerne er blevet for tolerante og slappe. Vi flygter fra kristendommen, vi tror ikke længere på den hellige kernefamilie, vi er blevet kulturrelativister. Vi dukker hovedet og lader os intimidere af et mindretal af politisk aktive muslimer i vores midte, der en skønne dag vil stille sig i spidsen for en succesrig revolution. Ligesom bolsjevikkerne gjorde i 1917, bemærker Caldwell. Kort sagt: Den europæiske civilisation har mistet selvtilliden.

Caldwell sporer denne miserable tilstand tilbage til europæernes (primært tyskernes) håndtering af holocaust, som anskueliggjorde et kollektivt moralsk ansvar og nødvendigheden af at udvise tolerance over for mindretalskulturer. Uviljen mod at kritisere muslimer og bekæmpe islamismen er ifølge Caldwell udsprunget af en ny og 'falsk ideologi' opstået under efterkrigstidens kamp mod antisemitismen. Med Alain Finkelkrauts ord hedder denne ideologi 'antiracismen'.

Caldwell er ikke en rablende gal højreorienteret antimuslim. Mange af hans argumenter er velkendte i den europæiske debat om muslimsk indvandring (et upræcist udtryk, fordi mange immigranters primære identifikation er national).

Den åbenlyse gevinst ved at læse denne bog er, at en lærd amerikaner for første gang bringer alle vinklerne sammen i en velordnet analyse. Uagtet hvor man står, kan man f.eks. næppe komme udenom, at den lave befolkningstilvækst i etnisk europæiske familier på et eller andet tidspunkt kan udvikle sig til et 'israelsk' problem. Immigrantfamiliers reproduktionsrate er kolossal høj, og foreløbig tyder intet på, at mere kulturelt assimilerede anden og tredje generationer vil føde så få børn som etniske europæere. Den muslimske befolkningsandel i Europa vil vokse støt i det 21. århundrede. Det kan blive et problem.

Caldwell fremlægger en anden vigtig pointe: At muslimske indvandrere ofte afviser at adoptere deres nye hjemlands kultur og skikke, fordi de finder deres egne medbragte langt mere attraktiv. Han lægger skylden på en universel ensartethed - en slags sekulær ideologi, der også kendes som globalisering eller amerikanisering.

Det er som bekendt ikke kun venstreorienterede, der kritiserer globaliseringsæraen. Hvor deres kritik primært er af økonomisk karakter, peger konservative mere på tabet af en kulturel og national egenart. Caldwell er eksponent for denne skole, og det er én af grundene til, at globaliseringsfjendtlige debattører på den anden side af det ideologiske spektrum gerne går i dialog med ham.

En tredje vigtig pointe er hans påmindelse om, at et lille mindretal blandt radikale imamer og faderfigurer i immigrantsamfundene har alt for let spil over for den nye generation af rastløse muslimske drenge og piger, der vokser op med en splittet identitet. Hvad skal de vælge, når de ser sig omkring i et samfund, hvor traditionelle værdier er ved at gå i opløsning, spørger Caldwell.

Synspunktet er inspireret af konservative tænkeres kritik af 1968-generationens værdirelativisme. De postulerer, at mange sociale problemer kan forklares med truslen mod kernefamilien. I den europæiske kontekst er det et argument, som bør tages alvorligt. Når det er sagt, skal det tilføjes, at Caldwell ofte går over stregen. Han konstaterer, at et stort flertal af muslimer i Europa vender sig imod dødsstraf for Salman Rushdie, men affejer straks denne statistik med replikken: »Det kræver ikke et flertal, at myrde nogen.« Uanset hvad der diskuteres, vinder sortsynet. Det er et problem.

Christopher Caldwell: Reflections on the Revolution in Europe - Can Europe be the Same with Different People in it? Allan Lane (Penguin Books), London 2009, 363 sider

Serie

Muslimer og Vesten

Seneste artikler

  • Er det slut med dæmonisering af Islam?

    9. januar 2010
    Nye bøger om hvorledes relationerne mellem 'de transatlantiske samfund' og den 'muslimske verden' kan forbedres er in. De sprøjtes ud på stribe i USA i disse måneder. Og der er et klart behov
  • Muslimer er under dobbelt pres

    10. november 2009
    Hver gang radikale islamister gribes i nye terrorplaner eller anretter endnu en blodig udåd, vokser mistroen og modviljen imod muslimer og muslimske indvandrere yderligere
  • Frygten for den muslimske magtovertagelse

    22. august 2009
    Det er blevet legitimt at tale om 'muslimerne' som en femtekolonne i den europæiske familie. Er det racisme? Nej, for det handler ikke om race, men om kultur, lyder svaret fra ideologerne bag Den Store Teori om 'islamisering' af Europa
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

peter jensen

efter mange år på Nørrebro må jeg indrømme at "for mange" muslimer betyder en hverdag på mellemøstlige betingelser og ikke danske betingelser.

Håber jeg lever længe nok til at se om Caldwell har "ret".
Har han ret vil vi sandsynligis opleve en stærk muslimsk påvirkning af flere europæiske nationer , feks sharialovs påvirkning af diff grundlove, sprængning af EU, internationalt forbud mod fornærmelser mod religioner. Etc.

Bliver spændende.

Martin Burcharth:

"Det er umuligt at finde et enkelt lyspunkt i den konservative amerikanske forfatter Christopher Caldwells nye bog om muslimers 'masseindvandring' til Vesteuropa og de dystre konsekvenser, han forudser, af kontinentets manglende vilje til standhaftigt at forsvare sin kulturarv".

Helt ærligt, hvor meget suppe kan dagbladet Information og Martin Burcharth blive ved med at koge på Christopher Caldwells latterlige bog? Der er vist dømt agurketid?

jan henrik wegener

Spørgsmålet vedrørende selektion af påvirkninger udefra er næppe om den kommer - den er der, og bliver mere udbredt, alment accepteret, og er nødvendig. spørgsmålet er hvordan denne selektion skal foregå, og det er der debatten hovedsageligt bør være. "Humanisterne" har i praksis, på trods af tit gode motiver, forfaldt til nærmest at acceptere hvad som helst.
I øvrigt virker sortsynet ikke ubetinget berettiget.

Jens Thorning

De venstreorienterede er altså gået over gevind i misforstået, overdreven anger over Holocaust, og fænomenet hedder Antiracismen ... jawohl!

jan henrik wegener

En upersonlig, diffus "anger" på vegne af en kollektiv størrelse? Eller egentlig kamouflerede anklager? Misforstået "kompensation"?

"efter mange år på Nørrebro må jeg indrømme at "for mange" muslimer betyder en hverdag på mellemøstlige betingelser og ikke danske betingelser."

Nu bor jeg selv på Nørrebro, og har gjort det nogle år efterhånden, og jeg har ret svært ved at genkende at dagligdagen på Nørrebro skulle udspille sig på "mellemøstlige betingelser".

peter jensen

@Thor

prøv at lave et par experimenter.
Feks kan du arrangere en lille homoparade på Blågårdsplads.
Eller sæt et israelsk flag på din bil og parker den ved Mjølnerparken.

Karsten Aaen

Se, det interessante her er jo, at danskerne, der bor langt fra Nørrebro, ja de frygter etniske konflikter langt mere end de folk, der bor på Nørrebro.

Og hvad vi vil med de muslimske indvandrere?

Hvem skal køre vores busser, passe de gamle, køre i vores taxaer, gøre rent mm.

Inger Sundsvald

Karsten Aaen
Det er et rigtig godt spørgsmål. Især til jul, påske og pinse, hvor alle de gamle danskere gerne vil være fri for at sørge for transport i helligdagene og pleje af de gamle. Her træder muslimerne til, og serverer flæskestegen og andestegen og kører bus, tog og taxa.

Jeg har aldrig nogensinde hørt om kinesere eller indere, der udtrykte mishag eller forundring om nogen som helst. Men jeg har selvfølgelig heller ikke en bred bekendtskabskreds fra disse lande.

@ Frank Aaen

Hvem der skal køre vores busser, passe de gamle, køre i vores taxaer, gøre rent, mm?

Det skal polakkerne, bulgarerne, rumænerne, kroaterne, tyskerne....og tusindvis af andre, ikke fjendtligt-sindede indvandrere!

@ Inger Sundsvald

Nej, der er ikke tale om kinesere og indere her. Men om islam-tilhængere, som fortrinsvis flytter hertil fra Mellemøsten.

Vi har set konsekvenserne af islamisk indvandring over hele globen nu, så det er vist på tide, at tage ved lære, og begynde at opføre sig anstændigt og ansvarligt overfor børn og børnebørn, der skal arve vore lande!

Jibreel Adamsen

@ Maria Johansen

De bus- og taxachauffører med indvandrer baggrund, som jeg har kørt med, har ellers været ret høflige, behjælpelige og meget venlige.

Det er positivt, at vi har medborger, som tager sig af disse ikke særlige attraktive jobs, og gøre det med glæde og optimisme.

Disse er positive tegn, som er konstruktive og vigtige at fremhæve og holde fast i, især i den her tid, hvor svage personer og/eller personer med tvivlsomme intentioner forsøger at hæfte alt skidt på en bestemt gruppe af mennesker