Baggrund
Læsetid: 4 min.

Inger og de onde pirater

De seksuelle spændinger slår gnister mellem den lækre skibsingeniør Henrik og og den smukke førstemaskinmester Inge ombord på verdens største containerskib, der bliver kapret af pirater i Aden-bugten i Paula Larrains bud på en borgerlig tv-serie
Kultur
15. juli 2009
De seksuelle spændinger slår gnister mellem den lækre skibsingeniør Henrik og og den smukke førstemaskinmester Inge ombord på verdens største containerskib, der bliver kapret af pirater i Aden-bugten i Paula Larrains bud på en borgerlig tv-serie

Den succesfulde skibsreder Kaj Havmann bliver konfronteret med sit livs udfordring, da et af hans skibe bliver kapret af pirater i Aden-bugten.

Lettere bliver situationen ikke af, at hans datter Inge, der er førstemaskinmester, er med om bord på netop dette fartøj. Skal han betale løsesummen på 10 millioner dollar og dermed risikere flere overgreb senere, eller skal han satse på, at den danske flåde - eller andre - kommer ham til undsætning?

Serien tager sit udspring om bord på verdens største containerskib, som er på vej til Østen gennem Suez-kanalen. I Port Suez ved Egyptens kyst bordes skibet af en lækker skibsingeniør, Henrik, der skal sejle med, og undervejs reparere en speed-lock i skibets forstavn. Det kræver nøje samarbejde med førstemaskinmester Inge Havmann, der imidlertid synes, at Henrik er arrogant og ser ned på hende. Hun har hidtil klaret sig upåklageligt i en mandsdomineret verden og bliver derfor voldsomt pikeret over Henriks flirtende facon. Under overfladen mærker man dog helt klart seksuelle spændinger de to imellem, særligt da Inge første gang viser sig for Henrik efter at have vasket olien af ansigt og hænder og slået det ny-vaskede lange lyse hår ud.

Racistisk styrmand

Om bord er også den flinke, men lidt distræte kaptajn, Åge, den pligtopfyldende, sympatiske, dog lidt for runde overstyrmand, Bent, og andenstyrmand Erik, der imidlertid er en meget negativ fætter.

Alle disse personligheder kommer til at træde i karakter, da skibet et par dages sejlads sydpå bliver kapret af somaliske pirater.

Piraterne er kyniske, onde og psykopatisk anlagte efter mange års kulturløse klankrige, og serien afstår fra socialromantik a la: De er i virkeligheden gode nok på bunden, men har bare haft en svær barndom.

Henrik viser sig til gengæld at være god nok, selvom han ser rasende godt ud og er velbetalt. Inge er slet ikke så aggressiv en feminist, som man først skulle tro, og skibsrederen en kærlig far, der har tjent til sin formue ærligt og redeligt gennem 40 år.

Erik er til gengæld fuld af misundelse og mindreværdskomplekser, der navnlig dukker op, når han bliver presset. Han har altid syntes, at andre har haft det meget lettere end ham og gør alt, hvad han kan, for at hævde sig på andres bekostning - især Inge, som han er lidt hemmeligt forelsket i, men godt ved er uden for hans rækkevidde. »Født med en guldskovl i røven,« som han prosaisk formulerer det.

Han er god til at fedte for kaptajnen, når denne er til stede, men stikker rask væk en verbal kniv i ryggen på ham, når officererne er samlet i messen uden kaptajnen. Og så behandler han matroserne som det rene skidt. Matroserne er alle filippinere, meget tjenstvillige og humoristiske, men da Erik hjemme i Danmark er aktiv i kampen for kun at have danske søfolk om bord på danske skibe, skal der ikke meget til at irritere ham: »Disse underbetalte risgnaskere,« som han kalder dem.

Han undlader for eksempel ikke at drille filippinerne med, at de får særlig kost om bord - en særbehandling, han konstant vender tilbage til og brokker sig over til dem, der gider høre på ham, hvilket så ikke er ret mange.

Reder får skylden

Da piraterne kommer om bord, øjner de hurtigt konflikterne omkring Erik, og denne lader sig også frivilligt indrullere i et dobbeltspil på piraternes præmisser. Det kommer han dog til sidst til at fortryde bitterligt.

Til gengæld viser Henrik sig at være noget af en helt, hvorved Inge helt ændrer holdning til ham, mens stakkels søde Bent bliver tæsket næsten til døde, da han forsøger at forsvare Inges dyd over for piraterne.

Efter en del konflikt lykkedes det Åge og Henrik at indgå en aftale med piraterne, mod at de lader den skrækslagne Inge være. Først meget senere finder vi ud af, hvad den aftale egentlig går ud på.

Vi følger dramaet i Aden, men også dramaet hjemme i København, hvor en skibsreder og far kæmper for at få sin besætning og sin datter fri. Desværre er ikke mange i det danske samfund villige til at hjælpe ham, fordi han er rig og succesfuld. Han bliver ofte mødt med holdninger om, at han jo bare kan betale sig fra det, og at han nu bare selv kan se, hvor hårdt det er at have det svært. Dilemmaet er imidlertid ikke så let at få løst og situationen forværres, da et par besætningsmedlemmer forsøger at tage flugten. Kaj Havmann får blandt andet skudt i skoene, at han lod skibet sejle gennem Aden i stedet for at sejle syd om Afrika.

Solidariske redere

Også politikerne vender ryggen til, fordi de har nok at slås med andre steder i verden og ikke har kapacitet til at sende et af de få brugbare danske orlogsfartøjer til området.

Først da Kaj Havmanns værste konkurrenter kommer ham til undsætning og handler solidarisk, begynder udviklingen at vende.

 

Serie

Bud på en borgerlig tv-serie

I foråret blussede debatten om DR’s tv-serier endnu en gang op. Serier som ’Krøniken’ og ’Livvagterne’ fordrejer samtidshistorien ud fra et ræverødt ideologisk standpunkt, mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, der til Information sagde, at han selv ville være ’en skidegod scriptwriter’. Men hvordan kunne en borgerlig tv-serie så se ud?

Information har spurgt en række borgerlige personligheder om et udkast til en tv-serie. De har velvilligt sagt ja til at levere en kort synopsis, men understreger, at de ikke nødvendigvis er enige med Søren Espersen.

Selv har Søren Espersen ikke ønsket at medvirke.

Seneste artikler

  • Trutte Sperm klarer ærterne

    22. juli 2009
    En kvindelig kriminalkommissær løser den lange række af bestialske forbrydelser i forfatteren Preben Major Sørensens bud på en tv-serie, Siervetsens sorte sager, hvor skizofrene pæderaster, nynazister og andet godtfolk spreder skræk og rædsel
  • Da København blev ramt af terror

    8. juli 2009
    Frit efter 'Livvagterne' og Hanne-Vibeke Holst har forfatteren Niels Lillelund leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. 'Danske dage i december' følger chefredaktør Valdemar Wissenwassen, pizzariaindehaveren Muhammed, den smukt aldrende Camilla Tusindfryd samt en række andre personer, hvis liv bliver påvirket af et terrorangreb ved Nørreport Station
  • Når målet helliger midlet

    1. juli 2009
    På Informations opfordring har Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank Cepos, leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. Serien følger stræbsomme Jacob, charmerende Niels, smukke Susanne og korrekte Birthe gennem fem årtier
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

-ehm-

Mon ikke virkeligheden totalt her har overhalet Paula Larrain's bud på en (borgerlig) tv.-serie?

Sagen er jo den, at somaliske pirater jo har opbragt danske skibe; politikerne har sendt flåde-fartøjer ud til hjælp.

Og jeg ved ikke, hvor meget Paula Larrain ved om dansk skibsfart, men jeg mener da bestemt, at når matroserne er filippinere, ja så er der en god chance for at også resten af besætningen er udenlandsk, i hvert fald hvad officeerne angår.

Og danskerne har altså INTET imod folk, der som A.P. Møller ærligt og redeligt har tjent sine penge selv. Danskerne har noget imod smarte typer som en Stein Bagger eller smarte amerikanere, som lover afkast og guld og grønne skove. Og danskerne synes især at have noget imod amerikanske hedgefunds som opkøber gode, solide danske virksomheder for at blot at videre-sælge dem, lukke dem, eller splitte dem op, fordi de her hedgefunds kan tjene flere penge på at gøre dette, end de kan på at videreføre en fabrik f.eks.

Åbenbart tror Paula Larrian, at vi lever i 1970erne endnu, eller måske 1980erne; i det årti var det nemlig at især Sømændenes Forbund kæmpede for at få eller beholde danske søfolk ombord på danske skibe, dvs. skibe, der reelt var danske, men som bl.a. sejlede under Panama's flag - netop for at kunne spare på lønningerne. Og jeg er ganske sikker på, at Erik ville have kæmpet for at de underbetalte matroser skulle have dansk løn og være underlagt den danske overenskomst. Lige løn for lige arbejde...