Baggrund
Læsetid: 3 min.

Kunstrådet har også ansvar for konkurskaos tog en chance

U-Turn, sidste års storstilede festival for samtidskunst, endte med stort underskud på grund af dårlig ledelse. Kunstrådet kan dog ikke sige sig helt fri for et moralsk ansvar
Kultur
10. juli 2009

På den ene side blev U-Turn en succes. Festivalen fik Kunstkritikerprisen, og alle var enige om, at den var lige dét, som den danske kunst havde brug for.

På den anden side er U-Turns underskud i skrivende stund løbet op i 2,6 mio. kr, og Politiken kunne for nylig meddele, at 17 af de medvirkende kunstnere stadig ikke har fået deres penge.

Konklusion er, at en storstilet festival som U-Turn simpelthen har brug for ledere, der ikke kun ved noget om kunst, men om penge og organisering. Det indrømmer de tre kuratorer, Judith Schwarzbart, Solvej Helweg Ovesen og Charlotte Bagger Brandt. Det siger den eksterne evaluering af U-Turn, som Kunstrådet bestilte. Og det siger lektor Jens Nielsen fra Copenhagen Business School, som forsker i kulturinstitutioner og kulturpolitisk ledelse.

»Man må forudse, at mange af de projekter, som har sunde budgetter, alligevel ikke holder vand og forvente, at arrangørerne tør tale om worst case scenario . Mange kunstnere tør ikke tage den diskussion, fordi de er præget af en stærk optimisme og tro på, at det her er fabelagtigt. Hvis man ansætter en bogholder eller økonomimedarbejder, som ikke har nogen ledelsesmæssig kompetence, så er det den kunstneriske optimismefaktor, der løber af med sejren,« siger Jens Nielsen.

Tvivl om ansvaret

Hvis der er enighed om grunden til den kommercielle fiasko, er det til gengæld ikke så nemt at finde ud af, hvem der bærer ansvaret. Juridisk set falder det på de tre kuratorer bag U-Turn, som også er navnet på den forening, som Judith Schwarzbart, Solvej Helweg Ovesen og Charlotte Bagger Brandt oprettede i forbindelse med festivalen. Men det var Kunstrådet, som i 2005 tog initiativ til en festival for samtidskunst og valgte U-Turns koncept ud af 37 andre, hvorefter de støttede projektet med seks mio. kr. Judith Schwarzbart erkender, at hun og hendes kolleger havde det overordnede ansvar for festivalens afvikling. Til gengæld mener hun ikke, at kuratorer, bidragsydere og kreditorer alene skal bære risikoen for uforudsete forhold ved festivaler af U-Turns størrelse, og at Kunstrådet og Kunststyrelsen burde have undersøgt, hvordan andre lande afholder kunstfestivaler, inden de kastede sig ud i U-Turn, så »vilkår og midler matcher ambitionerne.«

Endnu en skandale

Det er ikke første gang, at et storstilet statsfinansieret kunstprojekt løber ind i vanskeligheder. Information bragte sidste år en serie artikler om skandaler på ledelsesplan i kulturinstitutioner, der blandt andet omfattede DR-byggeriets budgetkaos, bestyrelseskonflikt i H. C. Andersen 2005-fonden og sidst, men ikke mindst direktør Bo Nilssons overforbrug og millionunderskud på Kunsthal Charlottenborg.

Faktisk skulle Kunsthallen have medfinansieret U-Turn og bidraget med administrative kompetencer, men trak sig med kort varsel, hvilket Judith Schwarzbart mener er den afgørende grund til kunstfestivalens underskud. Da U-Turn var løbet af stablen, havde kulturminister Carina Christensen allerede fyret Bo Nilsson.

Den eksterne evaluering af festivalen nævner ikke en nærmere grund til afbrydelsen af samarbejdet, men beklager blot Charlottenborgs exit og dens »negative konsekvenser.«

Ifølge Judith Schwarzbart var det ikke det eneste problem, som U-Turn løb ind i.

»En stor del af vores tilskud blev først betalt efter projektets afslutning, og det er grundlæggende et problem, når man ikke er en institution med et driftsbudget. Vi diskuterede problemet gentagne gange med Kunststyrelsen. Da banker afslog at give U-Turn en kassekredit, foreslog Kunststyrelsen, at vi skulle tage et personligt lån, hvilket var hverken rimeligt eller muligt. Det er et grotesk eksempel på, hvor dårlig konstruktionen har været,« siger Judith Schwarzbart.

Tiede om underskud

Anette Østerby, som er centerchef for Kunststyrelsens Billedkunstcenter, var med til en række af de møder, hvor de tre kuratorer skulle redegøre for, hvor langt de var nået med projektet.

»Kuratorerne gav ikke på noget tidspunkt udtryk for, at de havde økonomiske problemer og gennemførte projektet sådan, som de havde beskrevet. Men de kunne ikke overskue, hvor mange udgifter, de havde sat i gang. Det fandt de først ud af under udstillingen,« siger Anette Østerby.

- Burde I ikke have set, at de tre kuratorer ikke havde den administrative og økonomiske erfaring?

»Det er svært at sige entydigt. De havde bygget en organisation op, og på papiret havde de en økonomiansvarlig. Kunstrådet tog en chance i ikke at vælge en institution til at varetage projektet. I det valg ligger der en risiko,« siger Anette Østerby.

Jens Nielsen erkender, at kunstprojekter som U-Turn udgør en ansvarsmæssig gråzone.

»Juridisk har de tre kuratorer ansvaret, men Kunstrådet har et moralsk ansvar,« siger han.

Det har ikke været muligt at få fat på Kunstrådets formand, Mads Øvlisen, da han er på ferie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her