Læsetid: 10 min.

Mafiaens aparte regelsæt for kvinder

Mafiaens kvinder lever et kompliceret liv, som er præget af strenge regler og bindende pligter. Den italienske forfatter Roberto Saviano fortæller, hvorfor det kan være fatalt at elske, kysse, give en gave, smile, strejfe en hånd, forføre eller blive forført i mafiaens territorier
De anklagedes mafiosiers koner ligner ofte deres mødre. At klæde sig elegant og pleje sit udseende med neglelak og sminke, mens din mand sidder i fængsel, er en måde at sige, at du går i seng med andre. At farve håret svarer til en tavs tilståelse af utroskab. Et eksempel ses her, hvor italiensk politi ekskorterer Maria Capone, der er gift med en af de øverste ledere af Camorraen - mafiaen i Napoli, Rafilotto Diana.

De anklagedes mafiosiers koner ligner ofte deres mødre. At klæde sig elegant og pleje sit udseende med neglelak og sminke, mens din mand sidder i fængsel, er en måde at sige, at du går i seng med andre. At farve håret svarer til en tavs tilståelse af utroskab. Et eksempel ses her, hvor italiensk politi ekskorterer Maria Capone, der er gift med en af de øverste ledere af Camorraen - mafiaen i Napoli, Rafilotto Diana.

GIULIO PISCITELLI

27. juli 2009

Det er meget kompliceret at være kvinde i et kriminelt område. Strenge regler, indviklede skikke, bindende pligter. En ufleksibel og altid ens syntaks styrer kvindernes adfærd i mafiaens territorier. Det drejer sig om at opretholde en svær balance mellem tradition og modernitet, mellem moralismens bur og den totale skrupelløshed i forretningsmæssige spørgsmål.

De kan tillade sig at give ordrer til et drab, men de kan ikke tillade sig at have en elsker eller at forlade en mand. De kan beslutte at foretage store investeringer for at erobre et marked, men må ikke lægge make-up, når deres mand sidder i fængsel.

Under retssagerne kan man ofte se kvinder, som er stimlet sammen på tilskuerpladserne, sende kys eller blot hilsener til de anklagede i burene. Det er de anklagedes koner, men ligner ofte deres mødre. At klæde sig elegant og pleje sit udseende med neglelak og sminke, mens din mand sidder i fængsel, er en måde at sige, at du går i seng med andre. At farve håret svarer til en tavs tilståelse af utroskab.

Kvinden eksisterer kun i relation til manden. Uden ham er hun som et livløst væsen. Kun halvt levende. Derfor ser alle kvinderne medtagne og forsømte ud, når manden sidder inde. Det er et bevis på troskab.

Det gælder for klanerne i det indre Campanien, for 'ndrangheta'en i Calabrien og for nogle familier i Cosa Nostra.

Når de derimod er velklædte, velplejede og sminkede, er deres mand i nærheden. Han er på fri fod og befaler. Hans magt afspejles af hans kvinde, som kundgør den gennem sit udseende.

Det er dog ofte de fængslede mafiabossers koner, som er så sjuskede at se på, at de bliver næsten usynlige, der befaler som mændenes stedfortrædere.

Alle historierne om kvinder i de kriminelle områder ligner hinanden, uanset om kvinderne får en tragisk skæbne eller formår at flyde ovenpå. Mand og kone lærer som regel hinanden at kende i puberteten og gifter sig som 20- til 25-årige. Det er reglen at gifte sig med en pige, man har kendt som barn, og det er en forudsætning, at hun er jomfru.

Manden har derimod normalt lov til at have elskerinder, men i de seneste år er konerne begyndt at stille den betingelse, at elskerinderne er udlændinge: Russere, polakker, rumænere, moldavere. De bliver alle betragtet som mindreværdige, ude af stand til at skabe en familie og opdrage børn ordentligt.

Hvis elskerinden derimod var italiener, eller endnu værre fra ens egen landsby, ville det være destabiliserende, en strafbar opførsel.

Seksualitetens regler

I mafiaens territorier foregår en stor del af opdragelsen af mænd og kvinder gennem seksualiteten.

»Aldrig under en kvinde,« er et bud, man opdrages med. Hvis du vælger at ligge nederst, mens I elsker, vælger du også at underkaste dig i dagligdagen. Hvis du gør det for nydelsens skyld, bliver du ifølge deres logik dømt til underkastelse.

»Aldrig oralsex.« Det er tilladt at modtage, men at give en kvinde oralsex er for »hunde«. »Du må aldrig være en andens hund.«

Det er et gammelt regelsæt, som en stor del af mafiaens nye generationer retter sig efter.

Uden for Italien gælder der endda endnu strengere regler. Yardie, den magtfulde jamaicanske mafia, som foruden Kingston styrer flere kvarterer i London og New York, er et eksempel på dette. Det er forbudt at give såvel som modtage oralsex, og det er forbudt blot at strejfe kvindens anus. Det betragtes som beskidt, homoseksuelt (bøsser er dødsdømte i den jamaicanske mafiakultur), og sex bør være stærkt, maskulint og fremfor alt ordentligt. Uden kys. Tungen bruges til at drikke med, og en rigtig mand bruger den kun til det formål.

Besat af virilitet

Mafiaklanernes medlemmer er ikke blot besatte af deres egen virilitet, men også af, hvordan de kan udøve den: At gøre det under hensyntagen til de kategoriske imperativer bliver til et ritual, hvorigennem deres magt bekræftes. Disse klare og ufravigelige regler gælder i næsten alle de landsbyer, hvor mafiaen dominerer. Og de er vel at mærke mere end blot et spejl på en mandschauvinistisk kultur.

Der er måske ikke noget som seksualitetens regelsæt, der fortæller, hvordan intet i de kriminelle områder kan unddrage sig den jernhårde logik, som tilhørsforhold, hierarki, magt og kontrollen over territoriet, dikterer. Magt over liv og død, hvor det at miste livet eller tage andres liv er et givent grundlag. Og den, der tror sig fri fra denne logik, tager fejl.

Fatal forelskelse

Kontrollen over seksualiteten er fundamental. Også kurmageri bliver en måde at afmærke sit territorium. At nærme sig en kvinde svarer til at risikere at invadere fremmed territorium.

I 1994 forsøgte Antonio Magliulo fra Casal di Principe at kurtisere en pige, som var i familie med en mand fra Casalese-kartellet og allerede var lovet bort til et andet medlem af klanen.

Magliulo gav hende mange gaver og blev ved, fordi han måske kunne fornemme, at pigen ikke var så begejstret for at skulle gifte sig med sin kæreste. Han var helt betaget af denne pige, der var meget yngre end ham selv, og kurtiserede hende, som man gør på den egn. Chokolade på Valentinsdag, en rævepelskrave til jul, og til hverdag holdt han i lang tid parkeret foran det sted, hvor hun arbejdede.

En sommerdag indkaldte nogle medlemmer af Schiavone-klanen ham til en afklaring på strandrestauranten La Scogliera i Castelvolturno. De gav ham ikke mulighed for at sige noget.

Maurizio Lavoro, Guiseppe Cecoro og Guido Emilio slog ham i hovedet med en sømbeslået kølle, bandt ham og begyndte at proppe sand i hans mund og næse. Jo mere han sank for at kunne at trække vejret, jo mere proppede de i ham. Han blev kvalt af en dej af sand og spyt, som blev til cement i halsen på ham. Dødsdømt, fordi han havde kurtiseret en yngre kvinde, som var beslægtet med en mafioso og allerede lovet bort. At kurtisere, bede om en aftale, eller tilbringe en nat sammen medfører forpligtelser, risici og ansvar.

Forsvundne elskere

Valentino Galati var 19 år, da han den 26. december 2006 forsvandt i Filadelfia, som ikke er den by, der blev grundlagt af de amerikanske kvækere, men en by, som blev grundlagt af frimurere i Vibo Valentia-provinsen i Calabrien.

Valentino havde familiemedlemmer i områdets dominerende klan. Han havde 'ndrangheta'ens blod i årene og blev således selv medlem og arbejdede for bossen, Rocco Anello. Da Anello blev arresteret, fordi han havde bedrevet systematisk afpresning (ved konstruktionen af en kort jernbanestrækning skulle alle leverandører betale 50.000 euro pr. kilometer), havde hans kone, Angela, brug for hjælp til indkøb og rengøring og med at følge børnene i skole.

Valentino er en af de udvalgte. Langsomt, næsten naturligt, sker der noget mellem ham og Angela Bartucca. Straffen er obligatorisk, og ingen bliver overrasket, da han ikke længere viser sig i byen.

Han blev dødsdømt, fordi han har været sammen med bossens kone. Det er kun hans mor, Anna, som nægter at tro det. Skulle hendes søn være mafiabossens kones elsker? Det er umuligt: Han er næsten lige blevet myndig, han er for lille. Hun indrømmer ganske vist, at Angela også kom til kaffe hos dem, og at hun ikke har vist sig, efter at Valentino er forsvundet, men for Valentinos mor beviser det ingenting.

»Min søn har ikke noget med den historie at gøre.« Hun bliver ved med at tro, at der er andre motiver, men det afviser politiet. Anna har længe sovet på sofaen, fordi hun venter en opringning fra sin søn og er bange for ikke at høre 'apparatet', som de kalder telefonen i syden. Således ender Valentinos mor med at lukke sig inde i en smerte, der respekterer tavshedsloven, og bliver ved med at benægte det indlysende.

Samme skæbne overgik Santo Panzarella fra Lamezia Terme, der blev dræbt i juli 2002. Santo havde fire år tidligere forelsket sig i Angela Bartucci - igen den samme kvinde. De affyrede et helt magasin mod ham og lagde ham i bagagerummet, overbevist om at have slået ham ihjel. Men Santo Panzarella var ikke død. Han lå og sparkede i bagagerummet. Derfor skar de benene af ham, så han ikke blev ved med at forstyrre sin sidste rejse.

Til sidst skød de ham i hovedet. Man har kun fundet hans nøgleben, hvilket dog satte gang i efterforskningen. Han blev også dødsdømt for at have strejfet den forkerte kvinde.

Klædt i sort i syv år

Således vidste Valentino måske, at han satte livet på spil, men fortsatte alligevel med at have et forhold til denne forbudte kvinde. Man forestiller sig Angela Bartucci som en slags femme fatale, aviserne har beskrevet hende som en maneater, som er i stand til at forføre mændene til at overvinde deres dødsangst. En kvinde, der elskede og dødsdømte sine elskere.

Men når man ser hende, virker hun ikke sådan. På billederne kan man se et kønt ansigt på en ung pige, hvis alvorligste synd var lysten til at leve.

For mafiaens kvinder er en ægtemand i fængsel ensbetydende med total afholdenhed. Såvel følelsesmæssig som seksuel. Kun hvis ældre mafiabosser, som er gift med meget yngre kvinder, bliver idømt meget lange straffe, tillader de deres koner at have en stedfortrædende mand.

Man foretrækker som regel landsbyens præst, hvis han er ledig, og ellers en bror, en fætter eller en fælles slægtning. Det ville aldrig kunne være en mand, der er medlem af den samme klan, men ikke beslægtet med bossen, og som således ville kunne overtage noget af hans karisma og erstatte ham.

Mange af kvinderne, også de unge, klæder sig næsten altid i sort. De sørger over en dræbt ægtemand, over en søn, over en af deres brødre, en nevø eller en nabo, eller fordi en kollegas mand eller en søn af fjern slægtning er blevet dræbt.

Der er altid en grund til at klæde sig i sort. Under den sorte kjole bærer de altid noget rødt. For at huske blodet, som skal hævnes, bærer de ældre kvinder en rød bluse, mens de unge kvinder har rødt undertøj på. En konstant påmindelse om det blod, som smerten ikke fortrænger erindringen om - tværtimod får den sorte baggrund hævnens grusomt intime farve til at flamme op.

Når en kvinde i kriminalitetens territorier bliver enke, mister hun næsten helt sin identitet som kvinde og har kun sin identitet som mor tilbage.

Hvis du bliver enke, kan du kun gifte dig igen med dine sønners tilladelse, og kun hvis du gifter dig med en mand, der har den samme placering som faderen (eller en højere placering) i mafiaens hierarki. Men fremfor alt først efter pligtskyldigt at have båret sorg og været seksuelt afholdende i syv år.

Man skulle nemlig være enke i lige så mange år, som det ifølge landlig overtro tog sjælen at nå det hinsidige. Man ventede på, at sjælen skulle ankomme til en anden verden, for hvis han stadig var i denne verden, ville han kunne se konen »bedrage« ham med en anden.

Den største synd

Antonio Bardellino, en karismatisk mafiaboss fra San Cipriano d'Aversa, ville helst frigøre enkerne fra disse middelalderlige regler og denne evige, påtvungne smerte.

I mange landsbyer husker folk, hvad Don Antonio sagde, mens han var ved magten:

»Det tager syv år at nå til paradis, men vi skal et andet sted hen. Og der når man hurtigt frem - på en enkelt nat.«

Men da Bardellino blev slået ihjel, kom Schiavone-klanen til magten, og så blev de gamle regler for seksuel adfærd genindført.

I august 1993 blev Paolo Stroffolino opdaget sammen med sin elskerinde. Hun havde været gift med en indflydelsesrig mafiaboss, Alberto Beneduce, som var en af de første, der begyndte at importere kokain og heroin direkte til Caserta-provinsens kyster. Efter at Beneduce var blevet slået ihjel, havde hun ikke overholdt påbuddet om at sørge i syv år og havde indledt et forhold til Luigi Griffo.

Klanen afgjorde, at den opførsel var et tegn på manglende respekt over for den afdøde boss. De udvalgte en af hendes nære venner, Dario De Simone, til at føre dommen ud i livet. Han inviterede parret ud til en bondegård ved Villa Literno under påskud af, at de skulle smage sommerens første mozzarella. Et enkelt skud i hovedet på både manden og kvinden. Der blev ikke brugt mere krudt på to udskud, som havde krænket den afdødes minde og ære.

Med Vincenzo Zagaria og Sebastiano Panaros hjælp kastede manden, der ved at slå ihjel havde bevist sin loyalitet, ligene i en meget dyb brønd i Giugliano. 'Sandokan', som er Francesco Schiavones tilnavn, og hans bror blev anklaget for at være opdragsgivere.

En boss' enke er urørlig, men hvis hun sviner sig til med en anden mand, mister hun sin status som urørlig.

De angrende mafiosi, som forsøgte at overvinde dommernes målløshed, gav et svar, som også er en fremragende syntese:

»Dommer, her er det værre at kneppe end at slå ihjel. Det er bedre at slå en boss' kone ihjel, for så kan du måske opnå tilgivelse. Men hvis du knepper hende, er du død.«

Det kan være fatalt at elske, dyrke sex, kysse, give en gave, smile, strejfe en hånd, forsøge at forføre en kvinde eller blive forført. Det er det farligste. Og det sidste. Der, hvor alt er en grusom lov, kan følelserne og lidenskaberne, som ikke kender regler, medføre en dødsdom.

© Roberto Saviano 2009

Published by Arrangement with Roberto Santachiara Literary Agency

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er sandelig en stor ovveraskelse, sådan at få oplyst at mafiaen har et aparte regelsæt. Hvem sagde agurketid?

Jørgen Mathiasen

Italien er på nogle punkter et meget tilbagestående land. Her findes tidslommer og parallelsamfund, hvor folk lever efter normer og udfolder en tærskelløs vold, man også kendte i Gorm den gamles tid.
Skal der endelig skrives noget om det, burde der være tanker om, hvorfor netop Italien er hjemsøgt af en sådan tilbageståenhed, og hvad man kan gøre ved det.

Robert Kroll

Det ligner en del de " religiøse normer" som man bl a finder i visse mellemøstlige lande, hvor kvinder skal klæde sig ( tildække sig) på ganske bestemte måder og sexuel adfærd i vidt omfang fastlægges af den religiøse forkyndelse.

Der er også et ret aparte straffe- og ærssystem i disse religiøse kredse - ligesom åbenbart i mafiaen.

Det bekræfter endnu engang, at religiøse forkynderer, ideologer og udemokratiske (gangsteragtige eller politiske ) magtstrukturer har det med at fokusere på seksualitet og familieforhold ( typisk forbud mod skilsmisse, forbud mod abort, forbud mod topløs badning, forbud mod utildækkede kvinder, forbud mod prostitution, forbud mod homoseksualitet o s v).

Når disse utiltalende magtstrukturer stikker hovedet frem og kræver indrømmelser under henvisning til "moralen", eller stiller krav om respekt for deres særregler, krav om undtagelser ,krav om godkendelse af deres levesæt o s v - så skal man være på vagt .

Robert Kroll:

"Det ligner en del de " religiøse normer" som man bl a finder i visse mellemøstlige lande, hvor kvinder skal klæde sig ( tildække sig) på ganske bestemte måder og sexuel adfærd i vidt omfang fastlægges af den religiøse forkyndelse."

Jeg synes nu egentlig mere det minder om den måde Dansk Folkeparti bliver ledet på, med en ekstrem topstyring, og drakoniske straffe til dem der kvajer sig...

Lars Peter Simonsen

Under alt dette ligger den ældgamle frygt for kvindens seksualitet og styrke som har forpestet menneskeheden siden de ældste tider...

Det er yderst nyttigt at blive mindet om, at disse perverse normer, som en del danske politikere anser for "muslimspecifikke" lever i bedste velgående hos den i film og litteratur så tilbedte mafia.

Per Vadmand

Det er jo nogle ur-gamle værdier, tilfældes med mange kulturer, OG man skal nok OGSÅ huske på at mafia'en IKKE er blevet (generelt) mere populær på grund af litteraturen.

MÅSKE er det en (rimelig ukendt) oplysning, AT der findes mange muslimer i syditalien, OG at nord-italienernes trang til løsrivelse, IKKE KUN er social politisk.

Bente Simonsen

Mange skræmmende historier kan sikkert også høres rundt om på danske kvindekrisecentre. Psykopater findes over alt.

Inger Sundsvald

Ben Simon:
”Psykopater findes over alt”.

Mon ikke!
Hvor mange danske kvinder har mon levet under tilsvarende forhold og er blevet tæsket eller dræbt af danske mænd?

Karsten Aaen

Nu er det næppe religiøsiteten Mafiaen tænker på, men mere på at opretholde mandens ære. Mafiaen opstår i 11-1200 tallet på Sicilien som netop Cosa Nostra (vores sag) for 'mænd af ære'. For netop at beskytte hinanden og samfundene (landsbyerne) mod nå ja overgreb fra omstrejfende rødder mm.

Og det har altså intet at gøre med muslimer; det har mere at gøre med nedarvede (i kulturel forstand) gamle, patriarkalske strukturer i et mands-domineret samfund.

De her mennesker er altså dybt kristne, dybt konservative og dybt patriarkalske.

Hans Hansens forsøg på endnu engang at give muslimerne skylden ville næsten være rørende, hvis det ikke var så almindeligt.
Patriarkalke samfundsstrukturer skaber kvindeundertrtkkelse, ikke religion. Men disse samfundsstrukturer passer selvfølgelig fi9nt med monoteistiske faderreligioner. De kan dog også nemt findes hos både hinduer og shintoister.

Per Vadmand

Næ - Jeg beskriver nogle (mange) norditalieneres holdning til syden, og den er ikke kun social politisk, og evt. modstand mafiaen, men også kulturel, og oppe i de nordlige områder, kan NOGLE ikke lide islam.

Jeg prøver slet ikke til at forholde mig til religion, under forudsætning af; at den ikke er politisk.