Læsetid: 8 min.

Michael Jacksons sorte samvittighed

Det er Michael Jacksons lidt naive visioner om en forenet verden, der står tilbage, når mindeceremonierne er blevet afholdt. Men gennem hele sin karriere var der også en vred Jackson. Han var tæt forbundet til det sorte USA og i de senere år også involveret i den radikale muslimske gruppe Nation of Islam, der er fortaler for raceadskillelse og taler om det hvide USA’s undertrykkelse af det sorte. Det store tabu om popstjernen, der byggede bro mellem sort og hvid, var hans egen farve
17. juli 2009

I Am Tired Of This Devil
I Am Tired Of This Stuff
I Am Tired Of This Business
Sew When The
Going Gets Rough

Black or White, 1991

Da Michael Jackson udgav sin første single til albummet Dangerous i 1991 var der mange, der ikke kunne lade være at trække på smilebåndet. Nummeret, der omgående gik nummer 1 i hele verden, hed »Black or White« og handlede tilsyneladende om, at det var lige meget, om du er sort eller hvid. »But, If You’re Thinkin’ About My Baby It Don’t Matter If You’re Black Or White«, lyder omkvædet, men de fleste, der havde fulgt bare det mindste med i Michael Jacksons karriere, kunne godt se ironien i, at manden, der var gået ind i 80’erne som en sort dreng med brede negroide træk og gået ud af tiåret med højere kindben, smallere næse og lysere hud nu stod og fortalte os, at det var lige meget, om vi var sorte eller hvide. Manden skammede sig så meget over sin egen racebaggrund, at han forsøgte at operere den væk og nu ikke længere var sort, men … noget andet.

Men fansene var ligeglade. Albummet solgte 30 millioner eksemplarer, og sammen med numre som »Heal the World« og »Remember The Time« blev teksterne mest læst som fine tanker om en forenet klode, hvor alle racer kunne holde i hånd og leve lykkeligt sammen.

Sådan læser Louis Farrakhan ikke den plade. Han er overhoved og talsmand for den radikale afroamerikanske religiøse gruppe Nation of Islam, som Michael Jackson blev involveret i omkring 2003. Få dage efter popstjernens død blev Farrakhen inviteret i CNN’s tv-studie for at forklare, hvad Jackson betød for de sorte, og hvordan han udlagde popstjernens sange:

»Sorte mennesker i USA, i Sydamerika og i Afrika har været ofre for det hvide herredømme,« forklarede han til journalisten Don Lemon.

»Vi skammede os over vores flade næser og brede læber, og det samme gjorde Michael, så da han fik pengene til at lave sig selv om, gjorde han det naturligvis. Men det var en rejse udad. Da medierne tog alt fra ham, vendte han blikket indad, og så kom han til os. Rejsen indad er den smukkeste, man kan tage. Derfor handler sangen »Black or White« om at finde tilbage, det handler om Michaels rejse tilbage til de sorte. Tilbage til os. At rippe Michael for penge, at rippe Michael for berømmelse og at rippe Michael for alt kunstnerisk værdighed var at give ham tilbage til os. Det var at flytte hans fokus tilbage på sig selv. Han fik kærligheden tilbage til sig selv.«

Samme aften blev den store Jackson-mindeceremoni transmitteret over hele verden. Her talte man kun om Michael Jackson som den store brobygger mellem sorte og hvide. Om den blide popstjerne, der ville ’heale verden’, We are the world og om kongen af pops store arbejde for at forene klodens racer. Det var givetvis også Jacksons egen fortælling, men tabuet runger bag scenetæppet: farven på hans egen hud.

Beat me, hate me
You can never break me
Will me, thrill me
You can never kill me
Jew me, sue me
Everybody do me
Kick me, kike me
Don’t you black or white me

All I wanna say is that
They don’t really care about us

They Don’t Care About Us, 1995

Jackso melder sig ind i Nation of Islam

Nation of Islam blev grundlagt i 1930 af Wallace Fard Muhammad og er en radikal borgerretsgruppe med det erklærede mål at forstærke og genrejse de spirituelle, økonomiske og sociale forhold for sorte amerikanere. Som en afart af sunni-islam skulle bevægelsen give verden tilbage til de sorte, som, Wallace Fard Muhammad mente, var de oprindelige mennesker og ud fra en grundlæggende teori om, at 85 procent af verden er styret af 10 procent løgnere, ser medlemmer af gruppen sig som de udvalgte fem procent, der skal afsløre løgnen om det hvide verdensherredømme.

I dag råder bevægelsen over 75 centre og moskeer i hele USA, og selv om det ikke fremgår tydeligt, hvor mange registrerede medlemmer gruppen har, er der ingen tvivl om, at en stor del af det sorte USA støtter deres kamp for lighed. I 1995 samlede gruppen således næsten en halv million sorte amerikanere til The Million Man March, der endte i Washington for at markere en utilfredshed med den sociale og økonomiske ulighed, der hersker mellem sorte og hvide.

Prominente sorte amerikanere har bekendt sig til gruppen økonomisk og ideologisk: Muhammed Ali, Malcom X, O.J. Simpson og hip hoppere som Ice Cube, Puff Daddy og Snoop Doggy Dogg, ligesom en lang række kendte rappere bekender sig til de såkaldte ’Five percenters’, der er en undergruppe af Nation of Islam. Men til trods for det store bagland, og uagtet at gruppen tager afstand fra våben og vold som middel og i det hele taget prædiker fred mellem racer og religion, betragtes Nation of Islam som en stærk kontroversiel gruppe. De går ind for raceadskillelse og taler for en særskilt stat kun for sorte amerikanere og beskyldes for jødehad og racisme. Derfor vakte det også stor opsigt, da det i 2003 kom frem, at Nation of Islam kunne skrive Michael Jackson på listen over prominente støtter.

Oh my god, cant believe what I saw
As I turned on the tv this evening
I was disgusted by all the injustice
All the injustice
All the injustice

A man has been brutally beaten to death by
Police after being wrongly identified as a
Robbery suspect. the man was
An 18 year old black male ...

Scream, 1995

Gennem hele sin karriere er Michael Jackson blevet opfattet som et popikon, der kunne samle USA på tværs af racer. Han var ikke forbeholdt sorte fans, var den første sorte kunstner på MTV, og som hans underlige ansigt skiftede udtryk, blev han nærmest betragtet som en hybrid mellem racer. Han var uden race. Men opvokset i Indiana – en af de mest raceadskilte stater i USA – har hverken Jackson eller de sorte selv været i tvivl om hans rødder.

»Jeg er sort amerikaner,« sagde han til talkshowværten Oprah Winfrey i 1993. »Jeg er stolt af min race. Jeg er stolt af, hvad jeg er. Jeg føler en stor stolthed og værdighed.«

Også i Michael Jacksons selvbiografi Moonwalk fra 1988 handler flere passager om det sorte USA. Som her hvor en journalist stiller ham og hans brødre et spørgsmål om deres tilhørsfohold til den sorte borgerretsgruppe Black Panthers:

»En fyr fra pladeselskabet svarede for os, at det var vi slet ikke interesseret i, for vi var et kommercielt produkt. Det svar brød vi os ikke om, så vi gav journalisten The Power Salute (en knyttet næve, red.), da vi gik.«

Jackson beskylder Sony for racisme

Selv om Jackson gennem hele karrieren fortrinsvis har arbejdet sammen med sorte musikere og producere på sine plader og sorte skuespillere i sine videoer, blev forholdet til det sorte USA først rigtig udtalt, efterhånden som hans karriere og privatliv begyndte at skride i løbet af 90’erne. Omkring årtusind­skiftet begyndte han for alvor at vise tænder over for det hvide USA. Første gang, da han i 1993 kaldte anklagerne om pædofili for racistiske og samme år optrådte til det årlige sorte musikshow arrangeret af Black Entertainment Television og til et show for NAACP, der er den største organisation for afroamerikanere i USA. Senere under en opsigtsvækkende valgkampagne for den sorte præsidentkandidat Al Sharpton i Harlem i New York beskyldte han pladeselskaberne for at være racistiske og for at overse sorte musikere.

»Pladeselskaberne rotter sig sammen mod kunstnerne. De stjæler, snyder, de gør alt, hvad de kan, især over for sorte kunstnere,« sagde Jackson til nogle hundrede tilhørere i Sharptons hovedkvarter og rettede et direkte angreb mod direktøren Tommy Mottola fra sit eget pladeselskab Sony.

»Han er ond, racistisk og djævelsk.«

You should be watching me, you should feel threatened
Why you sleep, why you creep, you should be threatened
Every time your lady speaks she speaks to me, threatened
Half of me you’ll never be, so you should feel threatened by me

Threatened, 2001

Da Jackson for anden gang blev anklaget for pædofili i 2003, blev det offentligt kendt, at Nation of Islam var rykket ind på Neverland.

Michael Jacksons bror Jermaine Jackson var konverteret til islam i 1989 efter en ferie i golfstaten Bahrain, og da han deltog i den amerikanske udgave af realityshowet Big Brother Celebrity, kom det frem, at han var medlem af Nation of Islam.

Også Jacksons personlige barnepige siden 2000 Grace Rwaramba havde ifølge amerikanske medier som New York Times og CNN tætte bånd til bevægelsens overhoved Louis Farrakhan, og hun har efter Jacksons død forklaret, hvordan Nation of Islam i stigende grad overtog popstjernens forretning. Farrakhans svigersøn Leonard Muhammad blev udnævnt som økonomiansvarlig for Jackson, og hans faste manager, Stuart Backerman, sagde omgående op.

»Jeg siger op, fordi Nation of Islam helt har infiltreret Michaels verden,« forklarede Bakerman til New York Times i 2004.

»I den seneste svage periode har han tilladt Nation of Islam, under påskud om at varetage hans personlige sikkerhed, at overtage hans forretning og hele hans juridiske afdeling, og for mig gav det ikke mening at agere front for den bevægelse.«

Som med det meste andet i Michael Jacksons efterhånden mere og mere afsporede karriere, forholdt popstjernen selv sig tavs. Rygter svirrede gennem navngivne og unavngivne kilder igennem både de lødige og i særdeleshed de mindre lødige medier, og da Jackson i 2005 efter at være frikendt for samtlige forhold, flyttede til Bahrain, forlød det, at han havde ændret sit navn til Mikaael og endeligt konverteret til islam. Intet af det er imidlertid blevet bekræftet af hverken Jackson selv eller Nation of Islam.

Da Michael Jackson for tre uger siden døde under prøverne til de 50 koncerter, der skulle have været The King of Pops endelige come back, blev det tydeligt for enhver, at Jacksons ændrede hudfarve ikke betød noget for de sorte i USA. Hudsygdom eller ej. Ansigtsoperationer eller ej. Han var deres. Som professor i afroamerikansk populærkultur ved Duke University, Mark Anthony Neal, udtalte på CNN i forbindelse med Jacksons begravelse.

»Hvis du kun ser fysisk på Michael Jackson, misser du en meget mere kompleks virkelighed. Æstetisk og kunstnerisk har han aldrig vendt ryggen til de sorte. Hans arbejde forholdt sig altid til den sorte kultur.«

lla@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

Jimmi Hendrix legede med Black Panthers .
Han døde siden af "en overdosis" der iflg den officielle ligsyns-rapport bestod af 2 gallons rødvin -
i lungerne !! .

John Lennon legede med "Peace & Love" ..
Han blev så myrdet af "en ensom galning" nogenlunde samtidigt med at de neo-konservative overtog USA igen .. officielt .

Bob Marley legede med "Peace & Love" og "Black Pride" . Han døde af en kræft-sygdom der normalt ikke KAN ramme "sorte" mennesker ..
Uheldigvis for ham var han "mulat" og USA havde netop afsluttet "The Special Cancer Virus Program"
I øvrigt kun få år inden "Gay-cancer" ramte ..

Michael Jackson ? Tja, en eller anden anklager i Cahliforniah gik efter ham i 10 år ..
Jeg er kun overrasket over at han holdt til det så
længe som han gjorde ..

Så har vi hørt black & white historien for 10000. gang! Tak.

Det der står utvivlsom fast er at han er en af populærmusikkens mest talentfulde kunstnere nogensinde. Og det er der folks opmærksomhed burde ligge.
Han er blevet ødelagt af menneskerne omkring ham og ikke mindst medierne, der har været skruppelløse.

Jeg glæder mig bare over alle de tributes, remixes, mash-ups, dubs og dedications til en fantstisk musiker, som vi vil høre non-stop over sommeren og de næste mange år fremover! RIP.

Karsten Aaen

Mht. John Lennon er det faktisk sandt, at manden i hele sit liv i USA blev dybt chikaneret af FBI, CIA og andre staslige organisationer i USA, selvfølgelig under dække af hensynet til statens USAs sikkerhed. Om dette kan man forvisse sig i en dokumentar-udsendelse som blev sendt på SVT1 eller SVT2 for nogle måneder siden (dvs. i foråret 2009).

Mht. Jimmi Hendrix og Bob Marley aner jeg intet om det; jeg ved dog, at CIA (og FBI) dengang i i 1970erne havde hemmelige laboratorier, hvor de afprøvede diverse ting og sager - også ting og sager som skulle bruges til udryddelse af deres modstandere. Og dette er skam ikke konspirations-teori; det er skam reelt nok. CIA arbejdede i mange år med at udvikle influenza-virusen, så den kunne bruges i krig til at svække modstandernes soldater;
Ja, selv en bøsse-virus troede man, man kunne udvikle. [Teorien var vist at modstandernes skulle ligge og bolle, så kunne man bedre skyde dem, fordi de var optaget af at bolle].

Mht. Jackson - er det da korrekt, at han måske var en smule involveret i Nation of Islam til sidst. Til gengæld er det sådan at Malcom X blev myrdet af en af sine egne Nation of Islams tilhængere; og hvorfor? Jo, fordi han under en pilgrims-rejse til Mekka havde indset, at 'it don't matter if you're black or white' - her havde Malcolm X (endelig) indset og erkendt dybt i sit hjerte, at sortem, hvide, gule, røde mennesker er de samme og bebor samme klode.
Det kunne de mest ekstreme nation of islam tilhængere ikke tåle....

Og Louis Farrakhan tager fejl i sin tolkning af sangen 'Black or White' - den handler netop om at hudfarve ikke er specielt interessant; om at man skal se mennesket bag hudfarven, ikke overfladen, dvs, hudfarven.

Og ja, Jackson blev mere og mere hvid, angiveligt pga. en hudsygdom, måske fordi han ville væk fra at ligne den far, hvis ansigt han hadede?, - og derigennem transcenderede Jacksom faktisk de skel som vi sætter når vi ind-deler folk i racer og kategorier. Han blev sådan set en hybrid i dobbelt forstand, halvt sort/halvt hvid og halvt mand/halvt kvinde.

Og med det sidste mener jeg at hans krop kan tolkes som feminin, mens hans musik og danse-bevægelser kan tolkes som maskuline, dvs. kraft-fulde.

Mht. anklagerne mod Michael Jackon, så skal man altså huske, at det er USA, vi befinder os i. Og der er kræfter i USA, der ikke kan tåle at amerikanere med sort baggrund får succes. Og som vil gøre hvad som helst for at få dem fjernet fra mediernes søgelys.

Nogle mener, heriblandt hans søstre, mener at Jackson blev myrdet. Det tror jeg nu næppe på; det er dog interessant at undersøge, da visse selskaber kunne tjene mere på at aflyse en koncert med Jackson end på at at koncerterne rent faktisk blev gennemført, ganske simpelthen pga. at den forsikring-sum der evt. kunne blive udbetalt i tilfælde af aflysning kunne være større end de potentielle indtægter fra koncerterne.

Som sagt, jeg tror det næppe.

Jeg tror, Jackson døde en reel død, omend en tragisk død. Præcis som Elvis var hans krop presset til det yderse, han, Jackson, spiste sikkert ingenting, klarede den på piller og legale 'drugs'.
Og så skal det gå galt til sidst...

@ Troels S

Hvis der står tyve papz og skyder op i dit fjæs så snart du træder ud af din bil/hjem/butik whatever. . . hver dag hele dit liv og det lort de skriver om dig er løgn.
Din far mishandler dig, dine venner er der for dine penge og berømmelse. Din familier er også fucked og du har seriøse mentale/selværds problemer.

Hvordan 'vælger' du det? Virker ikke som om du har nogen forståelse for det liv han levede. . . .