MOSKVA - Ifølge en rapport, som forleden blev offentliggjort af russiske og internationale aktivister, er Moskvas bybillede og arkitektoniske særegenhed ved at blive ødelagt af dårlige renoveringer og uovervejede nedrivninger: »Ingen anden europæisk hovedstad er i fredstid blevet udsat for en så hurtig ødelæggelse med henblik på en stor og hurtig økonomisk gevinst,« skriver Selskabet For Bevarelse Af Moskvas Arkitektur i sin rapport.
Rapportens forfattere skriver, at hundredvis af betydningsfulde bygninger, bl.a. paladser fra 1800-tallet og den stalinistiske arkitekturs mesterværker, bliver forsømt eller revet ned. Problemet skyldes, at bygherrer, der ødelægger bevaringsværdige bygninger, ikke risikerer retslige tiltag.
Og selv om finanskrisen har bremset nogle af de mest glubske bygherrer, har den udtørrede pengestrøm også betydet, at der er færre penge til ordentligt renoveringsarbejde: »En generel sænkning af standarderne for nybyggeri, vandalismens triumf og tilstopningen af enhver ledig plads i bybilledet er den arv, som det seneste årti har testamenteret til Moskva,« skriver kunsthistorikeren Anna Bronovitskaja. Rapporten giver endvidere »tivoliseringen af en historisk by« og »en overflod af biler« skylden. Også de steder, hvor man har forsøgt at renovere historiske bygninger eller bygge nyt med respekt for den arkitektoniske kontekst i de pågældende kvarterer, har resultaterne ofte været gyselige. Rapporten taler om, at »forlorne kopier af historiske bygninger« dominerer bybilledet. En tidligere version af rapporten udkom for to år siden, men forfatterne siger, at efter en pause i nedrivningen af bevaringsværdige bygninger og en øget vilje fra bystyret til at lytte til offentlighedens bekymring blev tidligere tiders praksis hurtigt genoptaget.
Rapporten indeholder en liste over otte bevaringsværdige bygninger, bl.a. byens ældste træbygning, som er blevet revet ned eller uigenkaldeligt ødelagt i løbet af de seneste år. Adskillige andre bygninger er i farezonen på grund af forfald eller dårlige renoveringer, deriblandt verdensberømte bygninger.
»Der er ikke blevet gjort fremskridt i løbet af de seneste to år, det er blevet værre og værre,« siger David Sarkisjan, leder af det statslige arkitekturmuseum i Moskva.
»Dette er en kamp, som vi sandsynligvis ikke vinder, men den er vigtig at kæmpe.«
Perler i forfald
Lige over for Kreml er Bolsjoj-teatrets engang majestætiske facade dækket af presenninger, indvendigt er teatret raseret, og hele den revnede bygning er i fare for at styrte sammen. Teatret, som blev lukket i 2005 med henblik på en meget tiltrængt ombygning, skulle være genåbnet sidste år, men ombygningen er flere år bagud i forhold til tidsplanen og har overskredet budgettet. I sidste uge forlod Alexander Vedernikov, som var chefdirigent og musikalsk leder, Bolsjoj-teatret på grund af uenigheder med ledelsen og væmmelse ved ombygningsarbejdet.
De konstruktivistiske funkisagtige bygninger, der internationalt betragtes som en af Ruslands vigtigste bidrag til verdensarkitekturen, vækker særlig stor bekymring. Mange af dem er i forfald. Bygninger som Narkomfin, et pionereksperiment i kollektive boformer, har i årevis skullet gennemgå en ambitiøs renovering, og nu er der revner i bygningen, som har brug for en akut redningsindsats.
Korruption
Mange giver Moskvas magtfulde borgmester Juri Luzhkov, som har været ved magten siden 1992, skylden for det arkitektoniske kaos efter Sovjetunionens opløsning.
Under Luzhkovs styre er Moskva blevet forvandlet fra verdenskommunismens trøstesløse midtpunkt til et af ultrakapitalismens blomstrende centre. Men den eksplosive byudvikling i Moskva har ikke været entydigt positiv. Den har bl.a. medført tilfældige byggemetoder, byggeri af dårlig kvalitet samt misrøgt eller nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
Der har også været tale om korruption i forbindelse med licitationer og byggekontrakter. Juri Luzhkovs kone, Jelena Baturina, er Ruslands eneste kvindelige milliardær og en af landets største entreprenører.
Krisen begrænser sig ikke til hovedstaden. Historikere og aktivister siger, at det dårlige eksempel fra Moskva efterabes over hele Rusland.
Størst bekymring vækker Sankt Petersborg, hvis elegante centrum blev sparet i forbindelse med sovjettidens omlægninger og ikke indeholder monolitiske betonbyggerier. Det er ved at ændre sig: »Lige ved siden af historiske bygninger skyder forfærdelige bygninger, der støder øjet, op. Og vi kan ikke gøre noget,« siger aktivist Elena Minchjonok fra byen.
© The Independent og Information Oversat af Mads Frese
