Læsetid 6 min.

Når man må vie, men ikke vies selv

Gud, Jesus og Luther var egentlig frisindede nok. Men i dag udlægges kærlighedsbuddet som et, der kun omfatter heteroer. De kan blive kirkeligt ægteviet, mens homoer nådigst kan blive registreret. Men handler det ikke om den samme kærlighed, den til næsten?
27. juli 2009

Ét bryllup mindes jeg særligt. Det var mine to veninder, der blev gift med hinanden sidste år på Københavns Rådhus. Vi er et frisindet samfund, for her henretter vi ikke homoseksuelle, næh, vi lader dem skam helt offentligt være homoer, med partnerskab og det hele.

Men hvordan med ægteskab? Hvorfor skal det hedde partnerskab i stedet for ægteskab? Er det ikke ægte kærlighed? Og hvordan med ligeværdighed i form af kirkelige vielser som en anerkendelse af homoseksuelles kærlighed på lige niveau med heteroseksuelles?

Jeg bliver øjeblikkelig skamfuld. Den ene af de to dejlige kvinder, hvis bryllup jeg var til, er snart færdiguddannet præst. Alligevel måtte jeg overvære hendes vielse på et rådhus, for blive viet i kirken må hun ikke. Hun må blive 'registreret'.

Hvor frisindet er det?

Det skurrer for mig, og jeg kan ikke placere, hvor det er galt. Det er noget med, at kirken altid taler om kærlighed og rummelighed. Jeg tænker, at Louise om nogen må kunne fortælle mig, hvor det går galt, og hvad Bibelen har at sige om emnet. Jeg ringer hende op.

»Louise, fortæl mig lige en ting. Hvordan opfatter du egentlig frisindet i Danmark, og her tænker jeg specielt på det faktum, at du, som snart er præst, selv måtte tage til takke med en vielse på rådhuset, der, undskyld mig, var cirka ligeså romantisk som en momsregistrering?«

Louise griner og siger: »Faktisk gjorde rådmanden os det klart på forhånd, at der findes to tekster til borgerlig vielse; én til heteroseksuelle borgerlige vielser og én til homoseksuelle registreringer af partnerskaber. Vi vies jo ikke i ægteskab, men registreres i partnerskab. Han syntes, at det var diskriminerende at læse op af den for homoer, så han 'gav' os de ord, der ellers hører til de heteroseksuelles ceremoni.«

»Stort af ham,« siger jeg.

»Men fortæl mig om at være homoseksuel og kristen og ekskluderet af kirken.«

Louise siger: »Hele ånden, der kom ned med Kristus og gennemstrømmede alt, vil jeg da gerne gennemstrømmes af, som man bliver, når man står foran alteret og lader sig vie foran Gud. Men det må jeg ikke. På den måde bliver jeg behandlet som et andenrangsmenneske, og min kærlighed som ikke lige så værdig som den kærlighed, der er mellem to mennesker af forskelligt køn. Og jo, det er mærkeligt, at det er sådan, kristendommen tolkes i Danmark. Det er gammeltestamentligt. Jeg tror, det skyldes den nypuritanisme, der er i dag, som er meget analog til den puritanisme, Kristus i sin tid gjorde op med. På sin tid tænkte Kristus sgu meget out of the box.«

Jesus, en frontløber

Jeg indskyder, at Jesus var en slags kristen firstmover.

Louise siger: »Det er en helt vild bølge, der er inde over os. Det hele skal være pænt med pænt på - selv dér, hvor det er kirkens pligt at træde til og tage udstødte ind, at vie homoseksuelle, at passe på de krigsramte osv., der møder kirken modstand fra samfundet. Det er ikke pænt nok.«

»Hele Det Ny Testamentes budskab er, at man skal være åben og nysgerrig, at alle er lige, og at vi skal behandle hinanden ordentligt og tolerant - det er hele budskabet, kerygmaet, i testamentet. Så jo, det er Kristus som firstmover, for han forholdt sig sindssygt kritisk til Gammel Testamente. Særligt til Moselovene, som er et knaldhårdt eksempel på den tids puritanisme.«

»Når der argumenteres i dag for ikke at vie homoseksuelle i kirken, er det altid ud fra 3. Mosebog i Gammel Testamente, hvor der står, at en mand, der ligger ved en anden mand, kaldes en vederstyggelighed. Spørgsmålet er, hvor meget det overhovedet giver mening i dag at tage Gammel Testamente alvorligt som rettesnor, for det er en nærmest mytisk kontekst. Det handler om adfærd og habitus, om love for at opretholde et samfund, om at reproducere og om renhedsforskrifter. Altså, Moselovene var det, man havde at holde sig til, for at folk ikke rendte rundt og sked i hinandens haver og knaldede hinandens koner og spiste selvdøde giraffer. Det handlede om hygiejne og etnisk samfundsopbygning. Det er bare ikke helt dér, vi er i vores tidsalder. Vi er nødt til at trække det op til nutiden,« siger Louise og fortsætter:

»Nutidens puritanisme og ekskluderingstrang, det hele handler om at stemme folk ud i stedet for at tage ind. Væk med rygerne, væk med de barnløse, ensformningen, om at regulere, ensrette, sortere, hele tiden afgøre, hvem der har patent på sandheden - den er de nypuritanske svært glade for at tage patent på - ud med indvandrerne. Terrorismen og alting er truende, så vi har brug for renhed - rent miljø, vi spiser kun grøn mad, vi løber maraton, vi bruger cykelhjelm, vi ryger ikke, vi er kernesunde kernefamilier og spiser kun blå bær og rød peberfrugt som lørdagsslik. Hele kendisverdenen er überpuritansk, hvilken rockstar siger i dag, at han eller hun tager stoffer og knalder i flæng?«

Alle skal være helsesunde, yogi-grøn-te-pietistiske og rene, som levede de i 1700-tallet. Vi har åbenbart enormt brug for en puritansk konsensus i et samfund, som er så kaotisk.

»Men det er egentlig meget ukristent at have så travlt med at ekskludere. Samtidig med, at det ofte sker i den hellige Jesu navn, Gud bedre det. Som om han er billedet på renhed. I virkeligheden er han jo billedet på ikke at hævde nogen særlig renhed, noget patent på renhed. Det konstante fravalg og den konstante udstødelse af nogen - f.eks. homoseksuelle - det er som en antitese til kærlighedsbudskabet, hvor Jesus siger, kast selv den første sten, hvis du er ren, fjern bjælken i dit eget øje, før du ser splinten i din broders.«

Moi?

»Og Jesus som firstmover?« prøver jeg endnu en gang.

»Det kommer igen,« siger Louise.

»I nytestamentlig forståelse er det ikke forkert at være homoseksuel. Kristus gør netop op med puritanismen og det ydre menneskesyn. Han siger, at vi skal gå ind i os selv og åbne vores hjerter. Derfor er det absurd, at kirken ikke vil vie os, fordi Kristus netop sagde, at alle er lige foran Gud. Vi har bygget vores kirke på, at Luther sagde; 'Sola fide - du er retfærdiggjort ved troen alene' - han tænkte også out of the box og gjorde op med Moses. Det handler om at være menneske. Ikke om at leve korrekt efter Moselovene. Luther hævdede, at det skal være de indre menneskelige ligheder, der tæller.«

»Nu, vi taler de her fritænkere, Jesus og Luther, skal vi også lige have Paulus med. I sit brev til Galaterne skriver han, at det ikke kommer an på at være jøde eller græker, træl eller fri, mand eller kvinde.«

»Paulus skriver fuldstændig fordomsfrit. Uden Paulus havde kristendommen jo fandme stået i sten. Paulus har altid de large briller på, han er mangefacetteret og fordomsfri. Men i Dagens Danmark er det ikke Jesu ord om kærlighedsbuddet, og alle er lige for Gud, der tæller, nej, det er de gammeltestamentlige Moselovens idé om 'renhed', det er puritanismen, den løftede pegefinger og familien som patriarkalsk struktur, der er det eneste i højsædet.«

De sorte præster

»Jamen, er det virkelig de sorte præster i Vestjylland, der kan holde det i hævd?« hvisker jeg lidt forskrækket.

»Dem, der heller ikke vil give kvindelige præster hånd ved ordination og heller ikke vil vie folk, der har været gift før?«

Louise griner igen, denne gang lidt for højt og lidt for længe.

»Nej, du,« siger hun endelig.

»Det er den danske befolkning. Danskerne vælger politikerne, der vedtager lovene. Danskerne vælger biskopperne, der pålægger præsterne at vie. Danskerne vælger menighedsrådene, der ansætter præsterne, der vælger eller nægter, hvem de vil og ikke vil vie. Det er den helt almindelige dansker, der ikke har åbnet sit hjerte og ikke har valgt at anerkende homoseksuelles kærlighed og samliv som ægte kærlighed. Kærlighed, der for et frit sind er smuk, gyldig og værdig til et ægte kirkeligt ægteviet ægteskab. Det er dig, min ven.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Vadmand

Jeg undrer mig bare over, hvad bøsser vil med en religion, der så tydeligt ser ned på dem. Og at kalde Luther og Paulus "frisindede" tyder på, at den pågældende præst har et, skal vi sige, noget platonisk forhold til sit fags realiteter.

Brugerbillede for Morten Schulze
Morten Schulze

Per Vadmand, jeg mener, du anskuer det forkert. Jesus siger jo, at loven fra det gamle testamente fortsat skal overholdes, også i en grad, så man end ikke må tænke på at begære, hvad andre mennesker har. Fra din synsvinkel kan man sige, at dermed ser kristendommen ned på alle mennesker. Men pointen er jo i stedet, at Jesus påtager sig alle vores synder, og dermed sættes vi fri til at leve, så godt vi formår, selvom det aldrig bliver godt nok.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Endnu en gang demonstreres det at kirken ikke er for folket.
En Folkets kirke ville være blottet for ideologi og kun indeholde ritualer.

Endnu mere underligt er det for mig at se at folk vælger gud til. På den anden side siger de hvordan kan man vælge gud fra.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Morten skriver:

Jesus påtager sig alle vores synder

Det er flinkt af ham, men man kommer altså stadig personligt i fængsel for vold, spritkørsel, skattesnyd og diverse andre forbrydelser, og man kan ikke få Jesus til at afsone straffen for sig.

Så helt effektiv har han ikke været.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Så helt effektiv har han ikke været."

Det ville ellers være belejligt, hvis man blot kunne henvise til at man var kristen, og at straffen derfor skulle videregives til en forlængst død udlændigt.

Ligesom kristne alene er forpligtet til at betale tiende. Kan det tænkes, at det er et argument SKAT vil bøje sig for?