Baggrund
Læsetid: 2 min.

Oplevelsesjournalistik på lavbudget

Kulturguiden savner reportager og perspektiv
Kultur
14. juli 2009

3/6

Kulturguiden lever op til sit navn. Her skal ikke kritiseres eller diskuteres, nej her skal præsenteres, så seerne får lyst til at selv at opleve kulturen eller i det mindste kan tale med over frokostbordet.

Den ambition opfylder programmet et godt stykke af vejen takket være programmets vært Stephanie Surrugue, som kan kunsten at spørge præcist, og med ægte nysgerrighed giver sine gæster plads til at udfolde deres begejstring for grøn arkitektur eller gourmetmad på tube.

Så dygtig en interviewer er hun, at hun næsten formår at få denne anmelder til at glemme, at programmet åbenbart ikke har haft budget til at tage ud i virkeligheden og derfor må lade alt foregå i studiet.

Men også kun næsten, for der er alligevel grænser for, hvor længe man kan høre kunstnere, kokke og studerende på moderne kultur fortælle om deres passion uden at komme til at savne en reportage, en analyse eller i det mindste bare en lille mening eller to.

I sæsonens sidste udsendelse handlede det for eksempel om street-art, men deltagerne diskuterede aldrig den kommercialisering af byrummet, som gadekunsten både kommenterer og gør oprør i mod, og så bliver det i længden lidt ligegyldigt at se på billeder af cykelstativer med hæklede benvarmere. Det er tilsyneladende programmets koncept, at debat og kritik bør henlægges til andre programmer, for selvom Stephanie Surrugues blide myndighed antyder, at hun kunne spørge både bidende og perspektiverende, lader hun være.

»Synes du, at mad kan være med til at give os et bedre liv?« blev kokken Bo Bech fra Restaurant Paustian i stedet spurgt i udsendelsen om madkunst, og det gjorde han selvfølgelig. Alt andet havde også været undergravende for hans egen forretning.

Visuelle elementer

Når Kulturguiden nu hverken har råd til at møde kulturlivet, hvor det udspiller sig, eller mod til at bede om et perspektiv på kunsten, forsøger man i stedet at komme kedsomheden til livs ved at dele programmet op med forskellige visuelle elementer, hvor gæsterne får lov til at give navnene videre på deres bedste street-art blogs, eller hvor der vises sjove klip fra DR' s righoldige arkiver. Det ser lækkert ud, men virker som lyserød glasur på et knebent DR2 budget og får en til at tænke, at både kulturjournalistikken og Stephanie Surrugues indlysende talent har fortjent nogle bedre arbejdsbetingelser.

Serie

DR til syn

Seneste artikler

  • DR1 er et langt og trygt gruppekram

    5. januar 2018
    Vi elsker X Factor fredag aften, men oplever Alle mod 1 som decideret tvang. Vane-tv som Vores Vejr, ’Barnaby’ og Disney Sjov fungerer lige så godt, som de gjorde for ti år siden, mens nye ambitioner i ’Herrens Veje’ og ’Historien om Danmark’ rykker milepæle. I redaktionens sidste kanalgennemgang er vi godt tilfredse med det gode gamle moderskib DR1
  • Flow-tv samler os, streaming fragmenterer og individualiserer

    5. januar 2018
    Statsministeren har erklæret flow-tv for dødt, Danmarks Radio vil lukke DR3 som fjernsynskanal, og forholdet mellem tv på fjernsynet og tv på nettet er en del af den politiske diskussion op til medieforliget i 2018. Men hvordan kan man overhovedet bedrive fællesskabsfordrende public service uden flow-tv?
  • 2018 bliver et myldrebæfremkaldende spændingsår for Danmarks Radio

    5. januar 2018
    Kulturredaktionen har gennemgået alle DR’s tv-kanaler op til medieforhandlingerne: DR skal trods kold blå politikerånde i nakken få lov til og turde satse på det vilde og det fællesunderholdende, når besparelserne er fastlagt, og kanalkabalen skal lægges
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her