Læsetid: 4 min.

Professoren, der glemte at sige 'Sir'

Hvis man bryder de uskrevne regler for omgang med amerikansk politi, er det for egen regning og risiko. Det gjorde den prominente sorte intellektuelle Skip Gates med uheldssvangre følger for ham selv og det betændte forhold mellem hvide politibetjente og sorte mænd
Velkommen hjem. Henry Louis Gates, Jr. var netop hjemvendt fra en udlandsrejse og havde taget en taxa til sit hjem i Cambridge, Massachusetts. Da fordøren bandt, hjalp taxachaufføren  - ligeledes sort - med at få den åbnet. Et vidne tolkede det som indbrud og ringede til politiet, der ankom i form af betjent James Crowley. Gates blev bedt om at træde ud af huset, hvilket han brokkede sig over i en sådan grad, at Crowley lagde ham i håndjern, sigtede ham for uorden og tog ham med på stationen, hvor han tilbragte flere timer i en celle, inden han fik lov at gå.

Velkommen hjem. Henry Louis Gates, Jr. var netop hjemvendt fra en udlandsrejse og havde taget en taxa til sit hjem i Cambridge, Massachusetts. Da fordøren bandt, hjalp taxachaufføren - ligeledes sort - med at få den åbnet. Et vidne tolkede det som indbrud og ringede til politiet, der ankom i form af betjent James Crowley. Gates blev bedt om at træde ud af huset, hvilket han brokkede sig over i en sådan grad, at Crowley lagde ham i håndjern, sigtede ham for uorden og tog ham med på stationen, hvor han tilbragte flere timer i en celle, inden han fik lov at gå.

Cambridge Police Dept.

31. juli 2009

CAMBRIDGE - Det værste, man kan gøre, når man står over for en udfordrende amerikansk politibetjent, er at tale i et irriteret tonefald, løfte stemmen og især protestere. Det bedst tilrådelige i den situation er være ærbødig og tiltale betjenten »Sir« eller »Madam«. Det ved alle amerikanere af bitter erfaring, ikke mindst sorte mænd.

Da USA's mest kendte afroamerikanske intellektuelle Henry Louis 'Skip' Gates blev konfronteret af politibetjenten James Crowley i sin villa i Cambridge, mistænkt for at være en gemen tyveknægt, begik han en fejl, som under de givne omstændigheder var forståelig og ret beset menneskelig. Gates antog, at hans hudfarve var årsagen til det uventede besøg.

Havde Harvard-professoren været en hvid mand, ville bataljen, som endte med at blive denne sommers største samtaleemne i USA (viderebragt i Danmark af Radioavisen og andre medier), formentlig aldrig været nået så vidt. Jeg taler af egen erfaring. Da jeg og min kone (hvid Harvard-professor) først flyttede til universitetsbyen Cambridge i 1996, købte vi en Volvo. Godt halvandet år senere blev vi stoppet af en politibil med blå blinkende lys på en gade nær politistationen. Under tidligere ophold i USA var jeg blevet standset af politiet. Jeg vidste derfor, at man i en sådan situation bør være høflig. Ekstremt høflig! Svar præcist på spørgsmål, og sig »sorry« og »sir« så ofte som muligt.

Nærved anholdt

Vi havde ikke den ringeste anelse om betjentens motiv. Efter at have tjekket mit indregistreringsbevis og kørekort spurgte han: »Er De klar over, at De ikke har fornyet deres registrering (det skal gøres hvert år, red.). Det er ulovligt at køre i bilen.«

Tja, det var jeg ikke. Jeg havde faktisk glemt alt om det.

Nu da betjenten havde fået fat i den lange ende, bemærkede han, at kørekortet var internationalt.

»Er de klar over, at det er ulovligt at køre rundt med det kort i mere end 3 måneder i USA?«

Næh, det var jeg ikke.

»Er De klar over, at jeg faktisk kan anholde Dem,« lød det truende.

Så er gode råd dyre. Jeg og konen undskyldte mange gange og bedyrede vores uvidenhed om de amerikanske regler. Vi lovede begge straks at tage en køreprøve, hvis det kunne hjælpe på situationen. Det virkede. Vi slap med en advarsel.

Ville en afrikanskfødt gæst i USA (f.eks. præsidentens far, Barack Obama Sr., der læste på Harvard) være sluppet lige så let? Næppe: Unge sorte mænd i USA bliver standset af politiet 10-20 gange hyppigere end hvide mænd. Hvis de så meget som mukker, bliver de lagt i håndjern og taget med på stationen.

Skip Gates er en af de mest elskværdige professorer på Harvard University. Som min kone sagde, da nyheden nåede vort feriehus i Nordsjælland: »Hvis Skip var gal i hovedet, havde han virkelig god grund til det. Jeg har aldrig set ham ophidset, endsige irriteret.«

Ja, Skip er en af universitetets mest populære professorer. Han smiler altid, trods en nylig smertelig skilmisse og humpen på det ene ben. Alene tanken om, at denne skrøbelige 59-årige mand skulle være en tyveknægt, der bryder ind i folks huse, er latterlig. Hvordan kunne denne politibetjent ved synet af professoren forestille sig det? Efter at have set ID-kortet fra Harvard burde han have bedt om forladelse og gået sin vej.

I stedet følte han sig krænket på sin autoritet, idet den første sætning, der røg ud af Skips mund var påstanden:

»De er her, fordi jeg er en sort mand i Amerika.«

»Hvad fanden bilder en snottet professor sig ind at kalde mig racist,« må Crowley have tænkt, selv om han har undervist andre betjente i at håndtere den slags situationer. Flere betjente blev tilkaldt - i alt fem. Gates skulle ned med nakken, skulle han, for at have udfordret politiets autoritet.

Farveblindt vidne

Her skyldes læserne en opklarende anekdote. Anmelderen, forbipasserende Lucia Whalen, ringede til politiet på foranledning af en ældre dames mistanke om et tyveri. Der har formylig været flere indbrud på gaden. I samtalen med politiet nævnte Whalen ikke umiddelbart de to mistænktes hudfarve. Så blev hun spurgt:

»Er de hvide, latinoer eller sorte?« lød det fra politiet.

Hvorfor skulle politiet vide det? En tyveknægt er en tyveknægt uanset hudfarve. Det var altså politiet - ikke anmelderen - som i deres rapport lagde vægt på Gates' og hans medhjælpende taxachaufførs mørke hudfarve.

Et stykke henad vejen er det muligt at se denne penible sag fra begge sider. Det er et farligt job at være politibetjent i USA. Ingen kan bebrejde Crowley for at være nervøs, da han stiller op foran Gates' dør. Jeg er altid glad, når politiet kommer til vores hus i Cambridge, hvis alarmen er gået af - også når vi er hjemme. Bedre sent end aldrig.

Gates' reaktion er forståelig. Alle sorte mænd i Amerika føler sig udset og forskelsbehandlet af politiet - racial profiling som det kaldes. Det har selv Barack Obama og Colin Powell oplevet. Men professoren overreagerede. Rent faktisk anede Crowley ikke, at Gates var sort, førend han åbnede døren. Som sort i USA gik Skip ud fra, at politiet kun fulgte op på anmeldelsen, fordi han er afro-amerikaner. No, sir.

Den største fejl var dog Crowleys. Han har undervist i racial profiling og burde vide, at nogle sorte mænd er hyper følsomme over for politiet. Hvorfor lægge en ophidset husejer i håndjern? Lad ham dog rase ud i fred. Sagen er, at begge personer i dette drama lever i to forskellige virkeligheder. I går aftes røg præsident Obama fredspibe med de to protagonister i Det Hvide Hus. Det vil sige: De drak en bajer sammen. Men det ville være naivt at tro, at en dialog på højeste niveau kan bygge bro mellem de to verdener - politiets og sorte mænds. Desværre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu