Klumme
Læsetid: 3 min.

Det queerindustrielle kompleks

World Outgames fejrer forbrug og queer-festivalen sin foragt for penge. Sommerens udsalg af senkapitalistiske seksualpolitikker er igang
Kultur
24. juli 2009

I mandags gik Copenhagen Queer Festival i luften for fjerde gang. Festivalen, hvis aktivistskare udgøres af sammenrend og solister fra Københavns køns- og seksualpolitiske more or less venstrefløj, er DIY – Do It Yourself – og profilerer sig traditionen tro som non-kommerciel, non-mainstream og 'fuck normaliteten'.

Mellem queer og LGBT

Selv om Kigkurren på Islands Brygge i disse dage bugner af lesbiske, transer, biseksuelle og bøsser af alle køn, har queer-festivalen det med at gå om seksualiteter som katten om den varme grød.

Queer er et kritisk perspektiv og ikke noget, man kan være, vil nogen sige. Andre at queer-festivalen er i skabet og generelt for lidt eksplicit om, at man også er der for flirt, orgier og ægteskab.

Skab eller ej: I år sætter festivalen eksplicit fokus på antikapitalisme. Kapitalisme sættes lig med kommercialisering, mainstreaming og penge.

Fuck money, lyder parolen – med direkte adresse til festivalens storindustrielle søskende – Copenhagen Pride og World Outgames, olympiaden for LGBT’s (Lesbians, Gays, Bisexuals, Transgenders), der går i luften i morgen med dyre fester og Wonderful Copenhagenretorik. Dermed skulle så brudfladen mellem LGBT-industrien og dens alternative tvilling være trukket op.

Kommercialiseringskritik

At kritisere det LGBT-industrielle kompleks for kommercialisering er set før. Kritikken på festivalens hjemmeside adskiller sig da heller ikke grundlæggende fra tidligere kritikker, som de er blevet formuleret af f.eks. KLAM, den årlige manifestation, der foregår i Ørstedsparken samtidig med den lige så årlige Pride Parade, af Enhedslistens queer-udvalg osv. Blot kan man sige, at retorikken får stedse mere rituel karakter, og det er ikke uden omkostninger. Priden og Outgames er nu slet og ret til for at tjene penge, forstår man.

Selv om jeg primært slår mine folder til KLAM og queer-festival, forstår jeg godt, hvis aktivister fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og pride-folkene efterhånden er ved at kede sig ihjel over kritikken. Løgn er det ikke, det med pengene, men samtidig giver synlighedsindustrierne plads til liv, lys, flirt og volleyball og rum til seksuelle og kønslige afvigere på en måde, som kritikerne skal kigge meget langt ind i queer-fremtidsværkstedet for selv at gøre sig håb om at levere.

Problemet er dog størst, når den såkaldt antikapitalistiske kritik glemmer, hvorfor kommercialisering er så attraktiv for afvigergrupper i et kapitalistisk samfund. At det også er plads og tolerance, LGBT-industrien køber sig ved at slå på sin forbrugsdygtighed i banal pekuniær forstand. Ikke mindst fordi det queer-industrielle kompleks selv på ingen måde er uinteresseret i at få legitimitet. Blot har man her andre måder at kapitalisere sin seksualitet og kulturlighed på end 'penge'.

Hvorfor er queerfestivalerne så fulde af performances, at det næsten kniber med tilskuere? Hvorfor vrimler de med akademikere, som jeg selv, der i dagens anledning opfører vores mere eller mindre interessante ph.d- afhandlinger som syngespil? Uden at der kommer ret meget andet ud af det end lidt queer-karriere. Og hvorfor er queer sådan en fin lille kanin, der trækkes op af hatten, når möchte gern-intellektuelle journalister vil være med på noderne, uden at det bliver for farligt, og smører lidt queerspiced essayistik sammen,uden at have Done It very much Yourself?

Diversity Management

På Islands Brygge fejrer Outgames 'den kulturelle diversitet' ved at fejre 'det tolerante Israel' led noget, de kalder 'Tel Aviv Beach' uden at nævne et ord om Israels tilstedeværelse i de besatte palæstinensiske områder. Det kan man til gengæld høre om, når deltagere fra den palæstinensiske Outgames-delegation denne fredag eftermiddag søger længere ind på Bryggen og på queer-festivalen fortæller om deres oplevelse af den israelske apartheid-maskines tolerance.

Men også queer-kulturaliteten har problemer med kulturel diversitetsindustri. Queer er mainstream og kapitaliserer sig lykkeligt som mainstream avantgarde. Selv har jeg skrevet mine 4.400 anslag og skaffet mig flere googlehits og et lille, men legitimitetsgivende honorar på queer-konceptets bekostning. På gensyn. Skal vi diskutere queer og kapitalisme? Vi ses naturligvis til det hele.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her