Læsetid: 8 min.

Rumæniens kunst og litteratur er på vej mod bedre tider

Transformationen af det rumænske samfund fra kommunisme til demokrati er en lang og smertefuld proces, men bedre tider er på vej, både for den demokratiske udvikling i landet og for kunstens snarlige opblomstring, mener den rumænske forfatter Mircea Cartarescu
Rumænernes overskud til igen at læse bøger og ikke kun bruge tid på at overleve i et samfund, som i løbet af de seneste 20 år har budt på en turbulent udvikling, er tiltagende, men der er stadig meget, der kan og skal blive bedre, mener forfatteren Mircea Cartarescu. Her ses kvindelige 'stadsgartnere' i Bucharest.

Rumænernes overskud til igen at læse bøger og ikke kun bruge tid på at overleve i et samfund, som i løbet af de seneste 20 år har budt på en turbulent udvikling, er tiltagende, men der er stadig meget, der kan og skal blive bedre, mener forfatteren Mircea Cartarescu. Her ses kvindelige 'stadsgartnere' i Bucharest.

Ernst van Norde

13. juli 2009

Rumæniens postkommunistiske udvikling er ifølge, professor ved Bukarest Universitet og en af Rumæniens mest fremtrædende forfattere, 53-årige Mircea Cartarescu en lang proces, som har krævet ofre undervejs, men som nu er ved at nå sin næste og mere positive fase. Han ser fortrøstningsfuldt på fremtiden og på de første tegn af stabilisering, som kan spores i det rumænske samfund i dag. En stabilisering, som han er overbevist om vil betyde, at kunst og litteratur igen vil blive en uadskillelig del af livet i Rumænien.

»Omstillingen af det rumænske samfund fra kommunistisk til demokratisk samfund har været en smertefuld proces hele vejen. Nu er vi kommet i gennem det værste, og det betyder samtidig, at en litterær og kunstnerisk opblomstring er på vej. I de seneste år er der dukket flere nye forfattere op, og der bliver hvert år udgivet flere og flere bøger. Nu er der er igen forfattere, som kan leve af at skrive, så alt tyder på, at kunst og litteratur i dagens Rumænien er på vej mod bedre tider,« siger Mircea Cartarescu.

Mircea Cartarescu er en af Rumæniens mest læste forfattere, og hans bøger er oversat til 15 forskellige sprog. En af de seneste, bestselleren Why we love women, er oversat til flere sprog og har alene i Rumænien solgt 200.000 eksemplarer. Han ser sin egen succes og de mange solgte bøger som et sikkert tegn på, at landets litterære scene er ved at komme sig.

Ikke råd til at skrive

Han er sikker på, at det skyldes rumænernes tiltagende overskud til igen at læse bøger og ikke kun bruge tid på at overleve i et samfund, som i løbet af de seneste 20 år har budt på en turbulent udvikling. En udvikling og omstilling, som har krævet mange kræfter. Mircea Cartarescu er overbevist om, at en ny generation af rumænske forfattere vil bære udviklingen og bringe litteraturen i Rumænien tilbage på det rette spor igen.

»Omvæltningerne i landet i 1989 kom pludseligt, og vores samfund var helt uforberedt på de ændringer, der fulgte med. Det var også en kæmpe omvæltning og et chok for de fleste rumænske forfattere. Pludseligt kunne vi udtrykke os frit og skrive om alt. Der var bare ingen, der havde tid eller overskud til at læse bøger. Folk kæmpede for at overleve og havde andre ting at tage sig til,« siger forfatteren og fortsætter:

»Under Ceausescu havde vi et blomstrende kulturliv og mange gode bøger blev publiceret. Vi kunne ikke udtrykke os frit, men hvis vi holdt os fra direkte angreb mod regimet, havde vi mange gode generelle emner at skrive om. Vi kunne skrive om kærlighed eller for eksempel om medmenneskelige relationer. Med vores nyvundne frihed gik det hele i sort, og mange gode forfattere, som under kommunisterne var en anerkendt elite, kunne ikke længere leve af at skrive.«

De svære levevilkår betød, at mange forfattere blev nødt til at opgive deres forfatterskab til fordel for job, som gav flere penge i lønningsposen. De arbejdede blandt andet som journalister eller kastede sig over de nye muligheder, der opstod ved Rumæniens overgang til markedsøkonomi, ved at starte deres egne firmaer. Mircea Cartarescu er sikker på, at det rumænske samfund på denne måde er gået glip af flere litterære værker, som på grund af den politiske og økonomiske situation i landet aldrig er blevet skrevet.

»Ingen kan leve af at bruge to år på at skrive en bog og få to måneders løn for det. Udgivelsen af nye bøger efter omvæltningerne i 1989 var derfor meget begrænset, og den litterære tradition i landet havde i denne periode lidt af en voldsom tilbagegang,« siger Mircea Cartarescu.

Stor mundfuld

Dagbladet Information møder Mircea Cartarescu i hans hjem i beboelsen Greenfield i kvarteret Baneasa. Området ligger i det nordlige Bukarest og består af moderne og nybyggede rækkehuse placeret i et grønt område. Husene ligger som en oase her, og Rumæniens larmende og beskidte hovedstad og kaotiske trafik føles langt væk her midt på en mark med en skov, som nærmeste nabo. Flere moderne indkøbscentre, som er placeret i nærheden af beboelsen, symboliserer landets nye historie og økonomiske udvikling, men ifølge Mircea Cartarescu spøger Ceausescus Rumænien fortsat i kulissen.

Han mener, at Rumæniens kommunistiske fortid er den største udfordring, det rumænske samfund har kæmpet med og som fortsat vil præge udviklingen i landet.

»Vi har fået demokrati i Rumænien, men demokrati er ikke vores vane. Vi har frie valg i dag og ytringsfrihed, men er kun nået halvvejs mod ægte demokrati. Vi kan implementere direktioner fra EU, men vi har svært ved at bruge dem og leve op til dem. Landets kommunistiske fortid lever fortsat i folks hukommelse. Det har været et stort skifte, og det tager lang tid for folk at omstille sig. Det afspejler sig blandt andet i folks opgivende holdning til den politiske udvikling i landet og korruptionen, som er et af de største problemer i dagens Rumænien,« siger Mircea Cartarescu.

Hans blik er lidt opgivende og fæstnet på et punkt på den hvide væg over for ham. Det er tydeligt, at han ikke bryder sig om emnet.

»Korruption findes i dag mere eller mindre alle steder i det rumænske samfund. Man kan købe sig til alt. Til eksamener på højere læreanstalter, man skal betale ekstra for lægebehandling, betale til politiet, i banker og mange andre steder. Korruption er stærkt forankret i folket, og det vil tage lang tid at udrydde den. Problemet er ofte lave lønninger, der gør det fristende og ofte også nødvendigt at tage ekstra betaling under bordet. Det andet problem er, at folk er villige til at betale,« siger han.

For få om magten

Et andet stort problem ser Mircea Cartarescu i, at den politiske magt i landet er koncentreret på ganske få hænder og ofte er baseret på populistisk tankegang og mafialignede metoder. Han mener, det skader demokratiet i landet og tager lysten fra folket til at deltage aktivt ved opbygningen af det.

»Vi har omkring fem stærke personer, som kontrollerer det politiske liv i landet. Det er personer, som kun er gået ind i politik for at skabe mere profit til dem selv. Det er folk, der ejer store virksomheder og landets medier, hvis interesse ikke er at tjene folket, men at tjene flest muligt penge til sig selv. Det er folk, som i virkeligheden bekæmper den demokratiske udvikling, og det skaber en opgivende stemning hos folket. Folk er efterhånden skuffet over alle partierne på den politiske scene i Rumænien. Det er politik mod folket ikke for folket. Det er politik baseret på darwinisme,« siger han og nævner den rumænske præsident, Traian Basescu, som et godt eksempel på en sådan politiker.

»Basescu er en meget populistisk og autoritær politiker, hvis ønske er at kontrollere alt i Rumænien. Det er skadeligt for den politiske udvikling i landet. Det er antidemokratisk,« siger han.

En baby vokser op

Til trods for de umiddelbart store problemer i det rumænske samfund, ser Mircea Cartarescu alligevel positivt på udviklingen i landet.

»Vi har ytringsfrihed, folk kan sige, hvad de vil, og vi har frie valg, og det i sig selv er et kæmpe fremskridt. Vi er kun nået halvvejs på vores vej mod et ægte demokrati, men vi bevæger os i den rette retning,« siger han.

Den politiske udvikling i Rumænien og rumænernes vej mod demokratiet kan ifølge Mircea Cartarescu godt sammenlignes med hans eget forfatterskab. Han mener, at den måde idéerne til hans romaner modnes på og bliver til litterære værker, ligner den udvikling, der foregår i det rumænske samfund.

»Det kan bedst beskrives som dråber, der drypper ned og på et tidspunkt danner en sø. Det er som at have en baby, som stille og roligt vokser op,« siger han og tilføjer, at den historiske udvikling i Rumænien dog ikke har nogen særlig betydning for hans kunstneriske inspiration eller er en brugbar kilde til historier i hans romaner.

»Der foregår de samme dramaer alle steder i verden. Jeg vil skrive de samme historier uanset, hvor i verden jeg befinder mig. Jeg har altid hentet inspiration til mine bøger i mit eget liv og i mine tanker. En stor del af mine romaner er skrevet under mine gæstelærerophold ved diverse universiteter i Europa. Det sker ofte, at mit liv bliver mere rolig i fremmede omgivelser, og det får en stor skrivelyst frem i mig,« siger han.

Skift mellem tungt og let

Indretningen i Mircea Cartarescus hjem er enkel og moderne. Bøgerne på bogreolen i stuen står i pæne og velordnede rækker, og meget tyder på, at alt i huset er sat i system. Mircea Cartarescu lægger heller ikke skjul på, at hans arbejde som universitetsprofessor, hans forfatterskab, hans interesser og familie kræver en stram planlægning.

»Jeg plejer at skrive to timer hver dag. Derudover skal jeg passe mit arbejde på Bukarest Universitet. Jeg læser omkring to timer hver dag og går daglige ture i skoven. Jeg elsker at gå ture, og jeg elsker den friske luft, vi har her,« siger han og peger på den dybe skov, som begynder nogle ganske få meter fra hans hoveddør.

Det er blandt andet under gåturene i den nærliggende skov, at idéerne til Cartarescus bøger modner.

»Jeg går altid rundt med en del ideer, og på et tidspunkt føler jeg mig klar til at skrive,« siger han.

Den seneste roman, trilogien Orbitor, som er delvis autobiografisk, men tilsat en del fiktion, betegner Carterescu, som den mest krævende roman, han har skrevet.

»Der er bøger, der kræver tid, mens andre går glidende. Det tog mig hele 15 år at skrive Orbitor. Da jeg blev færdig, følte jeg, at jeg havde givet mig helt. Derfor er jeg nu gået i gang med en lidt lettere genre, en slags satirisk bog. Det fungerer godt for mig at skifte mellem tunge og lette bøger,« siger han, mens han retter på sit halvlange hår.

Mircea Cartarescu betegner selve skriveprocessen, som en særlig oplevelse. Han fortrækker at skrive i hånden og føler, at han på denne måde får sin sjæl med. Det mener han er vigtigt og gør hele skriveprocessen mere intens.

»Det er som en baby, der kræver, at man er der hele tiden. Det er en gave,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu