Læsetid: 5 min.

Med søjler og svømmefødder i vand

Danske havne ændrer sig til kontorglas og velhaverboliger. Men udnytter de vandet, lyset og horisonten? Vandkunstens enkelt planlagte 'Sømærk' gør, med røde porte og sorte ydervægge. Men uden solceller som AARTs energivilla i Lystrup ved Grenå-banen
Kontorer skyder op i danske havne. Men udnytter arkitekturen vandet godt nok? Her er vi ved Teglværkshavnen i Københavns Havn.

Kontorer skyder op i danske havne. Men udnytter arkitekturen vandet godt nok? Her er vi ved Teglværkshavnen i Københavns Havn.

Kristine Kiilerich

23. juli 2009

Smældende sol mellem runde søjler, skrå skygger og reflekser i vandet, som en tur nedenunder brædderne på en gammeldags søbadeanstalt.

Men husene er i flere etager, tegnet af arkitekterne Vandkunsten. Et splinternyt halvvejs eje-, halvvejs almennyttigt boligbyggeri - ses det først fremmest af, at der ikke ligger så mange prangende lystsejlere til kaj mellem bygningerne, men havkajakker på betonmolerne.

Bebyggelsen befinder sig midt ude i et af Københavns Havns nedlagte bassiner, Teglværkshavnen, og de nye sorte bygningskroppe er ikke umiddelbart bemærkelsesværdige. Det skulle da være ved deres beskedne og afmålte fremtræden i en kaotisk helhed af gamle lagerhaller og industrihuse. Eller kontorer og meget triste nye etagebeboelser med førsteudsigt til parkeringspladserne nedenfor og vandspejlet noget længere ude.

Ind mellem Vandkunstens smalle blokke i Sømærk er der vand og haveanlæg. Bilerne holder i en høj kælder, så boligerne stikker delvis ud over kaj-etagen på runde betonsøjler.

Der er galvaniserede brandtrapper som lejdere mellem de øvre boliger og morgenbadet. Så det maritime islæt ligner mere en gammel færge end en kælen marina.

Ejer og lejer

Husene er i fire boliglag, lejlighederne er i en og to etager. 120 styk, halvdelen ejer-, den anden halvdel almennyttige lejeboliger.

Enkle, med skiftevis store og smalle vinduer, og brede altaner ud til de beskedne lege- og havearealer. Bygningskroppene ligger på række og geled, med høje knaldrøde portrum som passage, og yderst et toetages fælleshus på den anden led som afslutning ud mod det større havnebassin. Det er ikke tit, man som her oplever, at det lykkes. Og undrer sig over, hvor svært det åbenbart er at tegne og gennemføre en simpel og venlig bebyggelsesplan og nogle enkle veldisponerede rum at bo i, siden det sker så sjældent.

Andre steder i den nedlagte Sydhavn ligger efterhånden så mange boligbebyggelser, at en tur rundt i området giver god anledning til sammenligninger af, hvor forskelligt man kan forholde sig til de ydre herlighedsværdier (men det gælder for alle havnebebyggelserne, at der foreløbig er langt til institutioner, daglige indkøb og fornødenheder).

På Havneholmen ved Fisketorvet har Lundgaard & Tranberg tegnet et hvidt, kubistisk rivierabyggeri med både vandadgang og mere afskærmede havegårde.

Ved siden af har Vilhelm Lauritzens tegnestue stået for en række gulstenshuse med lange altaner og tværgående tagterrasser på de skråt afskårne blokke.

Og ved Sluseholmen har Sjoed Soeters tegnet masterplanen for en hollandsk kanalby med karreer og indvendige gårde, og direkte adgang til vandet fra en del af de smalle lejligheder i flere etager.

Der er også en langsgående boulevard, som krydser kanalerne, og en hovedvej med uudlejede butiksarealer og mulig forlængelse tværs over havnevandet til Vandkunstens Sømærk og Teglholmen på den anden side.

En lang række arkitekter har for variationens skyld designet hver sin bemærkelsesværdige facade på Sluseholmens identiske basishuse. En diskutabel dekorationspraksis, men nyttig at diskutere netop i sammenligning med Sømærks næsten anonyme, men tilstrækkelige udseende.

Bæredygtighed

Vandkunstens facader er ikke sorte, fordi de er beklædt med solceller. Det er derimod en prototypevilla i Lystrup mellem Århus og Grenå. Huset har store tilbagetrukne panoramavinduer, for at trække dagslys dybt ind i huset, men tilbagetrækningen under balkonen ovenpå hindrer solvarmen i at overophede huset i sommermånederne.

Huset er beklædt med mørkegrå naturskifer, som lige nu fremhæves for at være mindre energikrævende under fremstillingen, end tegl er.

Den store skrå tagflade på det usædvanligt formede hus er mod syd tækket med mørke solfangere og særlige tagvinduer. Det er Velux og Velfac, der har opført det relativt bekostelige prøvehus og snart lejer billigt ud til en familie som et års prøvekaniner. Huset skal i det daglige energimåles på både el- og varmeforbrug - og husets egenproduktion.

For hvis el- og varmeoverskud kunne lagres effektivt eller ledes ind i det offentige net, ville huset ikke bare være energineutralt, men energipositivt! - påstår producenten. Det kan nu komme an på en længerevarende måling.

Arkitekterne AART, har tegnet huset. 'Bolig for livet' hedder det. Intet mindre. Men det er tydeligt, hvor langt der er igen med at løse detaljerne på en mere tilfredsstillende teknisk og æstetisk måde. Så bare klø på AART, og hold Velux til ilden! Men det er ikke sikkert, at næste udgave behøver se helt så opsigtsvækkende ud.

Og så er spørgsmålet grundlæggende, om et parcelhus med adskillige højisolerede ydervægge, varmeveksling og automatiske rullegardiner, trods selve boligformens almindelige popularitet siden 1950'erne, hører til fremtidens bæredygtige kvarterbebyggelse.

Bymønstre

Det kommer blandt andet an på den almindelige hverdag med yderdøre på klem, glemte læselamper og flere mørke end lyse solcelletimer.

Men i en større skala kan det betale sig at kikke i den nye bog 'Bæredygtig kompakt by'. Den er udgivet af Realdania og Center for strategisk Byforskning med Poul Bæk Pedersen som redaktør.

Den er ikke, hvad der i min skoletid hed morskabslæsning, men i al sin diagrammatiske faglighed alligevel fantasiæggende, når det gælder sammenhængen mellem bebyggelsestæthed, energiforbrug, lys og vind i byerne.

I Gellerup ved Århus skal tre af betonblokkene snart rives ned. Det er en form for udtynding, som sigter på et ændret beboerklientel og nye bebyggelser i det såkaldt belastede område.

Men ingen af de hidtidige beboere bliver tvunget væk af renoveringen og den kommende procent ejerboliger, lover Århus Kommune og selveste borgmesteren. Det synes man nok at have hørt før, uden at det vist nogensinde har holdt stik.

Det ville selvfølgelig være at foretrække, om husene og bebyggelsesplanen fra 1960'ernes industrialiserede betonæra havde været gode nok også i 2020.

Det lykkedes ikke dengang at ramme så heldigt. Og efterfølgende forfejlet socialpolitik trækker nu tænder ud i området.

Genanvendelighed

Holder så det markante boligbyggeri Sømærk i Københavns Teglværkshavn vand om halvtreds år? - I social og funktionel forstand.

For det første er det en langt mindre bebyggelse, så monotonien for ikke at sige trøstesløsheden kommer ikke efter den som i Gellerup.

For det andet er eje- og lejeboliger blandet.

For det tredje er den tænkt ud fra de tilpasningsprincipper, som en af Vandkunstens chefer, Søren Nielsen, beskriver i en bog om tegnestuens seneste arbejder og i nr. 6 af tidsskriftet Arkitektur 2008.

Vandkunsten gennemfører, forklarer han, inden for erhvervsPhD-ordningen en undersøgelse af forholdet mellem bebyggelsesplan, råhus og aptering, adgangssystem, frihedsgrader og fællesskab. Og:

»Hvis vi for alvor vil tage medansvar for at gøre byggeriet bæredygtigt, er det nødvendigt at genforhandle balancen mellem frihed og identitet til fordel for øget generel anvendelighed. En del af svaret kunne bestå i at sikre, at arkitekturens planlægning, organisering, proportionering og artikulering gør den åben for senere ændringer og tilpasninger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu