Læsetid: 3 min.

Tegnsprog og koder i Roskilde

Mobilos erstatter lighteren, og sangsolisten er afløst af forsangeren, som nok vil blive slået med trommeslagerens kølle, hvis han synger for højt
8. juli 2009

Pludselig pegede de omkringstående op mod himlen. Jeg lagde nakken tilbage, men der var ikke noget at se. Ikke et fly, ikke en UFO. Da gik det op for mig, at denne pegen med fingrene var et tegn. Den betød, at de syntes, musikken var god. Jeg var på Roskilde Festivalen, et besøg, jeg har taget tilløb til lige siden dens start i 1971. Endelig stod jeg der, lige midt i Cosmopol-teltet, hvor Lucy Love - hun er fra Amager - sang »Daddy was a DJ«, en titel, der fortæller, at en ny generation er kommet på banen. Diskjockeyen er ikke længere et moderne fænomen, men et arkæologisk.

Hvis man synes, et band spiller ekstra godt, viser man det ved at pege med to fingre, lillefingeren og pegefingeren. Synes man det spiller ekstra-ekstra godt, er det op i vejret med begge hænders fingre på den måde. Spiller det bare almindeligt godt, rækker man en enkelt finger i vejret, pegerfingeren, men krumbøjet, endelig, endelig ikke strakt, da det afslører, at man er en håbløs amatør. Hardcore-fans bøjer fingrene. Armen skal være strakt skråt fremad. Man kan også stadige klappe, men så skal det være højt oppe over hovedet.

Den nyeste måde for musikfans at vise begejstring på er ved at holde en tændt mobiltelefon i vejret. Dette tegn er på vej til at afløse lighteren. Den er lettere at håndtere og mere komfortabel. Det ser bragende godt ud med alle de mobiler i luften på en gang, især i nattemørket.

Orkanen Grace

Hvordan var det så at være på festival, vil nogen sikkert spørge. Jo tak, oplevelsen lå midt imellem følgende to sætninger: 'Hvad laver jeg egentlig her?' og 'Hvor er det fantastisk, at jeg er her!' Jeg er ikke tynget af at være musikkyndig, men alligevel føltes det som en rig fornemmelse at kunne vade rundt fra den ene store koncert til den anden i de syv kæmpetelte. Man fik sat ansigt på musikernavne, man ellers kun havde læst om. Trentemøller f.eks. En dansker, der har en udstråling som fodboldens Frank Arnesen, og som også giver den i udlandet. Grace Jones optrådte med nyt kostumedesign for hvert eneste nummer. I et nummer var hun klædt ud som orkan, i et andet holdt hun en hulahop-ring i gang rundt om livet. Hun havde en hat som en diskosskive på i første nummer, og man ville ikke blive forbavset, om hun var kommet ind med hele Sydney-operaen på hovedet.

Man blev opdateret. Det gik slag i slag på de syv scener. Man oplevede The Pet Shop Boys, som har gjort musikken til en legetøjsbutik. Deres musikere havde hovederne skjult i farvestrålende firkantede kasser, hvorfra blæseinstrumenterne så stak ud. Desuden Coldplay, festivalens hovednavn, der bliver beskyldt for at være U2-kopier, men hvis man ikke ved det, er de en stor oplevelse med sangeren Chris Martin i centrum - og også hvis man ved det.

Ude og inde

Der er i det hele taget meget med, hvem der er inde og ude hos hardcore-fans. Oasis er decideret ude, ligesom også Tim Christensen. Alligevel samlede de et stort og lykkeligt publikum. En teenager, som hidtil havde været fan af sidstnævnte, skiftede pludselig mening, da hun erfarede, at veninderne ikke brød sig om ham. Hun vil sikkert benægte det, men sådan er de faktiske forhold altså også i musikindustrien.

Personligt savnede jeg de helt store sangere, dem, der gav diversiteten i hippietiden: Dylan, Donovan, Morrison, Courtry-Joe, Jagger, osv. I stedet har man forsangere, hvis tekster drukner i musikken, som om instrumentalisterne er bange for ikke selv at blive hørt. Jeg vil tro, at hvis en forsanger insisterede på at mere volumen, ville han blive slået oven i hovedet med trommeslagerens store kølle.

På den sidste dag var der gratis adgang for ældresegmentet. Mændene kunne tydeligt kendes på, at de havde shorts med fem-seks lommer, sunde sandaler og tykke maver. Kvinderne fandtes i flere varianter. Men for dem alle gjaldt det, som en poet engang beskrev således i anden anledning: De ser ud, 'som om de er gået forkert!' Og dog ejer deres generation på en måde ophavsretten til festivalen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu