Baggrund
Læsetid: 4 min.

Trutte Sperm klarer ærterne

En kvindelig kriminalkommissær løser den lange række af bestialske forbrydelser i forfatteren Preben Major Sørensens bud på en tv-serie, Siervetsens sorte sager, hvor skizofrene pæderaster, nynazister og andet godtfolk spreder skræk og rædsel
En kvindelig kriminalkommissær løser den lange række af bestialske 
forbrydelser i forfatteren Preben Major Sørensens bud på en tv-serie, 
Siervetsens sorte sager, hvor skizofrene pæderaster, nynazister og andet 
 godtfolk spreder skræk og rædsel
Kultur
22. juli 2009

Personerne: Kriminalinspektør Sievert Sivertsen

Hans assistent: den kvindelige kriminalkommisær : Trutte Sperm

Hr. marketingschef Ole Albert Grave

Hans frue: Elin Åskwart-Hei-Sørslev

Deres børn, som i løbet af serien forulempes af pige- og drengebander, af pædagoger, gymnastiklærere og sportstrænere, ligesom de også udsættes for pædofile overgreb, afhængig af alder og seksuel tiltrækningskraft.

Om opklaringen af disse forbrydelser kommer serien til at dreje sig.)

Desuden medvirker et væld af bipersoner, som jeg skal komme nærmere ind på, dersom synopsis accepteres, og serien sættes i produktion.

En hurtig karakteristik af hovedpersonerne vil afsløre, at kriminalinspektør Sievert Sievertsen er en mand i sin bedste alder. Han ryger 15 kg. cigaretter om dagen af mærket Virginia Wolffe, er sygeligt overvægtig (»fed som et ondt år« mumles der i krogene på politigården), han vejer 250 kg, har pacemaker, og en stor del af serien handler om hans hyppige dramatiske indlæggelser efter en hasarderet jagt på en børnelokker, en HA'er eller en andengenerations-indvandrerknægt, dem handler serien nemlig også om.

Der skal være storslåede luftoptagelser af gigantiske brande på Nørrebro, splatteragtige næroptagelser af skudepisoder med bandekampsbaggrund og snesevis af dødsofre.

Sygelig fed helt

Endelig skal serien selvfølgelig også myldre med koporlige sammenstød i Folketinget mellem stærkt parodierede folk fra DF og ikke mindre groft parodierede folk fra SF og Enhedslisten.

Socialdemokraterne, de Konservative, Venstre og de Radikale skal fremstilles som nogle skvatrøve, der ikke tør tage stilling til spørgsmålet om, hvordan man hurtigst muligt får smidt imaner og andre rettroende ud af landet. Sådanne scener skal dog være få af hensyn til publikums formentlige politiske sensibilitet.

Men mens Sievert Sievertsen, kriminalinspektøren, den dygtige, effektivt arbejdende og meget danske, joviale kriminalinspektør er sygeligt fed - i en grad, der får folk til at spytte efter ham på gaden, når han er i civil - lider hans unge kone af livmoderhalskræft, udløst af klamydia, som igen er forårsaget af uforsigtig omgang med en gammel 68'er som i en periode skulle have en ny med hjem hver aften - han dukker som biperson op i serien fra tid til anden og overhældes af verbalt lort af den ældste datter, som går på Handelshøjskolen og er medlem af Cepos.

Heldigvis er fru Sievertsens livmoderhalskræft under kontrol, i løbet af serien helbredes hun for sin sygdom samtidig med at en lang række forbrydelser opklares, ikke mindst takket være den vildt energiske og sine mandlige kolleger uhyrligt overlegne Trutte Sperm.

Truttes hævnmord

I de scener, hvor hun optræder, er der en del skyderi. Hun gør, hvad hun kan for at behandle 'fejlfarvebanderne' retfærdigt, men kommer gang på gang til at knalde en af dem ned, når hun kommer til at tænke på, hvad der fra tid til anden tilstøder familien Sivertsens børnefolk i alle aldre: Den 12-årige Eva er blevet slået ned og voldtaget af en 35-årig pædofil skizofren, som var blevet for tidligt udskrevet (så får serien også den problematik med), den 15-årige Erik ligger hjernedød hen efter at have været indblandet i et knivstikkeri med en andengenerationsindvandrer, den 17-årige Pia har mistet tre fingre på den højre hånd efter at have været taget under behandling af pigebander (hvori den yngste var ni år, viser det sig), og den 20-årige Frants sidder fængslet for ulovlig våbenbesiddelse og grov narkohandel efter at have været kommet i rigtig dårligt selskab (HA eller Bandidos).

Om dette forhold skal serien også kredse intenst. (Blandt bipersonerne skal det vrimle med skrappe og glatissede bøffer, og der skal selvfølgelig også være - for der er masser af tid og plads eftersom serien kører over fem år - indslag med danske nynazister, og man skal tæt på deres problemer med, hvordan de skal forholde sig ideologisk til rockergruppernes opgør med andengenerationsindvandrerne. Er der f.eks. nogen rimelighed i at deltage i et opgør med folk, man burde stå side om side med i jødespørgsmålet osv.

En bipointe i serien skal være, at Julian Petersen, DNNS (Danske Nynazister) beslutter sig til en sammenslutning med den voldsomt islamistiske gruppe Ub-spit-tahur, hvor man i broderligt fællesskab forsøger at brænde synagogen i Krystalgade af.

Masser af action

I dén scene får kriminalinspektør Sievertsen sin fjerde blodprop og må køres på hospitalet midt i det hele. Under kørslen støder ambulancen ind i en politibil spækket med arresterede hujende og hylende nazister.

Sieversten når først at blive indlagt, da han befinder sig i yderste livsfare - men reddes dog.

I mellemtiden har den 12-årige datter, der blev slået ned og voldtaget, taget sagen i egen hånd, og opsøgt den skizofrene pædofile og haft held til at jage en øjenbrynsplukker i øjet på ham. Henimod seriens slutning lykkes det en ikke nærmere identificeret bande at sprænge Dronning Louises bro i luften i myldretiden.

Serien kommer til at myldre med alvorlige problemstillinger og desperate pædagogers og psykologers - og selvfølgelig også politifolks ! - desperate forsøg på at løse problemerne. Det anbefalesværdige ved serien vil være, at den ikke vil komme til at savne action, hvilket formentlig vil kunne bifaldes af alle aldersgrupper, og skulle brændende samfundsproblemer af den ene eller den anden art i farten være blevet glemt, vil det væld af manuskriptforfattere, der er blevet sat på opgaven, uden tvivl henad vejen komme i tanke om dem.

Serie

Bud på en borgerlig tv-serie

I foråret blussede debatten om DR’s tv-serier endnu en gang op. Serier som ’Krøniken’ og ’Livvagterne’ fordrejer samtidshistorien ud fra et ræverødt ideologisk standpunkt, mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, der til Information sagde, at han selv ville være ’en skidegod scriptwriter’. Men hvordan kunne en borgerlig tv-serie så se ud?

Information har spurgt en række borgerlige personligheder om et udkast til en tv-serie. De har velvilligt sagt ja til at levere en kort synopsis, men understreger, at de ikke nødvendigvis er enige med Søren Espersen.

Selv har Søren Espersen ikke ønsket at medvirke.

Seneste artikler

  • Inger og de onde pirater

    15. juli 2009
    De seksuelle spændinger slår gnister mellem den lækre skibsingeniør Henrik og og den smukke førstemaskinmester Inge ombord på verdens største containerskib, der bliver kapret af pirater i Aden-bugten i Paula Larrains bud på en borgerlig tv-serie
  • Da København blev ramt af terror

    8. juli 2009
    Frit efter 'Livvagterne' og Hanne-Vibeke Holst har forfatteren Niels Lillelund leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. 'Danske dage i december' følger chefredaktør Valdemar Wissenwassen, pizzariaindehaveren Muhammed, den smukt aldrende Camilla Tusindfryd samt en række andre personer, hvis liv bliver påvirket af et terrorangreb ved Nørreport Station
  • Når målet helliger midlet

    1. juli 2009
    På Informations opfordring har Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank Cepos, leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. Serien følger stræbsomme Jacob, charmerende Niels, smukke Susanne og korrekte Birthe gennem fem årtier
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her