Interview
Læsetid: 5 min.

Jeg er ikke tynget af de mord, jeg har begået

Informations regerende kritikerkonge Erik Skyum-Nielsen er både frygtet og respekteret. Han er kristen, etiker, socialist og mand. Og så finder han en form for vellyst i at 'myrde' en bog
Informations regerende kritikerkonge Erik Skyum-Nielsen er både frygtet og respekteret. Han er kristen, etiker, socialist og mand. Og så finder han en form for vellyst i at 'myrde' en bog
Kultur
2. juli 2009

»Jeg tror ikke, at man kommer uden om at indrømme,at der er et kraftigt element af destruktiv lyst indbygget i foretagendet, hvor man ikke er specielt tynget af eller bekymret over de mord, man har begået, for hvis man var det, havde man trukket sig ud af det for længst - beskæmmet og flov,« siger Erik Skyum-Nielsen om de bøger, han har bedømt og dømt i sin mere end 30 år lange karriere som litteraturkritiker på Information.

Den 57-årige oversætter af islandsk litteratur og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet er højt respekteret - og derfor også frygtet blandt forfattere - for sin store faglige viden og sin integritet.

Og når han har det så godt med de bogmord, han gennem tiden har begået, er det fordi, han mener, at det er vigtigt - i litteraturkritikken - at have muligheden for at kunne gå ud i ekstremerne.

»Det ene ekstrem hedder mordet, som man sjældent, synes jeg, fortryder, for man laver det kun, når man er ret sikker. Og det modsatte ekstrem er fuldstændig bimlende begejstring, hvor det handler om at få overbevist folk om, at de skal give en bog en chance. At man har begejstringens ekstrem som en mulighed og lader sig drive derud, synes jeg fint vejer op, at man går i den modsatte yderlighed og siger: Det her burde ikke have været udgivet - det er en forhånelse af litteraturens ideal,« siger Erik Skyum-Nielsen om dommerrollen.

Kritikkens vilkår

- Har du nogensinde taget fejl af en bog, og kan man råde bod på det?

» Jeg har et par gange forsøgt at indbygge korrektioner i ting, jeg senere har skrevet. Og jeg har en enkelt gang skrevet en lang analytisk tidsskriftsartikel om Kirsten Thorups Bonsai , som jeg mente, jeg var gået alvorligt fejl af, siger han.

»Men jeg synes ikke, at man skal overdrive den form for selvkorrigering, det er jo indbygget i selve kortkritikkens omsætningshastighed, at man kan tage fejl, fordi man har en ret kort bane at løbe på og ikke har mulighed for at tage en masse forbehold, som i sidste ende også vil gøre resultatet røvkedeligt,« siger Skyum-Nielsen.

- Hvordan misforstod du Bonzai?

»Jeg skrev for tidligt. Jeg troede, at den manglede kunstnerisk evne, og at dens særlige form skyldtes ubehjælpsomhed, at det virkede som om, at bogen ikke var færdig - og det var altså en fejllæsning af dimensioner,« siger Erik Skyum-Nielsen, der med årene er blevet mere bevidst om at finde balancen mellem hverken at skrive for tidligt eller for sent. Det sidste mener han nemlig kan være lige så farligt.

»Hvis man ikke længere kan huske sin første oplevelse, så er man allerede i gang med at blive bogholder og litteraturhistoriker over for bogen i stedet for at være kritiker.«

- Hvad betyder anmelderens person og værdier for anmeldelsen?

»I begyndelsen af min karriere forsøgte jeg at læse som socialist og som mand. Og jeg har heller ikke kunnet modstå fristelsen til at læse etisk og kristent og markere det sted, jeg kom fra,« siger Skyum-Nielsen, der i dag forsøger at holde sig fri af værdipolitiske paraplyer, når han anmelder. Ligesom han også er bevidst om, at de mange år som anmelder sætter sine spor.

Mavesur overlærer

»Der er altid en fare for, at man begynder at betragte et forfatterskab som en fortløbende udviklingsroman, og at man spørger - 'nå er der sket en udvikling i forhold til de ting, som jeg i min olympiske klogskab påpegede sidste gang'. Det betyder jo, at den enkelte bog kommer ind til en sværere og sværere eksamen. Og hvis man som kritiker tager den rolle, bliver man på en eller anden måde også kustode i forfatterskabet, og det prøver jeg at undgå ved at skære hukommelsen om det enkelte forfatterskab ned i den enkelte anmeldelse og sige, at principielt starter vi fra nul. Det er selvfølgelig noget sludder, men det er nødvendigt, for ellers ender man i den der lidt mavesure overlærerrolle,« siger Erik Skyum Nielsen.

- Kan du stadig anmelde alt? Torben Brostrøm stod jo for eksempel af på lyrikken i 70'erne, fordi han ikke mente, at han forstod henvisning-erne til rockmusikken?

»Man bliver heldigvis ret hurtigt gjort opmærksom på det, hvis man har en blind vinkel. Det er godt at læse andres anmeldelser, så der foregår hele tiden en løbende korrigering af vores optik. Jeg synes bestemt, at jeg gennem årene har haft den ubehagelige oplevelse at have anmeldt en forfatter for mange gange på trods af, at det egentlig allerede var gået op for mig, at mit øre simpelthen ikke var konstrueret til den musik, som han eller hun lavede. Det havde til dels at gøre med noget generationsmæssigt, til dels at de altså skrev på ekkoer af ting, som jeg ikke kendte, men det var kun i en vis tid, så mærker man, eller man hører fra andre, at det dér skal man bare holde sig fra.«

Anbefalinger sælger ikke

Efter de mange år som kritiker tror Erik Skyum-Nielsen ikke længere på, at de anmeldelser, han og hans kollegaer skriver, har den store indflydelse på, hvad folk læser.

»Folk vælger bøger efter helt andre parametre, end dem vi arbejder efter. De får dem jo præsenteret i et helt andet omfang, end de gjorde tidligere, i og med at markedsføringen fra de helt store forlag er blevet intensiveret, og nettet er kommet til. Man bliver for så vidt fodret bredere end før, plus at hvad folk læser afhænger meget af tilfældigheder, ligesom folk snakker og anbefaler til hinanden, og det har vi jo ingen mulighed for at styre,« erkender han.

- Bestsellerlisterne viser, at folk åbenbart i højere grad køber Stieg Larsson, end de bøger I anbefaler?

»Ja, det er meget trist. Men heldigvis omgås jeg blandt andet også studerende, som er meget optagede af at suge så mange monstrøse mastodontiske bøger som muligt til sig, og derfor er jeg er fuld af fortrøstning for, at den slags læsere, jeg gerne vil servicere, findes og bliver ved med at dukke op.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her