Læsetid: 3 min.

Vejen er banet for et comeback

Den krumme agurk, symbolet på EU-modstanden, kan fra og med juli atter handles i supermarkederne, takket være en Venstre-kvinde
30. juli 2009

Agurketid? Blot fordi det danske folketing er på sommerferie, skorter det da ikke på seriøse nyheder fra den store verden. Således kom den gode nyhed, at Obama erklærede sig parat til at drikke en kvajebajer med Harvard-professoren, der brød ind i sit eget hus. Gid præsidenten for Nyt Håb i Hele Verden kunne overføre metoden til udenrigspolitik og drikke en gensidig kvajebajer med hele Mellemøsten.

Det skorter heller ikke på nyheder om grøntsagen agurk, og på den måde kan man vel så trods alt sige, at der er agurketid.

Den danske landbrugskommissær i EU har vundet en meriterende politisk sejr efter en utrættelig kamp for at få rehabiliteret den krumme agurk. Fra og med indeværende måned er det atter blevet tilladt at markedsføre denne omdiskuterede grøntsag i EU's supermarkeder, blot det tydeligt afmærkes på emballagen, at der er tale om krumme. Det skete efter hård modstand fra store lande som Spanien, Frankrig og Tyskland, som Mariann Fischer Boel (V) fik vredet armen om på, men hvad kunne disse lande dog have imod en sådan frihed?

Skæve gulerødder

Den krumme agurk var et stridsemne, da Danmark meldte sig ind i EU eller EF, som det hed dengang. Pludselig så man kun lige agurker i butikkerne. Det var lige så slemt som at rette Skjern Å ud, ja, meget værre. Den krumme agurk voksede og blev til et symbol på EF's bureaukrati og trang til at regelrette alt muligt i medlemslandene. Topmålet af utidig indblanding.

I virkeligheden handlede det om, at der kunne ligge flere agurker i en kasse, hvis de var lige. Ingen ville krumme et hår på grønthandlerens hoved, hvis han solgte naturlige agurker, købt direkte hos gartneren.

I det nuværende EU er der 36 regelsæt for frugt og grønt. Ifølge Jyllands-Postens erhvervsportal på nettet definerer de i detaljer udseendet på det, som er i de kasser, som handles medlemslandene imellem. Der må eksempelvis højest være 20 millimeter til forskel på de rosenkål, der ligger i samme kasse. Modstanden gik på, at man skal vide, hvad man får, når man køber en kasse. Kompromiset blev mærkning, og nu er 26 typer frigivet. De uregelmæssige gulerødder kan også få et comeback.

Vinderagurk

Spørgsmålet er, om der er et marked. Nye generationer af grøntspisere tror formodentlig, at agurker er lineære fra naturens hånd og vil derfor tro, at de krumme er unaturlige, eller hvad?

Her kommer en opsigtsvækkende, ny undersøgelse, udført af FDB Analyse, med rette timing tordnende ind i billedet. Dette institut er tidligere fremkommet med vigtige undersøgelsesresultater, som da det for nylig kunne påvise, at fynboer er mindre renlige end andre. De skifter nemlig sengetøj mindre end to gange om måneden.

Agurkeanalysen viser, at danskerne er revnende ligeglade med, om en agurk er krum eller lige. Sådan var det ikke i 70'erne, hvor symbolikken ophidsede os. Dog, hvis danskerne endelig skal vælge, vil 35 procent foretrække den lige agurk, hvor kun 10 procent vil have den krumme. Den lige kan derved kåres som vinderagurk med adskillige længder.

Farlig cocktail

Desværre fremgår ikke, om der er forskel på mænd og kvinders foretrukne, måske fordi spørgsmålet ville have seksuelle undertoner, hvilket ville give undersøgelsen et skær af useriøsitet. Til gengæld frembyder undersøgelsen et andet interessant resultat. Når det kommer til rugbrødsmadder og agurk, vil flest danskere have agurk på leverpostej. Top 10 over danskernes rugbrødsmad med agurk ser således ud:

1. Leverpostej
2. Hamburgerryg
3. Tomat
4. Rullepølse
5. Æggemad
6. Spegepølse
7. Ren agurk
8. Kødpølse
9. Ost
10. Tunsalat.

Så er vi så meget klogere.

Specielt punkt tre rummer en farlig cocktail, som leder tanken hen på tidligere tiders uinspirerede skolemadpakker, hvor tomatskiverne, som blev trykket af agurkeskiverne, omdannede hele madpakken til en svampet masse, som udsendte en karakteristisk hørm i klasselokalet ved frokosttid. På den baggrund kan tredjepladsen undre, men sig ikke én gang til, at der er mangel på væsentlige nyheder i det, vi har valgt at kalde agurketiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu