Baggrund
Læsetid: 4 min.

Amerikanere og muslimers frygt for hinanden

Indtil for nylig støttede USA hellere islamister end nationalistiske og sækulære bevægelser i Mellemøsten. Det ændrede sig efter 11/9. Nu er det på tide, at USA reviderer sin holdning til politisk Islam, skriver Juan Cole i en ny bog
Kultur
15. august 2009
Indtil for nylig støttede USA hellere islamister  end  nationalistiske og sækulære bevægelser i Mellemøsten. Det ændrede sig efter 11/9.  Nu er det på tide, at USA reviderer sin holdning til politisk Islam, skriver Juan Cole i en ny bog

Kun folk med bind for øjnene ville afvise, at forholdet mellem den nordatlantiske, kristne verden og den mellemøstlige, muslimske verden befinder sig i et acceptabelt leje. Den indbyrdes mistænksomhed går helt tilbage til de kristne korstog og politisk Islams senere, ihærdige bestræbelser på at vinde og bevare fodfæste på det europæiske kontinent.

Kolonialismen - primært Storbritanniens erobring af områder i Mellemøsten tilhørende Osmannerriget indtil Første Verdenskrig - sidder stadig prentet i den arabiske befolknings DNA. Et klart flertal mener, at USA har videreført briternes herredømme i nye klæder, nemlig som nykolonialisme.

Amerikanerne har ensidigt og egocentrisk ladet fri adgang til olie og naturgas styre relationerne til mellemøstlige lande siden 70'erne for at opretholde global økonomisk og militær dominans og et obskønt højt energiforbrug - hvilket uden tvivl har forringet USA's anseelse i arabiske lande yderligere.

Forfatteren Juan Cole - professor i historie på University of Michigan - kalder denne negative opfattelse af USA blandt muslimer i Mellemøsten og Sydasien for »Amerika-ængstelse« i sin spændende nye bog, Engaging the Muslim World.

Islam-ængstelse

Omvendt peger han på »Islam-ængstelse« i USA - et relativt nyt fænomen. Generelt har amerikanerne haft et langt bedre forhold til muslimske lande i deres over 200 år lange historie end europæerne. I Den Kolde Krigs første to årtier dyrkede Washington faktisk bedre relationer til islamiske styrer i Den Persiske Golf og i Maghreb end til sækulære nationalistiske regimer i Egypten, Irak og Syrien.

Årsagen, fortæller Cole, var amerikanernes kappestrid med Sovjetunionen om klientstater. Blot den mindste antydning af en åben linje til Kreml kunne føre til amerikansk boykot og militær intervention, som i Libanon i 50'erne. I Egypten var USA således langt mindre positivt stemt over for Gamal Nasser end det antikommunitiske Muslimske Broderskab.

Som en gylden regel støttede USA i 50'erne og 60'erne islamiske styrer fremfor sækulære og nationalistiske. Den første afvigelse på denne kurs kom, da Iraks Baath-leder, Saddam Hussein, invaderede Iran i 1980. Trods Iraks åbenlyse krænkelse af international lov støttede Ronald Reagans regering irakerne i krigen mod det islamistiske shia-styre under ayatollah Khomeini i Teheran, der havde væltet USA's marionet - shahen af Iran - og ydmyget supermagten under gidseltagningen i 1979.

Som bekendt varede den amerikansk-irakiske alliance ikke længe. Der blev slået hårdt ned, så snart Irak annekterede oliestaten Kuwait i 1990 og derved blev en uacceptabelt stor oliemagt i en strategisk vigtig region. Vi fik så den første Golf-krig.

Reagan og mujahedinere

Men det omvendte kunne også ske. Parallelt med den rædselsvækkende krig mellem Irak og Iran i 1980'erne finansierede og trænede Reagan-regeringen mujahedinernes væbnede oprør mod de sovjetiske besættelsesstyrker og den kommunistiske regering i Afghanistan. Herved skabte USA som bekendt sit eget islamistiske monster - Taleban og al-Qaeda - der senere skulle vende sig vredt imod sin tidligere sponsor.

Juan Cole minder sin læser om, at selv så kendte islamofober som den kristne højreleder og evangelist Pat Robertson roste de afghanske »frihedskæmpere« i slutningen af 1980'erne - dem, han senere skulle fordømme som sataniske terrorister.

Når det kommer til stykket, fik Islam-ængstelsen først sit egentlige indtog i Amerika efter al-Qaedas terrorangreb 11. september 2001. Med ét blev amerikanernes syn på muslimer og Islam ændret til irrationel angst og ensidig fordømmelse. I 2002 var det derfor en let sag for Bush og Cheney at overbevise et flertal af befolkningen om, at det sækulære irakiske regime stod i forbund med islamisterne i al-Qaeda.

Episoden vil blive husket som en af samtidshistoriens største politiske bedragerier. Krigen mod Irak - muliggjort af Islam-ængstelse i USA - tilspidsede omvendt Amerika-ængstelsen i muslimske lande. Aldrig har USA været så upopulær blandt muslimer. Aldrig har muslimer været så upopulære i USA.

Mongolske horder

»Højreorienterede amerikanere og almindelige muslimer drog forskellige konklusioner, fordi deres forudsætninger er så forskellige. John McCain - der i valgkampen advarede mod al-Qaedas overtagelse af magten i Irak efter en amerikansk tilbagetrækning - og andre højreorienterede anser USA som en garanti for stablitet og demokrati i Mellemøsten,« skriver Cole. Han forsætter:

»Mange muslimer anser derimod amerikanere for begærlige lykkeriddere, det 21. århundredes modstykke til de mongolske horder, der plyndrede Bagdad i 1258 ( ... ) Ingen i Mellemøsten tror, at vestlige tropper dukker op som samaritanere, og ingen mener, at livet er værd at leve uden uafhængighed. Hvis de kunne vælge mellem et autokratisk, men selvstyrende regime uden indflydelse fra den kristne, kapitalistiske, nordatlantiske verden og en demokratisk stat underlagt udenlandske styrer, ville de vælge den første model.«

Det er indlysende, at det indtil for nylig relativt fredelige amerikansk-muslimske bekendtskab er gået ad helvede til. Ifølge Cole er den oplagte konklusion dog, at en grundig korrektion af amerikansk udenrigspolitik, plus en holdningsændring fra top til bund i USA, hurtigt vil kunne udbedre det indbyrdes forhold. Meningsmålinger fra udvalgte muslimske lande viser allerede, at præsident Barack Obama og hans tale i Kairo dette forår har gjort underværker.

Cole - der under Irak-krigen blev en ofte citeret kommentator til venstre for midten - fremlægger en række anbefalinger til den nye amerikanske regering. Flere af dem er allerede blevet fulgt. Hans hovedpointe er, at kløften mellem Amerika og den muslimske verden slet ikke er så uoverkommelig som generelt antaget. Heri har Cole formentlig ret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her