Læsetid: 1 min.

Designudstilling på Kongens Nytorv

25. august 2009

Kongens Nytorv i København danner for øjeblikket rammen om en designudstilling. Her står 69 klare glasbobler, der indeholder forskellige design, der alle er en del af finalen i verdens største designpris, Index:Award. Designprisen har fokus på innovation og er med egne ord »stiftet for at støtte og hylde design, der har som mål at forbedre livet og verden«. De forskellige indretninger dyster i fem forskellige discipliner: krop, hjem, arbejde, spil og samfund. På torvet står derfor alt fra et uddannelsesspil, der skal gøre erhvervsledere mere kompetente, til et ildsted, der skal modvirke røg i køkkenet. Et problem der ifølge ibyen.dk dræber 1,6 millioner mennesker om året. Vinderne afsløres på fredag den 28. august i DR Koncerthuset.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu