Læsetid: 5 min.

Dyrker De badminton? Nej, jeg foretrækker sex, tak

Mens én fløj konstant forsøger at få sex højere op på dagsordenen, vil en anden helst smække det inde i de private soveværelser. Grundkonflikten, hvorvidt sex er skønt eller skamfuldt, skaber mange uenigheder
11. august 2009

Der synes at være to sex-ideologiske fløje i tiden. Den ene kan kaldes den frisindede, den anden den puritanske. De to holder godt øje med hinanden, og som de provokerer hinanden, puffer de hinanden længere og længere ud. Eller, de langer længere og længere ind over territoriet imellem sig. Strides gør de i hvert fald, og får dermed gensidigt tegnet hinanden op.

Jo mere de kæmper om rummet og hver sin ret til det og i det, jo mindre synes det rum at blive. Rummet er idéernes, følelsernes og holdningernes rum. Det er også praktikernes, institutionernes og udfoldelsens rum. Det er det rum, vi kalder det offentlige, men det er samtidig det, vi kalder det private, og det mellemprivate, det halvoffentlige; det er også det individuelle rum og det fælles rum og de mange grænsekamre ind imellem de mange rum i det store rum.

Seksualiteten er både helt vores egen individuelle og én, vi som samfund regulerer og lovgiver omkring, deltager i hinandens udlevelse af, behandler og rådgiver på det offentliges regning om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Cecilie Lolk Hjort

"De frisindede forholder sig pragmatisk og insisterer frejdigt på, at sex er en aktivitet, der skamløst bør dyrkes og italesættes på linje med badminton."

Nej. Den fløj af sexdebatten, der kalder sig frisindede, insisterer *netop* på at sex er en *privatsag*, og det er det, der skiller de to fløje. Frisind omfatter selvfølgelig også retten til at leve i et monogamt parforhold, ikke bryde sig om at skulle høre på alt for fri sexsnak (det er et spørgsmål om respekt for personlige grænser), leve i cølibat osv. osv. At en del frisindede mennesker godt kan lide at snakke om sex på en lige så aftabuiseret måde som badminton med hinanden betyder ikke, at vi ikke kan have respekt for, at andre frabeder sig at høre om det. At forsøge at tvinge sin egen seksualitet eller mangel på samme ned i halsen (om jeg så må sige!) på andre mennesker er en nypuritansk disciplin - måske endda definitionen på nypuritanisme.

Når det så er sagt, er det rigtigt at debatten bliver problematisk, så snart det handler om f.eks. pornoficeringen af det offentlige rum. Det er simpelthen begrænset, hvor meget man kan gøre krav på ikke at blive 'visuelt antastet' med ting, man ikke ønsker at se, når man færdes et sted hvor mange andre også skal være. Der vil altid være elementer af omgivelserne, der er nogen der ikke bryder sig om, men det udelukker selvfølgelig ikke vigtigheden af at vise en vis respekt overfor folk, der føler sig meget belastet af f.eks. reklamer, om det så er pga. sex eller noget andet. Det er en svær gråzone, hvor megen respekt individets personlige smag skal have i den situation. Selv så jeg gerne, at det offentlige rum var lidt mere afseksualiseret, fordi jeg får så meget sex at jeg føler mig overmættet, når jeg også skal fodres med plakater af halvnøgne damer og overskrifter om 10 måder at give ham et godt blowjob på. :) Problemet er i den sammenhæng, at de fleste andre mennesker er seksuelt underernærede, og det er derfor det sælger så ekstremt godt.