Den kontroversielle islamiske teolog Tariq Ramadan er blevet fyret fra to stillinger i Holland. Det sker, efter at han angiveligt har signaleret opbakning til det iranske regime i kraft af sit værtskab for et talkshow på en Teheran- finansieret tv-kanal.
Ramadan, der i forvejen er persona non grata i USA, afviser beskyldningerne som »forsimplede« og motiveret af den »islamofobi«, som har spredt sig i hollandsk politik under indtryk af den »populistiske« partileder Geert Wilders.
Den 46-årige schweizisk-egyptiske forsker, foredragsholder og teolog er gang på gang blevet anklaget for at prædike en moderat 'europæisk' islam til sit vestlige publikum, men indtage en ganske ekstrem linje, når han taler for sine muslimske trosfæller. Han er blandt sine beundrere blevet hyldet som 'en islamisk Martin Luther', der skulle være i stand til at forsone Koranen med demokratiet og den vestlige modernitet. Men samtidig har kritikere angrebet ham for at være antisemit og fellow traveller med terroristsympatisører.
Ramadan er ikke desto mindre blevet en af de mest indflydelsesrige islamiske stemmer i verden. Han er således blevet udnævnt til en række højt profilerede stillinger i diverse europæiske institutioner, bl.a. blev han i 2005 ansat af Tony Blair som rådgiver i bekæmpelse af islamisk ekstremisme i Storbritannien.
Ophedet debat
Nu har bystyret i Rotterdam og ledelsen af Erasmus Universitet i samme by begge afskediget ham som henholdsvis integrationsrådgiver og gæsteprofessor i religion. Det er sket efter flere dages ophedet debat i Holland om Ramadans position som vært for et politisk tv-show, der fra London sendes på kanalen Press TV, en iransk finansieret satellitstation.
I en fælles udtalelse fra bystyret og universitets- ledelsen kritiseres Ramadan for at være forblevet som vært for programserien Islam og livet til trods for den »hårdhændede nedkæmpelse« af oppositionen efter Irans valg i juli. Det hedder i udtalelsen, at Ramadan »ikke i tilstrækkelig grad har indset de følelser, som hans deltagelse i dette tv-program, kan vække i Rotterdam og andre steder«.
I et åbent brev på sin hjemmeside afviser Ramadan beskyldningerne som et udslag af nederlandsk indenrigspolitik snarere end af oprigtig interesse for et tv-program, der sætter islam under »kritisk debat«.
»Bør vi forundres over, at denne seneste anklage er kommet fra Holland,« >skriver han og fortsætter:
»Det er, som om jeg i særdeleshed og islam i almindelighed bliver brugt til at fremme visse politiske agendaer ved det kommende hollandske valg. Geert Wilders, som vinder stemmer ved at sammenligne Koranen med Hitlers Mein Kampf, kaster lange skygger.«
Ramadan insisterer desuden på, at han offentligt har kritiseret undertrykkelsen af Irans opposition og udtrykt støtte til nationens »lange march ... imod gennemsigtighed og respekt for menneskerettighederne.«
'Kritisk debat'
Hans tv-show er angiveligt optaget af at skabe »kritisk debat«, og hans gæster har således omfattet »ateister, rabbinere, præster og kvinder med og uden hovedtørklæder.« Her har de diskuteret spørgsmål som »frihed, fornuft, dialog imellem trosretninger, sunniislam versus shiaislam, vold, jihad, kærlighed og kunst«.
»Jeg opfordrer mine kritikere til at granske disse programmer for det mindste spor af støtte til det iranske regime.«
Ramadans farfar var Hassan al-Banna, en af grundlæggerne af det fundamentalistiske Muslimske Broderskab, mens hans onkel, Gamal al-Banna, var en fremtrædende liberal islamisk reformtænker.
Kritikere påpeger, at der i Ramadans skrifter og foredrag findes en besynderlig ambivalens, der synes at afspejle de to indflydelseskilder: farfaren og onklen.
Ramadan er fortaler for en 'europæisk islam', som skal respektere Europas traditioner og lovgivning. Men samtidig taler han også om Koranen og sharialovens overhøjhed over sekulær lov. I 2003 nægtede han i en tv-debat med Frankrigs nuværende præsident, Nicolas Sarkozy, at fordømme brugen af stening som henrettelsesmetode. Han opfordrede i stedet til et »moratorium« for denne straffeform.
© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
