Interview
Læsetid: 6 min.

Frisind er noget, man gør

Frisind er ikke noget, du kan gå på kursus i eller få af at have de rigtige meninger. Det handler om, hvor åben du er over for at tilegne dig verden. Men der er opstået en angst for det åbne sind, mener forfatteren og musikeren T.S. Høeg
Frisind handler ikke om at have den rigtige mening, men rækker længere og kræver meget mere, fordi du bliver nødt til at lukke helt op, mener forfatteren og musikeren T.S. Høeg.

Frisind handler ikke om at have den rigtige mening, men rækker længere og kræver meget mere, fordi du bliver nødt til at lukke helt op, mener forfatteren og musikeren T.S. Høeg.

Kultur
11. august 2009

Der var koldkrigstemning i 1957, da Thorsten Sehested Høeg blev født. Og den er kommet igen. I hvert fald når forfatteren og musikeren T.S. Høeg skal tage temperaturen på det danske frisind.

»Det er ligesom om, at der ligger sådan en kold stemning over landet i de her år. Måske fordi kulturlivet i mange år har været præget af venstredrejede holdninger, og det har åbenbart kaldt på en art hævn fra regeringens side. Det virker som om alt, hvad der er mainstream, skal køres i stilling, og al smal kunst på en eller anden måde skal placeres som værende unyttigt for samfundet,« siger T.S. Høeg.

For manden, der blev kendt som punkpoet i 80'erne og siden har gjort op med al form for litterær vanetænkning og sideløbende fungeret som jazzmusiker, er konflikter, korstoge og koldfronter stik imod frisindet.

»Jeg forestiller mig, at en af de ting, der gør én frisindet, er, at man tilegner sig nyt. At du har fri adgang til hovedet, så du kan tilegne dig nye, anderledes tanker og kulturer, men den evne bliver modarbejdet for tiden,« mener T. S. Høeg.

Det åbne sind er frisind for Høeg, men det er blevet angstfremkaldende og problematisk at have et åbent sind de seneste år, mens det sorte og indebrændte er blevet helt fint.

»Når jeg ser et retoucheret billede af Morten Messerschmidt, der optræder som en artig, sød og imødekommende dreng, der læner sig tillidsfuldt ind mod vælgerne, så tænker jeg, at han jo i virkeligheden er indebrændt, med nedadvigende mundvige og har de sorteste holdninger, så han har ikke en chance. Alligevel fik han flest stemmer til EU-Parlamentsvalget, og det er rystende, for det er jo som om, vi lever i parallelverdener i Danmark,« siger T.S. Høeg.

Frisindskursus

Ligesom med punkkulturen, som T.S. Høeg var en del af, så handler frisind ikke bare om at klæde sig på en bestemt måde eller mene det rigtige.

»Frisind er jo ikke noget, du burde mene, men noget du skal eksemplificere og gøre. Du kan ikke tage på frisindskursus eller gå til et foredrag og lære det. Frisind rækker meget længere og kræver meget mere, fordi du bliver nødt til at lukke helt op, og hvis man gør det, så lukker du også op for det ukendte, og det ligger der en skræk for i tiden både i forhold til islam, kunsten og i forholdet til andre mennesker,« siger T.S. Høeg, der godt er klar over, at hans musikalske og litterære virke gør det til en mere naturlig del af livet at være åben over for det ukendte.

Den smalle kunst, som han til sin egen undren, stadig er en del af efter 30 år, er der efter T.S. Høegs mening blevet mindre plads til. »Muligheden for bevægelse og anderledeshed er blevet mindre de sidste ti år, jeg vil ikke sige, man bliver trynet, men der bliver holdt godt øje med én. Jeg kunne aldrig have boet på hverken Christiania eller i Ungdomshuset, men den måde, samfundet farer frem på over for dem, gør, at stemningen køler ned, og det går i ens habitus. Pludselig er frisindet ikke en naturlig ting længere, men noget, der skal kæmpes for,« siger T.S. Høeg og undrer sig over, at der ikke er plads til mere frisind midt i al vores velfærd.

At bevare frisindet kræver, at den enkelte bliver ved med at følge med i, hvad der sker. Ofte stopper frisindet nemlig lige nøjagtig der, hvor folk får sat sig lidt for godt til rette i sofaen, mener T.S. Høeg:

»Hvis ikke du bliver ved med at følge med i verden omkring dig, så har du jo mere eller mindre lukket ned. Så var du kun åben over for nye ideer i den tid, hvor du var såkaldt ung. Det sker jo meget ofte for rigtig mange mennesker, at når de har fundet deres ståsted, så behøver de ikke være åbne mere. Musiksmagen går i stå, efter man får fast arbejde, og det samme gør ens frisind,« lyder det fra T. S. Høeg, der med sine lange fodboldsokker, shorts, polo og hornbriller minder mere om en funky kostskoledreng end en 50-årig forfatter.

T.S. Høeg har ingen opskrift på, hvordan man holder sig selv ved ilden. For ham er det at omgås nye, unge forfattere og musikere en vigtig kilde til nytænkning.

»Jeg kan jo legitimere, at det at følge med og have et åbent sind er en del af mit arbejde, selv om det også kræver, at jeg spærrer mig inde for at blive færdig med tingene. Men hvis ens sind er lukket, er det svært at lave noget kunstnerisk, for det kræver, at du hele tiden har en parathed, en klarhed over for nye ideer.«

Spændvidde

Frisind eller et åbent sind er en delmængde af al kunst og i familie med inspiration og intuition, men der findes også en helt modsat side af frisindet, der handler om gamle dyder som disciplin og pli, mener T. S. Høeg:

»Så nu kommer pegefingeren,« advarer han grinende: »Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere af sådan noget gammeldags noget som pli og disciplin - hvorfor ikke have et åbent og frit sind med pli? Det er i spændvidden mellem modpolerne, at det virkelig bliver interessant, når noget gammeldags møder noget moderne, noget meget strikt møder noget flagrende. Spændvidden er vigtig, for ellers bliver frisindet ensrettende og konservativt.«

At flippe ud

At drikke, ryge, tage stoffer og flippe ud har T.S. Høeg også haft tæt inde på livet, og han tror ikke, at diverse forbud og advarsler kan forhindre nogen i noget, når det gælder den berømte trang til at hærge.

»Jeg tror aldrig, at nogen forbud kan begrænse folk i at have det sjovt. Muligheden for at gøre det er der altid, hvis du har lyst. Det tog mig lang tid at finde ud af, det her med skæg og snot for sig. Du ved jo som regel godt selv, hvornår der er for meget skæg. Med tiden har jeg fået det sådan, at først skal jeg arbejde, og så kan vi have det sjovt, men man skal hele tiden passe på, at det ene ikke tager det andet,« siger T.S. Høeg. Hans pegefinger er løftet igen, men sænkes hurtigt igen, da snakken går på, hvor meget kontrol der er af, hvordan folk vælger at leve deres liv: »Det er blevet sværere bare at sive og få det til at hænge sammen for ingen penge. Før i tiden brugte mange af os ufaglærte kunstnere socialhjælpen som et arbejdslegat, så det har nok på mange måder gjort det nemmere, end det er i dag. Det er bagsiden af velfærden, at der ikke rigtig er noget, der er billigt mere, og det kommer til at gå ud over de perioder af vores liv, hvor vi har brug for bare at dalre. Det har vi alle sammen brug for, hvis vi skal prøve at finde en retning, der passer os, og udvikle os selv,« siger T.S. Høeg til forsvar for dillerdaller.

Selv om T.S. Høeg er ordensmand og vanemenneske, når det gælder den enorme plade- og bogsamling, der befolker herskabslejligheden på Vesterbro, så er der også en modstand over for alt den orden, hvis det er noget som bliver påduttet den enkelte udefra.

»I dag skal alt lægges punktligt tilrette: Du får så mange år til at uddanne dig, du skal helst have et job, nogle børn og være etableret inden så mange år. Men jo flere regler man lever efter, des mindre råderum er der også til dig selv og til frisindet,« siger T.S. Høeg og tilføjer drillende, at der jo heldigvis er mange forbud og regler, vi ikke behøver at rette os efter.

Serie

Dansk frisind?

Seneste artikler

  • Striden om det danske frisind

    17. oktober 2009
    Ding-ding-ding! Boksekampen er i gang: Dansk Folkeparti kalder venstrefløjen for en samling nyvictorianere, mens de selv står for frisind og nøgendans. Socialdemokraterne kalder påstanden for en omgang populistisk vrøvl, der bliver slået i gulvet af DF's egen tryghedspakke
  • Nye danskere om frisindet

    12. august 2009
    Danskere med udenlandsk baggrund udtaler sig til Information om frisindet i Danmark
  • Har frisindet forladt Thy?

    6. august 2009
    Før blev Thylejren betragtet som indbegrebet af dansk frisind. Et sted, hvor skæve eksistenser kunne leve i fred med sig selv og hinanden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

syns "frisind" ofte misforståes.

"frisind" indebærer respekt for andre måder at leve på.
Men indebærer også en beskyttelse overfor overgreb af forskelig art.
Definerer man burkaen som overgreb på de burkabærendes rettigheder syns jeg man kan tage burkaforbud op som mulighed.

Men K's argumentation for burka forbud cykler rundt mellem "den muslimske trussel" (Lene E) og "trafiksikkerhed" (Brian Mikkelsen). Og det er da noget rod.
Khader klarer den bedre end Biran og Lene men jeg syns heller ikke han er helt klar i argumenterne, når han bliver udfordret.

K skulle nok have ladet Khader komme med forslagene alene, så kunne han markere sig på landkortet og Brian + Lene kunne læne sig tilbage, bløde lidt op og erklære det var et interessant forslag som er en vigtig debat at bringe op.

Som K har ført sig frem syns jeg de fremstår som alt for rabiate og ret så uafklarede ang argumentation.

hov, vist forkert tråd. Haha