Interview
Læsetid: 4 min.

'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
Kultur
11. august 2009
Thomas Ole Brask Jørgensen er i gang med at skrive sit speciale, så debatindlæggende på information.dk fungerer som en kærkommen oversprings-handling for ham.

Thomas Ole Brask Jørgensen er i gang med at skrive sit speciale, så debatindlæggende på information.dk fungerer som en kærkommen oversprings-handling for ham.

Anders Birch

»Der er umiddelbart ikke noget, der lige får mig op af stolen, for der er jo ikke så mange, der har kommenteret endnu,« siger Thomas Ole Brask Jørgensen, mens han scroller ned over Information.dk.

Informations journalister kan godt pakke sammen, for det er debattørernes kommentarer, der er interessante for Thomas Ole Brask Jørgensen.

Fra sin lille lejlighed på Østerbro i København har han siden december sidste år skrevet flere indlæg, end han kan huske. Som specialestuderende har han god tid til overspringshandlinger i form af debatindlæg.

»Jeg har ikke noget overblik over, hvor mange indlæg jeg har skrevet. Det er svært at holde styr på. Hvis der er en, der kommenterer på mit indlæg, skal jeg jo lige kommentere igen, og så udvikler det sig tit til en diskussion,« fortæller den 29-årige studerende.

Han smiler, for han ved, at bølgerne ofte kan gå højt, når diskussionerne går i gang.

Selv om han i forhold til mange andre af avisens debattører ikke har været med særlig længe, er han allerede et af de mest kendte navne på information.dk. Flere af de inkarnerede debattører ved, hvem han er, og har efterhånden fundet ud af, at han har borgerligt liberale synspunkter. Den viden læser de ofte ind i hans kommentarer.

»Socialister vil helst bekræftes af socialister i medierne. Så stemmer deres syn på omverdenen nemlig overens med den subjektive virkelighed, som gengives i medierne,« skrev Thomas Ole Brask Jørgensen som kommentar til artiklen »'Jeg ville være en skide god scriptwriter'«, hvor Søren Espersen (DF) anklager DR for politisk ubalance.

En kommentar, der satte gang i den 75 indlæg lange diskussion. En kvindelig debattør, der tidligere havde stiftet bekendtskab med Thomas Ole Brask Jørgensen på siden, sagde efter et par indlægs diskussion frem og tilbage, at når »man kommer med så rabiate holdninger, som jeg har oplevet fra dig, så må man vel forvente en vis protest«.

Men selv om bølgerne i denne debat gik højt, har han oplevet værre. For nogle gange kan folk blive personlige og gå over stregen.

»Jeg gider ikke bruge tid på dem, der bliver for personlige, og i øvrigt udstiller deres egne indlæg dem næsten mere, end jeg kunne gøre i et modsvar,« siger Thomas Ole Brask Jørgensen, der dog en enkelt gang fik for meget og anmeldte en debattør til Informations webmaster.

»Det var for meget. Han brugte ord, som jeg ikke engang vil nævne her. Webmasteren slettede da også omkring 16 af hans indlæg. Den pågældende er vist heller ikke debattør på siden mere.«

Ligevægt

Thomas Ole Brask Jørgensens lejlighed ligner enhver anden ungkarlebolig. Enkelt indrettet uden alt for mange ting på de hvide vægge. Den bærbare computer står ud mod en lille terrasse med udsigt over den grønne gårdhave. På natbordet ligger bogen Dune, som er en af de mange science fiction-bøger, som Thomas Ole Brask Jørgensen har en speciel passion for.

»Dune handler om en fremtidsverden, hvor forskellige grupper konkurrerer om magten,« forklarer han og pointerer, at det der gør den interessant, er, at den i beskrivelsen af denne magtkamp kommer ind på flere typer konflikter, både politiske og religiøse.

Der er nu ikke meget science fiction over Thomas Ole Brask Jørgensens tilgang til debatten.

»Hvis jeg ser, at en anden debattør skriver noget, der er faktuelt forkert, synes jeg ikke, det skal have lov at stå alene. Så kommenterer jeg, og gør opmærksom på fejlen,« fortæller Thomas Ole Brask Jørgensen, der først rigtig begynder at kommentere sent på dagen, fordi det er der, der er flest andre, der kommenterer.

»Ved 16-tiden kommer folk hjem, og så kommer der for alvor gang i den.«

Noget, der også kan få Thomas Ole Brask Jørgensen til tasterne, er debatter, hvor folk »klapper hinanden på ryggen«, som han formulerer det.

»Når det er de samme mennesker med de samme holdninger, der bare bliver ved med at give hinanden ret, er det jo ikke en debat. Det lille fællesskab af enige folk bidrager ikke til den alsidige diskussion. Så går jeg ind og kommenterer den anden side af den sag,« siger han og understreger, at det ikke kun er 'røde' holdninger, han som borgerlig liberal argumenterer imod.

»Jeg kan lige så godt kommentere på en debat, der bliver for ensidigt borgerlig,« siger Thomas Ole Brask Jørgensen, der ofte skriver artikler på den libertarianske hjemmeside Liberator.dk.

Konsekvenser

Thomas Ole Brask Jørgensen scroller videre ned over Information.dk, og hans øje fanger overskriften »Regioner fik behandlinger op til 62 procent billigere end Løkke-aftale«. Straks ridser han debatten op med argumenter både for og imod. Ivrigt gestikulerende debatterer han med sig selv - og han har ikke engang læst artiklen endnu. Thomas Ole Brask Jørgensens lyst og evne til at diskutere ligger i blodet.

»Mine venner ligger politisk set ret spredt, så vi diskuterer rimeligt ofte. Det er ikke kun på nettet, at det foregår,« siger han og fortæller, at han også debatterer på Berlingske.dk og Politiken.dk.

Han har en klar ide om, at det at debattere også giver mening i det større perspektiv.

»Der er et behov for, at folk ind imellem ser tingene i et andet perspektiv, både samfundsøkonomisk og med hensyn til personlige værdier. Jeg tror, at jeg kan rykke ved dem, der er tvivlere i en bestemt debat,« siger Thomas Ole Brask Jørgensen og pointerer, at der selvfølgelig også er folk, som er helt umulige at overbevise om noget som helst.

»Det kan gøre mig ret gal, når folk bliver ved med at holde på påstande, selv om de logiske argumenter viser, at de er forkert på den.«

For et par måneder siden brugte Thomas Ole Brask Jørgensen over to timer på at finde faktuelt bevis på, at en anden debattør havde taget fejl i sin påstand.

»Han indrømmede faktisk, at han havde taget fejl. Jeg var overrasket, for det er ikke noget, der sker særlig ofte. Folk kan være helt ekstremt stædige.«

Serie

Debattørerne

Seneste artikler

  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
  • 'Han har jo ikke noget på'

    11. november 2008
    Debatten om forældreansvarsloven er det rene 'Kejserens nye klæder', fordi den præget af holdninger og interesser snarere end viden. En evaluering af loven kan bidrage til nuancering og demokratisering af debatten, men spørgsmålet er, om den designes med det formål
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Jeg finder det mest ærligt at stå ved sit politiske ståsted. Jeg har lagt mit åbent frem, og jeg står ved hvad jeg siger, tænker og tror.

"Modsætninger, selvmodsigelser, konflikt med egne værdier?!
Dem kan jeg desværre ikke se"

Sikkert ikke.
Jeg opgiver!

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Inger S

Og det mener du ikke jeg gør til trods for at interviewet understreger mit politiske standpunkt. Det kan vist ikke blive meget mere åbent end det.

Men jeg kan godt se hvorfor du meget spagfærdigt prøver at fremstille mig som en ulv i fåreklæder, netop af den årsag jeg i tidligere kommentarer har omtalt.

@ Inger

Tak for dine svar.

Af ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke af TOBJs meninger der er "rabiate" efter din mening?

Mener du således også at over halvdelen af den danske befolkning, som stemmer til højre for midten (eller måske endda de 97,5% som stemmer til højre for EL) også har rabiate holdninger?

Du skriver i øvrigt at "En ”socialist” går ind for at alle i samfundet skal have samme muligheder". Personligt ville jeg nu mene at liberalismen er en ideologi som netop går ind for lige muligheder for alle. Med streg under muligheder, da det jo så er op til den enkelte at gribe og udnytte muligheden.

Personligt har jeg altid haft en liberal tankegang. Dog er jeg de sidste 10 år nok gået fra at være liberal til at være social liberal.

For mens jeg stadig er enig i liberalismens principper om lige muligheder for alle og den enkeltes frihed, så mener jeg samtidig at der i en udstrækning er brug for et sikkerhedsnet til at opfange de svage i samfundet som ikke er i stand til at udnytte deres muligheder i samfundet på lige fod med andre. Dog gælder bør dette ikke gælde for folk som ikke VIL men folk som ikke KAN.

I øvrigt mener jeg ikke at vi har nogle "liberale partier" i folketinget som er egentlig liberale. De er i mine øjne alle social liberale (enkelte medlemmer kan dog stikke ud som ærke-liberale - ingen nævnt ingen glemt (0; )

Heinrich R. Jørgensen

Danny Taal:
"I øvrigt mener jeg ikke at vi har nogle “liberale partier” i folketinget som er egentlig liberale. "

Jo da - Enhedslisten og Det Radikale Venstre er da temmeligt frisindede ;-)

Liberalister som parti er vel repræsenteret som parti, i form af LA, samt et par besværlige (læs: illoyale) medlemmer af Venstre?

Thomas Aaby Berdal

Thomas Ole Brask: »Socialister vil helst bekræftes af socialister i medierne. Så stemmer deres syn på omverdenen nemlig overens med den subjektive virkelighed, som gengives i medierne,«

Det er nok ret almenmenneskeligt, at søge accept hos ligesindede. Kan huske at jeg for et par år siden debatterede en del inde på liberator.dk ... Og der var også en hel del rygklapperi blandt de liberale, skulle jeg hilse at sige.

Det spændende kommer når der er et krydsfeldt - og man bliver udfordret. Det er hér at meninger rykkes - og at man måske bliver tvunget til at evaluere sine holdninger.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Heinrich J

Her er der også socialliberale og liberale, deraf navnet Liberal Alliance.

Inger Sundsvald

Danny Taal

Når jeg skriver ”rabiate holdninger”, så er det lidt provokerende og for at bruge samme sprogbrug, som anvendes i selve artiklen af TOBJ. Socialliberal, som du mener, er han ikke.

Personligt synes jeg kun at DF har virkelig rabiate holdninger, men V og K følger godt med, men faktisk anser jeg det også for en smule ”rabiat”, for ikke at sige projicerende, hvis man beskylder alle andre for at bekræfte hinanden, helt uden at erkende, at man selv gør det samme, med dem som man er enig med. F.eks.:

»Socialister vil helst bekræftes af socialister i medierne. Så stemmer deres syn på omverdenen nemlig overens med den subjektive virkelighed, som gengives i medierne,«

Og:

»Jeg gider ikke bruge tid på dem, der bliver for personlige, og i øvrigt udstiller deres egne indlæg dem næsten mere, end jeg kunne gøre i et modsvar«

Det taler vist for sig selv.

Mere fra min ordbog:
En socialliberal er en der stemmer på det Radikale Venstre. Her ønsker man en anden retspolitik, som jeg kan tilslutte mig.
Desuden en anden fordelingspolitik, til fordel for de højestlønnede, men med skyldigt hensyn til de lavestlønnede. Det er måske ikke så tosset, men som bekendt har de ikke magt som de har agt.
Hos R beskylder man heller ikke folk for ikke at VILLE. Alt har en årsag, og at forveksle ikke at KUNNE med ikke at VILLE, ser man ikke i det parti. Her søger man løsninger med uddannelse og sociale tiltag.
Jeg kan kun have respekt for socialliberalisterne, men jeg har personligt en anden opfattelse af deres fordelingspolitik.

Du skriver:
”Mener du således også at (…)?”
Nej, det mener jeg ikke, og der er ingen grund til at tillægge andre motiver de ikke har. Det jeg mener står højt og tydeligt (;-).

@ Inger

Jeg har ikke lige PT tid til at kommentere hele dit indlæg i dybden lige pt (skal nok vende tilbage), men et par ting vil jeg lige kommentere:

1) Tror måske vi har en forskellig opfattelse af ordet "rabiat". Min opfattelse af ordet/begrebet ligger meget op af wiki's http://da.wiktionary.org/wiki/rabiat , altså som synonym med "vildt fanatisk", "ekstremistisk" og "yderliggående"

Du skriver:

"...men faktisk anser jeg det også for en smule ”rabiat”, for ikke at sige projicerende, hvis man beskylder alle andre for at bekræfte hinanden, helt uden at erkende, at man selv gør det samme, med dem som man er enig med..."

Det kan man ikke i mine øjne kalde yderliggående (rabiat). Det er vel højst dobbeltmoralsk (0;

2) At være social liberal er ikke noget R har patent på. Social liberalisme er mere end at være radikal i mine øjne, og favner bestemt også andre partier.

3) Det kan godt være at R ikke skelner mellem at VILLE og at KUNNE (jeg tager dit ord for det da jeg ikke har sat mig 100% ind i det). Men jeg synes det er naivt at tro at der ikke findes mennesker der godt kan men ikke vil. Og sikkerhedsnettet skal ikke omfatte dem som ikke vil og man skal sætte krav til folk (Men nettet skal da bestemt omfatte dem som ikke kan. Og helst aktiv hjælp frem for passiv når det er muligt og hensigtsmæssigt).

@ Thomas Aaby Berdal

Du skriver:
”Det er nok ret almenmenneskeligt, at søge accept hos ligesindede. Kan huske at jeg for et par år siden debatterede en del inde på liberator.dk … Og der var også en hel del rygklapperi blandt de liberale, skulle jeg hilse at sige.
Det spændende kommer når der er et krydsfeldt - og man bliver udfordret. Det er hér at meninger rykkes - og at man måske bliver tvunget til at evaluere sine holdninger.”
Det er jeg meget enig i. (hey, nu er det vist mig der er rygklapper (0; men man skal da heller ikke være bange for at være enig i ny og næ )

Inger Sundsvald

Danny Taal

Ethvert parti må definere sig selv. Dette var fra min ”ordbog”. Din ordbog ser måske anderledes ud.

Jeg ved som sagt ikke hvem der henvises til, når der tales om ”rabiat”. Men hvis det er mig, så kan jeg gerne vedkende mig, at jeg synes det er ret rabiat at beskylde andre for vulgærmarxisme, uvederhæftighed, videnskabelig uredelighed, samt feminister og socialister som nogen der har usle motiver og fattige børn og familier ikke for at være reelt fattige. - Og så mod mennesker man ikke kender.

Det passer meget godt med “vildt fanatisk”, “ekstremistisk” og “yderliggående” - også iflg. min ”ordbog”.

Selvfølgelig finder der mennesker der kan men ikke vil. Problemet består i at identificere dem, uden at ramme alle mulige andre. Løsningen er frem for alt at sørge for uddannelse og inkludering i samfundet.

Som jeg ser det, så er det bedre at der er mennesker som kan finde på noget at beskæftige sig med og klare sig for en offentlig forsørgelse, frem for at piske alle mennesker rundt i manegen. At motivere folk er at foretrække.

Men hvordan skulle der i øvrigt blive uddannelse og arbejde til flere hundrede tusinde på overførselsindkomster? Jeg ser det som ren misundelse, fra især nogen som har både uddannelse og netværk i orden, når de får ondt et vist sted over at nogen kan ”nasse” på deres gode lønninger og høje skattebetaling, uden at tænke over at disse mennesker er nyttige forbrugere.

Debattørerne bedes afholde sig fra at bruge dette forum til personlige opgør.

Debatvært
Espen Fyhrie

Thomas Ole Brask Jørgensen

Jeg kan kun opfordre alle debattører til at læse mit interview eller mine kommentarer igennem inden i kommenterer.

Inger Sundsvald

Danny Taal

Apropos at ville/kunne arbejde, så kan jeg anbefale to af dagens artikler i Information:

”Stor ståhej for ingenting”
http://www.information.dk/200790

”Arbejd så blodet sprøjter”
http://www.information.dk/200760

Problemerne er i høj grad komplekse. Men at bruge en masse ressourcer på at piske folk rundt i manegen, uden at sørge for grundlaget, bl.a. uddannelse, og se på de menneskelige omkostninger, er efter min mening idioti og i høj grad umenneskeligt.

@ inger

Har jeg nogensinde forslået at man skulle piske folk rundt i manegen? Jeg mener bestemt at aktiv hjælp er en løsning. Herunder bl.a. uddannelse. Men man skal sætte krav. At sætte krav er ikke at piske folk.

Men er som sagt helt på det rene med at meningsløse aktiveringskurser er helt ude i hampen.

Men folk som KAN skal aldrig bare modtage passiv hjælp alene. De skal modtage aktiv hjælp men også selv vise at de aktivt søger at ændre situationen selv.

Mht. den første artikel så synes jeg heller ikke at dagpenge perioden bare skulle halveres for alle over en kam. Derimod synes jeg at sænkning eller fjernelse af dagpenge for folk som ikke selv aktivt søger at ændre deres situation ville være fint. Og her mener jeg for folk som KAN.

Mht. folk som ikke KAN (som ligger op af artikel nummer 2) så skal vi selvfølgelig hjælpe dem. Men der er også grader af hvor meget man kan. Nogle nedslidte kunne med fordel på sigt uddannes til at varetage mindre krævende jobs. Det vil de fleste sikkert også få en god succesoplevelse af.

@ inger:

1)"Ethvert parti må definere sig selv. Dette var fra min ”ordbog”. Din ordbog ser måske anderledes ud."

Ja det ser sådan ud. Jeg lægger mig nok (igen) lidt op af Wiki

http://da.wikipedia.org/wiki/Socialliberalisme

Wiki nævner i øvrigt at i DK er R socialliberale , men ikke er de eneste der er det. Og det et fænomen som er større en bare DK og bestemt ikke er opfundet af R

2)"Jeg ved som sagt ikke hvem der henvises til, når der tales om ”rabiat”. Men hvis det er mig, så kan jeg gerne vedkende mig, at jeg synes det er ret rabiat at beskylde andre for vulgærmarxisme, uvederhæftighed, videnskabelig uredelighed, samt feminister og socialister som nogen der har usle motiver og fattige børn og familier ikke for at være reelt fattige. - Og så mod mennesker man ikke kender.

Det passer meget godt med “vildt fanatisk”, “ekstremistisk” og “yderliggående” - også iflg. min ”ordbog”."

Sagen er bare at du definerede følgende som "rabiat", hvilket jeg ikke mener der er belæg for:

“…men faktisk anser jeg det også for en smule ”rabiat”, for ikke at sige projicerende, hvis man beskylder alle andre for at bekræfte hinanden, helt uden at erkende, at man selv gør det samme, med dem som man er enig med…”

3)"Selvfølgelig finder der mennesker der kan men ikke vil. Problemet består i at identificere dem, uden at ramme alle mulige andre. Løsningen er frem for alt at sørge for uddannelse og inkludering i samfundet."

Enig i at motivering er vejen frem. Men folk skal altså nogle gange også bare hanke op i sig selv. Det er jo ikke en børnehave vi lever i.

Sæt krav, men behandl folk individuelt så man undgår at ramme de forkerte.

4)"Som jeg ser det, så er det bedre at der er mennesker som kan finde på noget at beskæftige sig med og klare sig for en offentlig forsørgelse, frem for at piske alle mennesker rundt i manegen. At motivere folk er at foretrække."

Finde noget af beskæftig sig med? Ville et job ikke være en godting at beskæftige sig med?

-"Men hvordan skulle der i øvrigt blive uddannelse og arbejde til flere hundrede tusinde på overførselsindkomster? Jeg ser det som ren misundelse, fra især nogen som har både uddannelse og netværk i orden, når de får ondt et vist sted over at nogen kan ”nasse” på deres gode lønninger og høje skattebetaling, uden at tænke over at disse mennesker er nyttige forbrugere."

Jeg er enig i at som tiderne er nu er det utopi at tro at alle kan finde et arbejde. Det er også utopi (og uønskeligt) at stile mod 100% beskæftigelse. Det vil fører til overophedning af konomien.

Jeg har skam ikke ondt nogen steder over at betale skat til at hjælpe folk der ikke KAN (om det så er fodi ikke kan få et job eller kan varetage et job) . Men det er ikke retfærdigt at hjælpe folk der ikke VIL. Jeg vælger at tro at langt de fleste hører til i IKKE KAN kategorien, men man skal da være opmærksom på de (forhåbentligt få) som høre til i IKKE VIL kategorien.

Forresten noget helt andet jeg lige kom i tanke om. Jeg kan huske at din partifælle Søren Søndergård engang sagde at han gerne så at man kun havde offentlig transport i DK og at ingen skulle have lov til at have egen bil. Det er længe siden. Tror det var engang jeg gik i gymnasiet, hvor vi var på besøg på Borgen. Er du enig i?

Inger Sundsvald

Danny Tool

Jeg kommer det vist ikke nærmere end hvad jeg allerede har skrevet. Vi har bare forskellige opfattelser, og det er vel i orden? Har du læst de artikler jeg anbefaler?

I øvrigt er Søren Søndergaard ikke min partifælle, eftersom jeg ikke er medlem af noget parti. Men jeg har stor respekt for ham og også for EL.

Nej, jeg er ikke enig i det med bilerne. Det må være min ”borgerlighed” der skinner igennem her
;-).

@ Inger S

Du spørger Hr. Danny Taal om han har læst de artikler du har linket til?!

Nu ved jeg ikke om om du er voldsomt nærsynet eller blot trænger til nye briller. For han indikerer jo klart, at han har læst dem med denne kommentar:

"Men folk som KAN skal aldrig bare modtage passiv hjælp alene. De skal modtage aktiv hjælp men også selv vise at de aktivt søger at ændre situationen selv.

Mht. den første artikel så synes jeg heller ikke at dagpenge perioden bare skulle halveres for alle over en kam. Derimod synes jeg at sænkning eller fjernelse af dagpenge for folk som ikke selv aktivt søger at ændre deres situation ville være fint. Og her mener jeg for folk som KAN.

Mht. folk som ikke KAN (som ligger op af artikel nummer 2) så skal vi selvfølgelig hjælpe dem. Men der er også grader af hvor meget man kan. Nogle nedslidte kunne med fordel på sigt uddannes til at varetage mindre krævende jobs. Det vil de fleste sikkert også få en god succesoplevelse af."

Men vi er mange her på Informations netavis der har konstateret, at du ofte ikke forholder dig til hvad andre debattører skriver når de er uenige med dig. Jeg kan kun erklære mig meget enig med Hr. Taal. Men nu må jeg jo også være en rygklapper, eller hvad. Det er nemlig ikke forbudt at være enig med en mand som benytter fakta til at understøtte sine argumenter.

@ Inger

Ja jeg har læst dem og jeg henviser jo også til dem i mit indlæg, hvis du læser efter. Synes dog ikke at de direkte relaterer til en holdning jeg har givet udtryk for, medmindre du vil lægge ord i munden på mig og påstå at jeg har sagt at jeg mener at folk skal piskes rundt i manegen. Jeg mener som sagt ikke at folk skal piskes rundt eller at det skal gøres unødigt vanskeligt for folk der har brug for hjælp at modtage den.

Mht. Søren Søndergård skriver jeg "din partifælde" da du tidligere har skrevet at du stemmer på EL. Du siger så at du ikke er medlem, hvilket teoretisk set ikke gør jer til "partifæller", men grunden til at spørger om du er enig i hans politiske udmeldinger er pga. at du stemmer på partiet. Jeg ved godt at man ikke behøver at være enig i alt vedr. det parti man stemmer på (det ville da i hvert fald være en skam) og det er derfor jeg spurgte. Og mht. bilerne er jeg på linje med dig (0:

Forresten, så fik du fanget mit efternavn forkert. det er ikke for at være en flueknepper, men du skriver Tool, som i engelsk slang kan betyde noget i retning af "en stor idiot". Jeg går dog ikke ud fra at det er det du mener. Navnet er dog Taal (0:

Og ja det er bestemt i orden at have forskellige holdinger. Ellers ville debatter som disse være så uendelige kedelige. Det er jo også det ved debatter, som tænder TOBJ iflg. artiklen.

Inger Sundsvald

Danny Taal

Jeg undskylder mange gange for det med navnet. Jeg opfatter dig absolut ikke som en idiot. Faktisk anser jeg dig ikke for at være helt umulig ;-).

Jeg har endnu ikke stemt på EL, men jeg gør det dælme næste gang. Gør det mig til "partifælle"?

Nå, men jeg blev bare i tvivl om du havde læst artiklerne. Når du skriver:
”Men folk skal altså nogle gange også bare hanke op i sig selv. Det er jo ikke en børnehave vi lever i.”

Det kræver bare, at man kan identificere dem som ikke gider ”hanke op i sig selv”, og identificere hvem der er hvem. Det er her problemet ligger, for det er svært for en sagsbehandler at vurdere. Men hvis de så bliver fundet, hvad skal de så tvinges til? Er det ikke spild af ressourcer at jagte rundt efter dem?

”Finde noget af beskæftig sig med? Ville et job ikke være en god ting at beskæftige sig med?”

Jow da! Under forudsætning af at der er et arbejde, og at der ikke er en anden som meget hellere ville have dette arbejde. Arbejdsgiverne modtager hundredvis af ansøgninger til hvert eneste job.

Der er dog en væsentlig forskel på din og min opfattelse, fordi jeg ikke som udgangspunkt ser en masse, der bare ikke ”hanker op i sig selv”, men rigtig levende mennesker, der af den ene eller den anden grund er kommet i klemme i det samfund vi har konstrueret. Ikke alle har lige muligheder og forudsætninger, hverken socialt, mentalt eller psykisk.

Men jeg tror nu, at de modsætninger du opstiller er at henregne under ”fluesex”, for du kan trods alt se, at det er uønskeligt med 100% beskæftigelse og overophedning af økonomien.

Hvem betaler i øvrigt for samfundets økonomiske ”sammenhængskraft” (betalingsbalance m.v.) – de vellønnede, der ikke mangler noget på trods af skattebetaling, eller dem på overførselsindkomster, der har svært ved at få pengene til at slå til, til ganske almindelige udgifter?

"Hvem betaler i øvrigt for samfundets økonomiske ”sammenhængskraft” (betalingsbalance m.v.) – de vellønnede, der ikke mangler noget på trods af skattebetaling, eller dem på overførselsindkomster, der har svært ved at få pengene til at slå til, til ganske almindelige udgifter?"

Ja hvem tror du? Hvis du tror, at det er dem på overførselsindkomster der betaler 'gildet' for folk der tjener deres egne penge så er du mildt sagt naiv eller hårdt sagt virkelighedsfornægter!!

"Men jeg tror nu, at de modsætninger du opstiller er at henregne under ”fluesex”, for du kan trods alt se, at det er uønskeligt med 100% beskæftigelse og overophedning af økonomien."

Nu er fuld beskæftigelse et begreb som er opfundet af venstrefløjen. Det vil aldrig være muligt at opnå en sådan beskæftigelse, men det er muligt at få mange af de borgere der er på overførselsindkomst i arbejde.

Sider