Er du et godt menneske?

Hvis du går forbi en sø og ser et barn, der er ved at drukne, så vil du uden tøven vade ud i søen og hive barnet op, selv om det betyder, at du ødelægger dine dyre sko. Det gør du, fordi det er det rigtige at gøre.

Sådan begynder Peter Singers nye bog Det liv du kan redde, og den lille historie er logikken bag forfatterens budskab.

»Alle ville sige, at man var et dårligt menneske, hvis man ikke ofrede de ubetydelige sko for barnets liv. Men hver dag vælger millioner af mennesker faktisk et barns liv fra til fordel for sko, jakkesæt og dyre middage. Konklusionen må være, at der er millioner af dårlige mennesker,« siger Peter Singer, da Information møder ham på Kristeligt Dagblads Forlag i København.

Med bogen vil han forandre, hvad det vil sige at leve et etisk liv i en verden, hvor uligheden er til at tage og føle på. Næsten 1,5 milliarder mennesker lever for under otte kroner om dagen, mens de fleste i vesten kan spare op til ferie og pension. Ifølge Peter Singer er det derfor ikke længere nok blot at 'forsage djævlen' og følge kristendommens ti bud.

»Jeg vil ændre den offentlige standard for 'et godt liv', så vi kommer til at betragte dét at give til andre i nød som kernen i at være et godt menneske,« forklarer han.

Barmhjertighed i procent

Men hvor langt skal vi gå for at kunne kalde os selv gode mennesker?

Det har Peter Singer et meget nøjagtigt svar på.

På hans hjemmeside kan man skrive under på det, han kalder 'løftet'. Med underskriften lover man at donere en vis del af ens indkomst til nødhjælpsorganisationer. For eksempel skal man give én procent af indkomsten, hvis man tjener under 900.000 kroner og fem procent, hvis man tjener mellem 900.000 og 1.300.000.

»Jeg beder kun folk om at opgive det, de egentligt ikke har brug for,« forklarer han.

Peter Singer afvejede to faktorer, da han skulle fastsætte procentsatserne for de forskellige indkomstgrupper.

»På den ene side skulle det være realistisk, sådan at det ikke var umuligt for folk at donere den sum penge. På den anden side skulle satsen også være høj nok til, at vi kunne lave en stor reduktion i verdens fattigdom,« siger han.

Peter Singer donerer selv en tredjedel af sin indkomst og indtil videre har 4.069 skrevet under på 'løftet'.

Egoistiske får

De fleste af verdens lande donerer langt under de 0,7 procent af deres BNP til u-lande, som FN ellers anbefaler. Ifølge Peter Singer er det primært fordi, at der ikke er folkelig opbakning til at give mere.

Han mener, at folk har svært ved at give, enten fordi de ikke tror, at andre giver - eller fordi de tænker, at andre må tage sig af problemet.

»I bund og grund er mennesker nogle egoistiske får. Vi griner af får, fordi hvis den ene går, så går de andre med, og hvis den ene bliver stående, så bliver de andre stående. Men mennesket er præcis lige sådan. Vi vil ikke gøre noget, hvis andre ikke gør det, og det betyder, at der ikke bliver doneret særlig mange penge,« siger han.

Med 'løftet' forsøger han at få folk til at være mere åbne omkring det at give, fordi det kan inspirere andre til at gøre det samme.

»Mennesket kan opdrages til at være altruistisk, selv om det ikke er det af natur, så jeg håber på, at vi om 30-40 år vil se, at 70-80 procent af den vestlige befolkning donerer den del af deres indkomst, som jeg kræver i 'løftet',« siger han.

Peter Singer glemmer ikke de sidste 20-30 procent.

»På det tidspunkt vil der være så stor opbakning, at man kan gennemføre det som en lov, for eksempel igennem EU. På den måde ville alle være tvunget til at donere en del af deres indkomst,« konkluderer han.

Angreb

Peter Singer går under betegnelsen 'australsk filosof', uddannet på blandt andet Oxford University, og han er nu professor i bioetik ved Princeton University. I 1975 fik han sat sig selv på det litterære landkort med bogen Animal Liberation, der handler om dyrerettigheder. Senere stjal han mediernes opmærksomhed som fortaler for abort af handicappede fostre og på grund af hans støtte til aktiv dødshjælp.

Peter Singers villighed til at følge sine tanker helt til dørs har gennem årerne givet ham en del faste kritikere. De kritikere går også til angreb på Det liv du kan redde, fordi de mener, at Peter Singers tanker kan føre til et indgreb i den private ejendomsret. Selv hans egne studerende har modsat sig bogen med argumenter om, at »man selv har arbejdet for de penge, man har, og derfor må man bruge dem på sig selv.«

Peter Singer køber dog ikke argumenterne.

»De kan kun tænke sådan, fordi de har den baggrund, de har. Det handler ikke om privat ejendomsret, men om at vi ikke har retten til at ignorere døende mennesker,« svarer han.

En ged i julegave

Kritikken går også på, at Peter Singer mener, at alle pengene skal gå til nødhjælpsorganisationer. Kan de håndtere alle de penge? Vil pengene blive brugt rigtigt?

Peter Singer forstår bekymringerne, og derfor er han også meget specifik i sine anbefalinger af, hvilke nødhjælpsprojekter man skal støtte.

»Det der 'adopter en afrikansk dreng' og 'køb en ged til en landsby som din mors julegave', det hjælper ingenting. Alle undersøgelser viser, at det er nytteløst at give til kun ét individ, fordi det blot gør de fattige afhængige af hjælpen. Vi skal støtte udviklingsprojekter, som gør dem uafhængige, så de kan skabe deres egen fremtid, som for eksempel at lave en brønd med rent vand eller undervise dem i landbrug,« siger Peter Singer.

Han foreslår også, at man i højere grad skal støtte paraply- og kontrolorganisationer, som kan sørge for, at pengene bliver brugt effektivt.

»Jeg tror, at organisationerne kan håndtere alle de penge, hvis de får vejledning. Summerne vil langsomt blive større, og de vil vokse med opgaven i takt med, at den vestlige verdens befolkninger forhåbentligt indser, at der må gøres noget, hvis vi alle skal se tilbage på vores liv med stolthed.«