Læsetid: 3 min.

En hård hund blandt kritikerne

Sangen smyger sig ud af højttalerne, og ildfluerne svirrer over Opera Hedelands muntre cirkustolkning af 'Tryllefløjten'. Men der går hvid cowboyhat i Mozart Kamilla Löfström blev kendt som den hårde anmelderhund, da hun i begyndelsen af sin kritikerkarriere gav Benny Andersen tørt på. Hårdheden gælder især over for dårligt sprog og damebladslitteratur - til gengæld har hun en stor åbenhed over for det fjollede og skæve
4. august 2009

2001 var ikke bare det år, hvor Kamilla Löfström blev færdig med sit speciale på Københavns Universitet og kunne kalde sig cand.mag i dansk, men også et år, hvor mange af dansk litteraturs helt store forfattere som Benny Andersen, Søren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt udgav bøger.

Kamilla Löfström var lige blevet ansat på Ekstra Bladet, hvor hun fik lyrikken som ansvarsområde. Og det var også derfor, at blandt andet Benny Andersens Sjælen marineret landede på den grønne anmelders bord.

»Jeg var simpelthen så naiv, at jeg troede, at Benny Andersen blev anmeldt på samme vilkår som alle mulige andre forfattere. Det vil sige, at man læste ham kritisk, men det fandt jeg ud af, at man ikke gør.«

I Kamilla Löfströms anmelderoptik var Sjælen marineret fyldt med klicheer og sentimentalitet - små børn der dansede sammen fra alle verdens lande - og sygeplejersker, der var kvinder - og søde og smukke.

Det skrev hun i sin anmeldelse - ligesom hun skrev: »Visse ting har bedst af at blive, som de var. En hemmelighed mellem ægtefolk. Kærlighed gør selv en nationalskjald blind. Indimellem tilmed tandløs«.

Dagen inden anmeldelsen stod i Ekstra Bladet, så Kamilla Löfström Deadline, hvor daværende studievært Connie Hedegaard interviewede Benny Andersen:

»Så kunne jeg se, at det var vedtaget på forhånd, at det var en god bog. Den måde hun sagde tillykke på ... Så det var virkelig noget, der vakte opmærksomhed - altså min anmeldelse. Og på den måde fik jeg det ry, at jeg var en hård hund.«

- Ville du anmelde ham anderledes i dag?

»Jeg ville gøre nøjagtig det samme i dag, men dengang vidste jeg bare ikke, hvad det var, jeg gjorde,« siger 38-årige Kamilla Löfström, der var på Ekstra Bladet i otte år - afbrudt af to-årig afstikker til Weekendavisen.

Siden november 2007 har hun anmeldt litteratur for Information.

Kvalitetslitteratur

- Er du så en hård hund?

»Måske. Jeg synes, at jeg er en hård anmelder, men jeg synes også, at jeg har en meget stor åbenhed over for virkelig fjollede bøger og små bitte bitte bøger, som er næsten ingenting. Det behøver ikke være en mursten, for at jeg kan tage det alvorligt. Jeg synes for eksempel, at Katalognien af Peter Adolphsen er en virkelig, virkelig morsom bog. Og hold kæft, hvor er den åndssvag indholdsmæssigt, men sprogligt er den fantastisk,« siger Kamilla Löfström, der til daglig underviser i sproget dansk på et gymnasium i Malmø.

»Jeg kan godt blive vred over, at man stiller så vanvittig høje krav til eksperimenterende litteratur, « siger Kamilla Löfström, der hellere vil anmelde en rapper end en bog, der ikke er sprogligt nyskabende.

»Jeg synes, at man skulle lade være med at bruge så meget plads på de bøger, der bare er dameblade og i stedet for se på de bøger, der beskæftiger sig med sproget. Det er sproget, der er materialet og det, der skal være arbejdet med for, at det er interessant at diskutere. Så kunne man jo også blive fri for rigtig mange anmeldelser af bøger, som i litterær forstand ikke er interessante og i stedet åbne op for at anmelde for eksempel Per Vers' (dansk rapper, red.) tekster.«

En klub for alle

Kamilla Löfström mener, at hendes baggrund, som datter af en skorstensfejer og en omsorgsassistent, har betydning for den måde, hun skriver på. På trods af at hun selv er akademiker, tilstræber hun at skrive, så hvem som helst i princippet kan læse det, hun skriver.

»Mine forældre er også Informations kernelæsere på trods af, at de ikke er akademisk uddannet - og kun har gået syv år i skole. Det er meget vigtigt for mig, at hvis man er interesseret, så skal man ikke føle, at det er en klub, man ikke må være med i, fordi der står ord som 'narrativt begær' - ord som man bruger på universitetet. Sådan et ord kan man skrive i Information, men ikke i Ekstra Bladet. Nogle gange laver jeg også en regel for mig selv om, at jeg ikke må bruge ord som 'jeg-fortæller' og 'tredje-persons-fortæller',« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu