Læsetid: 5 min.

Hiphop skal tilbage til rødderne

De unge skal lære at lave musik, så de holder sig væk fra kriminalitet. På den måde får man både skabt tryghed i lokalområderne og fornyet dansk hiphop
Musikbranchen er meget interesseret lige for tiden. Vores rappere kommer jo med noget nyt, som man aldrig har set før. Stanley Most er for eksempel den eneste, der selv skriver og producerer grime i Danmark. Han kan det, som ingen andre kan,« forklarer Amir Ghomi.

Musikbranchen er meget interesseret lige for tiden. Vores rappere kommer jo med noget nyt, som man aldrig har set før. Stanley Most er for eksempel den eneste, der selv skriver og producerer grime i Danmark. Han kan det, som ingen andre kan,« forklarer Amir Ghomi.

Kristine Kiilerich

Kultur
15. august 2009

»Jeg kender alle byens blindgyder // farer ikke vild ligesom blinde jyder«, lyder det fra rapperen Stanley Most. Lyden stammer fra en bærbar computer og strømmer ud i de spartansk indrettede kontorlokaler hos BazarMusic-Shop på Ydre Nørrebro. Projektdirektør Amir Ghomi tager imod og viser rundt, mens han forklarer:

»Vi giver unge fra området en mulighed for at spille musik. Når de selv kan spille musik, kan de også holde koncerter og give endnu flere kulturoplevelser til området. På den måde kan vi være med til at gøre området tryggere og holde de unge væk fra gaden,« siger han. »Det interessante er også, hvordan de andre unge i området reagerer, når der er koncerter. De får lige pludselig nogle rollemodeller, fordi det er deres naboer eller fætre og kusiner, der står på scenen og synger«.

Kontoret ligger et par hundrede meter fra det socialt belastede Mjølnerparken- kvarter. Amir Ghomi har selv boet i området i 10 år.

»Jeg kunne se, at udviklingen i området var på vej i en meget negativ retning. Flere og flere unge begyndte at se op til nogle kriminelle hoveder, der solgte stoffer. Derfor synes jeg, at der var behov for, at der blev startet noget nyt,« forklarer han.

Initiativet tog han selv for to år siden, og de sidste syv måneders arbejde er netop kulmineret med udgivelsen af cd'en Hits From The Bronx Vol 2. På Cd'en er det fortrinsvis lokale unge, der har indspillet sange, som de selv har skrevet med hjælp og støtte fra Amir Ghomi og forskellige producere. Han forklarer entusiastisk om at tage hiphoppen tilbage til rødderne. Inspirationskilden er blandt andet det amerikanske The Zulu Nation, hvor den tidligere bandeleder og hiphop- legende Afrika Bambaataa begyndte at lave lokale koncerter og aktiviteter som alternativ til volden i de sorte ghettoer i 70'ernes USA. »Han så, at der var nogle ressourcer i de unge mennesker, der gik og lavede ballade og kriminalitet. Han tog nogle unge, der ikke lavede noget konstruktivt og fik dem til det. Præcis som vi gør«.

På egne præmisser

Amir Ghomi er oprindeligt fra Iran, men kom til Danmark i 1986. Efter at have tilbragt de første 18 måneder i Sandholmlejren og forskellige andre asylcentre rundt i hele landet, fik hans familie opholdstilladelse.

De slog sig ned i udkanten af Vejle, hvor han tilbragte det meste af sin barndom, indtil han som 20-årig flyttede til København og uddannede sig til ingeniør. Han mener, at det er vigtigt, at alting foregår på de unges egne præmisser.

»Vi fortæller dem ikke, hvad de skal, men spørger, hvad de har lyst til, og støtter op om det. Det handler om, at de skal have succesoplevelser,« fortæller han. »Det betyder meget for deres identitet, at de får lov til at spille musik. I lokalområdet kender man dem nu for deres musik og deres kunst og ikke bare som nogle uduelige teenagere, der ikke gider at lave noget. De går pludselig fra at være ingenting til at være musikere og kunstnere. På den måde bliver de betydningsfulde og føler, at der er nogle, der gider lytte til dem, i stedet for at de går og bliver indebrændte og sætter ild til biler,« siger han.

Perlepanser

Selvom motivationen for projektet mest er social, er der samtidigt høje ambitioner på de unges vegne.

»Musikbranchen er meget interesseret lige for tiden. Vores rappere kommer jo med noget nyt, som man aldrig har set før. Stanley Most er for eksempel den eneste, der selv skriver og producerer grime i Danmark. Han kan det, som ingen andre kan,« forklarer Amir Ghomi.

Han mener, de leverer en tiltrængt fornyelse i dansk rap. »Der er nogle af de unge, der ser op til Marwan, L.O.C. eller Suspekt, men der er ingen af dem, der vil lave det, som de har lavet.

Derfor er det også spændende, hvordan dansk hiphop vil lyde det næste stykke tid. For der skal nye boller på suppen.«

En af de unge, der måske kan levere fornyelsen, er 23-årige Imran. Han bidrager selv til den nye cd med nummeret 'Bad Brothers' og mener, at unge med indvandrerbaggrund kan tilføre hiphoppen noget nyt med deres tekster.

»Vi kan vise, hvordan vi oplever for eksempel racisme. Det kan jeg give mit syn på ved hjælp af musikken,« siger han. »Det handler for eksempel om forholdet til politiet. Der var meget snak, om det nu var racistisk eller ej, da en betjent kaldte en indvandrer for 'perle'. Det mente politiet bestemt ikke, det var. Men nu har en af mine venner lige fået 600 kr. i bøde for at kalde en indvandrerbetjent for 'perlepanser'. Det viser meget godt de modsætninger, der er. Det kan jeg beskæftige mig med i mine tekster,« siger Imran og fortæller, at han for øjeblikket får hjælp af Jokeren med sin første EP.

Mens Imran, Vakili, Flækkers Crew, Jasmin og alle de andre rødder kæmper for at gøre sig gældende i musikbranchen, har Amir Ghomi nye målsætninger for fremtiden. I USA har man i mange år brugt hiphop aktivt i indlæringen, og det burde man også gøre herhjemme.

»Hvis vi skal sidde og arbejde med grammatik, stavning eller historieskrivning, så har de unge svært ved det, når teksten er irrelevant for dem. Hvorimod hvis jeg kommer med en tekst, der er relevant for dem, fordi de lever i hiphop-kulturen, så har de nemmere ved at forstå det. De vil kunne diskutere og analysere teksten og på den måde lære at reflektere«.

Hiphop som indlæring

Derfor er en af hans ønsker for fremtiden også at få lov til at prøve det af i en af de lokale folkeskoler.

»Da jeg gik i folkeskole, havde jeg meget svært ved at sætte mig ned og læse et digt af Michael Strunge, fordi jeg ikke havde noget forhold til det. Og når jeg ikke kunne relatere mig til det, så havde jeg meget svært ved at lære noget af det.

- Så ud med Strunge og ind med Dr. Dre?

»Ja for eksempel. Det kan der jo altid være nogle, der er imod. Men det vigtigste er, at de lærer at analysere og reflektere. Så kan man altid overføre det til noget andet bagefter«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her