Forbrydelser, saasom Mord, Tyveri, Vekselfalsk o.l. maa absolut ikke vises, men kun antydes.
Handlingen skal foregaa i Nutiden og spille blandt det gode Selskab. Stykker, der spiller blandt Smaakaarsfolk og Bønder, antages ikke. Ridderstykker, historiske Stykker og nationale Stykker heller ikke.
Det er heller ikke tilladt at skrive noget nedsættende eller ufordelagtigt om kongelige Personer, Øvrighedspersoner, Præster eller Officerer. Nihilisme, Anarkisme o.l. maa ikke benyttes.
Sådan lød tre af de råd i Instruktioner for Filmsforfattere, som selskabet Nordisk Film i 1912 arbejdede med i deres højt specialiserede manuskriptafdeling. Andre regler understregede, at handlingen skulle kunne forstås af et internationalt publikum, for selskabets film skulle nemlig kunne rejse.
Instruktionerne vidner om en høj grad af selvregulering, og som det også diskuteres i Isak Thorsens ph.d.-afhandling om Nordisk Film 1906-1928, er manuskriptafdelingen et godt eksempel på den specialisering, som tidligt prægede selskabets struktur. Ikke kun på produktionssiden, men i høj grad også på distributionssiden, hvor der målrettet blev satset på at få et bredt netværk i udlandet.
International isbjørn
De fleste herhjemme kender Nordisk Films karakteristiske varemærke med en isbjørn tronende på toppen af jordkloden, som siden 1906 har været en fast del af det danske filmbillede. I det, der er blevet kaldt dansk films guldalder i stumfilmtiden, var isbjørnen imidlertid også flittigt ude i verden. Med filialer i både Berlin, Wien og London, et datterselskab i New York og en række agenter og udlejere rundt omkring i verden hørte Nordisk Film i en årrække til blandt de førende selskaber på internationalt plan.
Som Isak Thorsen slår fast, er Nordisks succes i denne periode endnu ikke blevet overgået af noget andet dansk filmselskab. Hans afhandling præsenterer som den første en samlet fremstilling af selskabets storhedstid for at forklare årsagerne til, at et dansk selskab på den vis blev et internationalt foretagende.
Film som profit
Mens tidligere forskning især har fokuseret på de producerede film fra Nordisk i perioden, anlægger Isak Thorsens studie et virksomhedsanalytisk blik og fremhæver betydningen af strukturerne omkring de producerede film. Filmenes kvalitet spillede en rolle, men uden selskabets effektive organisering af produktionen, det fordelagtigt opbyggede distributionsnetværk og de rigtige forretningsmæssige dispositioner, ville selskabet ikke have kunnet producere den omfattende mængde film, som gennem en årrække sikrede det en rolle som international spiller.
Afhandlingen tilbyder en detaljeret gennemgang af årene fra pionertiden efter Ole Olsens etablering af selskabet i 1906 over omstruktureringen fra korte til lange film og siden ekspansionspolitikken under første verdenskrig frem til 1928, hvor Nordisk gik i betalingsstandsning. Det er en dramatisk historie om både op- og nedture, som tydeligt illustrerer, at film ikke skabes i et kunstnerisk tomrum. For et filmselskab handler det om beløbene på bundlinjen; film skal helst skabe profit.
Filmfabrikken i Valby
Som Isak Thorsen argumenterer for, er der god grund til ikke kun at analysere filmene, når man skriver filmhistorie. Ikke mindst når kun omkring 15 procent af Nordisk Films 1.799 film fra stumfilmtiden er bevaret.
»Det er selvfølgelig relevant at beskæftige sig med æstetiske analyser af film, men det er også vigtigt at forstå filmenes kontekst,« forklarer Isak Thorsen, som har baseret afhandlingen på omfattende arkivarbejde i både Danmark og udlandet.
»Nordisk Film er et enestående eksempel på, at et dansk selskab blev toneangivende ved at være omstillingsparat, og selskabets film var ikke kommet så bredt ud, hvis det ikke havde været for en stor volumen og et bredt distributionsnetværk i verden,« siger han.
»Nordisk Film omlagde som det første, store, internationale selskab produktionen til lange film og lavede meget tidligt en højt specialiseret struktur, som foregreb det, man kender som den producercentrerede Hollywood-struktur. Da produktionen toppede i 1915, optog selskabet i fem studier og udsendte, hvad der nu svarer til to hele spillefilm om ugen. Det var ikke tilfældigt, at studierne i Valby blev kaldt Filmfabrikken,« siger han
Specialiseret produktion
Afhandlingen dokumenterer bl.a., hvordan Nordisk allerede i 1912 havde en højt specialiseret manuskriptafdeling. Således arbejdede Carl Th. Dreyer især med manuskripter baseret på romaner, mens andre var specialiseret i kortere komedier eller farcer. I 1916 modtog Nordisk omkring 2.000 manuskripter om året. Mange var ubrugelige, og flere røg på den strenge selvregulering.
»Da Nordisk lagde om til at producere lange film, medførte det en omorganisering, som bl.a. indebar en højt specialiseret manuskriptafdeling. Under optagelserne var der faste teams af instruktører, fotografer og skuespillere, som arbejdede sammen, og flere produktionshold i gang samtidig. Den form for afdelingsopdeling kom til at præge filmproduktionen fra manuskripter til klipning og var forløber for den organisering, som Hollywood siden fik stor succes med,« fortæller Isak Thorsen.
Han har i arbejdet med at rekonstruere historien især trukket på de store dele af selskabets kontorarkiv, som er bevaret i Nordisk Film Samlingen i Det Danske Filminstitut. Her findes der både korrespondancer, regnskaber, kontrakter, bestyrelsesprotokoller og andet, som har givet mulighed for at tegne et detaljeret billede af Nordisks udvikling som virksomhed.
Omfattende arkiver
Udgangspunktet for afhandlingen har været at betragte Nordisk som en forretning, hvor film skal tjene penge. Dermed adskiller afhandlingen sig fra den slagne vej inden for filmvidenskaben, hvor fokus traditionelt er på stil- eller tekstanalyse.
Efter Thorsens mening bør filmforskningen – ikke mindst i et filmhistorisk perspektiv – imidlertid i højere grad inddrage omstændighederne omkring de producerede film. Især med de fremragende arkivsamlinger med rige kilder til information, som faktisk findes i Danmark.
»Herhjemme blev Det Danske Filmmuseums samling grundlagt allerede i 1941, og den er en af de bedste overhovedet. Der findes meget spændende materiale, som endnu ikke er blevet behandlet, og der findes også meget, som kan gøre op med nogle myter om dansk film.«
»I den internationale filmforskning er nogle af de mest levende områder i øjeblikket de studier, som går til filmhistorien med et mere sociologisk, kulturelt eller virksomhedsanalytisk frem for æstetisk fokus. Det er her, det sker, og i dansk filmhistorie er der mange spændende emner at tage fat i fra de perspektiver,« mener Isak Thorsen, som på længere sigt gerne vil forske videre i den filmhistoriske del af den danske kulturarv. Ikke kun i forskningens navn, men også som inspiration til nye film og tidens filmfolk.
»Jeg tror på, at der er vigtig viden at hente i, hvordan man eksempelvis tidligere har tacklet kriser eller tænkt visionært som en lille filmnation. Jeg tror heller ikke, at man skal underkende, at man som et lille land har en underliggende bevidsthed om, at man en gang var en stor filmnation. Og det skader bestemt heller ikke at vide, hvordan det rent faktisk gik til.«
