Note
Læsetid: 1 min.

Jacob Haugaard i musical

Kultur
17. august 2009

Mens Finn Nørbygaard efter eget udsagn har »mistet alt« efter sine investeringer i IT-Factory, ser det mere lyst ud for den anden halvdel af 90’er komikerparret Finn & Jacob, Jacob Haugaard.

Han har fået en rolle som ’Engineer’ i musicalen Miss Saigon, der skal opsættes på Musikteatret Holstebro og Musikhuset Esbjerg i februar 2010. Og han glæder sig til rollen:

»Jeg har sunget og spillet musik siden 1970’erne, men har aldrig arbejdet med musical som stilart, og synes derfor det kunne være en spændende udfordring. Jeg er allerede gået i gang med at lytte til musicalen derhjemme og er spændt på at arbejde med rollen,« siger Jacob Haugaard.

Også direktør Anders Jørgensen fra Musikteatret Holstebro er glad for at have sikret sig manden bag landeplagen »Hammerfedt«:

»Vi er meget glade for at have Jacob Haugaard med på holdet, og glæder os til samarbejdet med ham og resten af ensemblet på denne produktion, der bliver den første opsætning af Miss Saigon i Danmark i otte år,« siger han

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her