Nu er der kun få dage, til den nye Charlottenborg-bestyrelse udnævnes. Tænk om Carina havde modet til at udpege Pia Kjærsgaard. Blodet ville strømme i kunstpiben med en hidtil uset fart, vi krydser, hvad krydses kan.
Der er kommet kolde facts om de to nye auktionshuse. Tidligere Bruun-Rasmussendirektør Lars Fuglsang Madsen, der ledte deres afdeling i Vejle, åbner Living Auctions med familiemedlemmer. Og Secher & Scott åbner i Ellekildes gamle lokaler.
Den tyske superstjerne Daniel Richter har besat en bygning i Hamburg sammen med 200 andre kunstnere. De vil have flere atelierer og undgå, at den historiske bymidte bliver revet ned. Sagen følges tæt af tyske medier og Kunstsamlernyt.
IMO-projects, det nye kunstnerstyrede galleri på Carlsberggrunden, der er initieret af Nicolai Wallner, åbner med syv kunstnere bag skrivebordet ud over Toke Lykkeberg, der er kendt som kurator og kritiker, samt Sara Hatla, der i mange år var assistent for Christina Wilson. De syv kunstnere tæller institutionelle hits som A-kassen og Ferdinand Ahm Kragh.
På tirsdag klokken 15 er der Critical Run i Århus med start i Mølleparken, hvor man debatterer kunst, imens man løber. Colonel fører an, og hvis man ikke når det første løb med debatoplægget ’Is the contemporary already too late?’, er der en chance igen klokken 17 med start fra Århus Stiftstidende på Banegårdspladsen. Her vil temaet være: ’Is art in advance of the Broken Arm?’ Det er gratis at deltage, og alle er velkomne uden tilmelding.
Jeppe Heins bud på 10 spændende unge kunstnere, som han vil præsentere på Art Copenhagen i Forum, er danske Claus Rasmussen, Ulrik Weck, Nina Beier, Søren Engsted, Lasse Schmidt Hansen, Jacob Dahl Jürgensen og Claus Larsen samt Florian Neufeldt, Aprés Nous og Thilo Frank fra Tyskland.
Kunst ved Jeppesen
Seneste artikler
Stressstreger
23. september 2010Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...Billige grin
19. august 2010Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejseUtopien nærmer sig
19. august 2010Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet